TV 2 samler danskerne til det hidtil største EM i kvindehåndbold
13.11.2024 08:58:51 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Der ventes over en million seere i snit til samtlige Danmarks kampe på TV 2, når der i den travle juletid transmitteres fra et rekordstort EM i kvindehåndbold.

For første gang nogensinde skal 24 nationer kæmpe om guld, når der er EM i kvindehåndbold i Schweiz, Østrig og Ungarn fra 28. november til 15. december. TV 2 er med hele vejen frem til finalen med daglige EM-studier og samtlige kampe fordelt på TV 2, TV 2 Play og TV 2 Sport.
Det danske landshold hører til i den absolutte verdenstop og skal forsøge at tage medaljer for fjerde slutrunde i træk. I sommer blev det til OL-bronzemedaljer i Paris og forud for det, er det blevet til to gange VM-bronze og sølvmedaljer ved det foregående EM i 2022.
- Det er en gylden generation af håndboldspillere, som har danskernes store interesse. Ved VM på hjemmebane sidste år havde vi over en million seere i snit til samtlige Danmarks kampe på TV 2, og der er ingen grund til at tro, at opbakningen blandt danskerne er blevet mindre efter sommerens OL-medaljer. Så vi forventer igen at samle danskerne til et højspændt drama, som traditionelt går godt i spænd med højtiden og julehyggen, siger John Jäger, chefredaktør på TV 2 Sport.

De danske håndboldkvinder varmer op til EM-slutrunden med Golden League i Danmark i weekenden op til EM. Danmark lægger ud mod de forsvarende europamestre fra Norge torsdag 21. november klokken 20.00 i Randers. Opgøret bliver vist på TV 2 Sport, mens weekendens kampene mod Rumænien og Holland henholdsvis lørdag og søndag med kampstart klokken 16.00 i Holstebro og Viborg bliver vist på TV 2.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 undskylder for 'Alle elsker Rasmus'31.10.2026 15:30:25 CET | Pressemeddelelse
Udtalelse fra Dorthe Thirstrup, programdirektør på TV 2, om ’Alle elsker Rasmus’:
Halvdelen af TV 2s omsætning er nu digital28.10.2026 13:08:34 CET | Pressemeddelelse
TV 2 passerer en vigtig milepæl i transformationen fra traditionelt tv til streaming: For første gang kommer halvdelen af omsætningen fra den digitale abonnements- og reklameforretning. Samtidig fastholder TV 2 en stærk position hos danskerne og leverer et solidt økonomisk resultat, der giver finansiel styrke til at møde et mediemarked i hastig forandring.
Knæk Cancer samler 135.277.630 kroner ind24.10.2026 23:44:26 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står sammen om Knæk Cancer og samler 135.277.630 kroner ind til kræftsagen. Lørdag kulminerede årets indsamling med 'Knæk Cancer - et show for sagen'.
Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum