Forsikringsselskab i nyt samarbejde med landsdækkende hundeevent
12.11.2024 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Allerede fra den 1. december 2024 er Agria Dyreforsikring en del af sponsorteamet bag Skandinaviens største terrænløb med hund, K9 Biathlon for alle. Et samarbejde, der vil gavne både de firbenede og deres ejere.

Mange af landets hundeejere kender formentlig allerede Agria Dyreforsikring, der er specialiseret indenfor forsikring af hund, kat og hest. Forsikringsselskabet har i mange år haft fokus på skadesforbyggelse og et aktivt liv med hund. Det var derfor et naturligt skridt at støtte op om et relativt nyt hundeevent, der ikke kun får danskerne ud i den friske luft, men samtidig forener hundeejere over hele landet. Agria har nemlig indgået en aftale med K9 Biathlon for alle, der er forhindringsløb for hunde og deres ejere. Med tre årlige events er løbet vokset med næsten eksplosiv vækst de senere år. Således er der nu i omegnen af knap 1.000 deltagere ved hvert enkelt event, og nye træningsfællesskaber for hundeejere skyder op i alle dele af landet. Hundeejere, der altså fremadrettet kan nyde godt af Agria Dyreforsikrings ekspertise inden for kæledyr.
”Hos Agria elsker vi hunde og alt, der kan give dem et godt og aktivt liv, derfor er vi ekstra glade for vores nye samarbejde med K9 Biathlon for alle! Deres landsdækkende events er for alle hunde og deres mennesker, uanset om man er en garvet løber eller tager det mere i ’snuse’-tempo, og det er netop initiativer som dette, vi vil støtte; noget der styrker båndet mellem hund og ejer og gør det nemt at vælge en aktiv livsstil sammen. Vi har selv medarbejdere, der deltager og kan se, at det bringer folk sammen i en unik, fælles oplevelse, hvor både firbenede og tobenede kan udfordres og have det sjovt i naturen. Det er præcis sådan et hundeevent, vi har savnet i Danmark – og vi er begejstrede for at være en del af rejsen!”, siger Tine Stabell, direktør hos Agria Dyreforsikring.
En stærk medspiller
Den nye sponsoraftale med Agria betyder, at K9 Biathlon for alle fortsat kan udvikles til glæde og gavn for de mange hundeejere, der ønsker at være aktive med deres firbenede venner.
”Agria Dyreforsikring er en stærk samarbejdspartner. Så sent som juli i år er deres hundeforsikring blevet kåret af TÆNK til at have landets bedste dækning, og den ekspertise, selskabet kommer med, kan vores deltagere få gavn af. De repræsenterer alle typer af hunde, og den diversitet passer til vores events, der netop er for alle. Jeg er rigtig stolt af, at de har lyst til at være en del af vores team af guldsponsorer,” siger K9 Biathlon for alles stifter, Lotte Höhrmann.
Med Agria ombord kan deltagerne se frem til at møde hundeglade Agria-ansatte på pladsen omkring start- og mål-område, men helt sikkert også klædt på i mudder, våde poter og et smil på selve ruten som deltagere, allerede fra første event på Ledreborg Slot i juni 2025.
”Vi har brug for virksomheder som Agria, fordi de gør det muligt for os at arrangere vores K9B-løb, der er dyre at afholde og planlægge. Men vi er kritiske med, hvem vi får ombord, fordi vi skal kunne spejle os i deres værdier, og det kan vi med Agria, der i forvejen bidrager med tryghed i hverdagen til mange af vores deltagere og deres hunde,” forklarer Lotte Höhrmann, der altid opfordrer deltagerne til at tegne sygeforsikring på deres hunde.
Nøgleord
Kontakter
Lotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkRikke HemmingsenPR- og PresseansvarligK9 Biathlon for alle
Tlf:3010 0259rhem@outlook.dkAnne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907anne@orholt.dkBilleder



Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Kattens tænder: Små tegn kan afsløre store smerter22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dårlig ånde, ændrede spisevaner og rødt tandkød bør få alarmklokkerne til at ringe hos katteejeren. Katte er mestre i at skjule smerter, og derfor kan problemer med tænder og tandkød udvikle sig problematisk, længe, før ejeren opdager dem.
Skal hunden neutraliseres? Fordele og ulemper, du bør kende17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Neutralisation kan forebygge visse alvorlige sygdomme og mindske hormonelt betingede gener hos hunden. Men indgrebet kan også have ulemper, og neutralisation er langt fra altid løsningen på adfærdsproblemer. Derfor bør beslutningen træffes ud fra den enkelte hund – og aldrig være et ”quick fix” eller noget, man ”bare” gør.
Fælles kræftforskning gavner både dyr og mennesker14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyr og mennesker rammes af flere af de samme kræftformer, og netop lighederne mellem arterne kan være med til at udvikle både diagnostik og behandling. I en ny episode af podcasten Telling Tails fortæller professor Henrik Rönnberg om komparativ kræftforskning, nye muligheder med 3D-printet medicin og om, hvorfor flere katte i dag får adgang til udredning og behandling for kræft.
Svampe, kastanjer og gammel frugt: Her er efterårets farer for hunden11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svampe, kastanjer, agern og nedfaldsfrugt ligger lige nu inden for snudehøjde på mange hundelufteture. Det meste er harmløst, men noget kan give alvorlig forgiftning eller sætte sig fast i hundens mave-tarm-kanal. Her får du en guide til, hvad du som hundeejer især skal holde øje med i efteråret.
Hjerteforskning på hunde og katte belønnes med millionpris8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professorerne Ingrid Ljungvall og Jens Häggström ved Sveriges Lantbruksuniversitet tildeles Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin 2026 for deres forskning i hjertesygdomme hos hunde og katte. Prisen uddeles årligt af Agria i samarbejde med SLU. Prisen på en million kroner er den største forskningspris i verden inden for veterinærmedicin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum