Teater Fluks deltager på Dansk Teaterseminar 2024 med forestilling om demens

Del

Når Danmarks Teaterforeninger slår dørene op for Teaterseminaret, Danmarks største messe for teater, deltager det aarhusianske teaterkompagni Teater Fluks med en dragende og sensorisk teaterforestilling om demens - Når Sirenerne Kalder.

Når Sirenerne Kalder
Når Sirenerne Kalder Anders Teibel Teater Fluks

De er - sammen med ni andre selvproducerende teatre fra hele landet - blevet udpeget af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for Scenekunst til at kunne deltage til den årlige messe for dansk teater arrangeret af Danmarks Teater Foreninger, hvor de skal pitche deres forestillinger til turnesalg.

 - Vi glæder os til at komme ud og turnere med forestillingen Når Sirenerne Kalder, da vi med den er med til at skabe følelsesmæssige forbindelser til et emne som mange steder stadig er tabu; nemlig demens, men også til de store fortællinger om liv og død, og til det liv som er lige her og nu. Vi tror på, at den kunstneriske oplevelse kan skabe et rum, hvor der er plads til nye perspektiver, erkendelser og spørgsmål. Og så er vi jo afsted til Dansk Teaterseminar sammen med ni andre spændende, dygtige og kompetente teatre, som alle hver især byder på nogle unikke, poetiske og kunstneriske oplevelser, fortæller administrativ leder hos Teater Fluks, Michelle Bach, som pitcher forestillingen Når Sirenerne Kalder fredag d. 15. november om eftermiddagen.

- Man kan læse mange tykke bøger om demens uden for alvor at få nogen følelsesmæssig forbindelse til emnet og uden nogensinde at blive rørt, få gåsehud eller blive draget ind i det følsomme sprog omkring det. Og det er jo noget af det, som vi tror på, at kunsten netop kan og også skal, supplerer Sara Fink Søndergaard, kunstnerisk co-leder hos Teater Fluks og én af de medvirkende performere i forestillingen.

Til Teaterseminaret skal Teater Fluks sammen med teatrene Beyond Darkness og OPE-N desuden deltage i en paneldebat på en af de mindre scener, hvor de under titlen “På nært hold - scenekunst som formidler af virkelighedsnære tematikker” vil drøfte hvordan deres forestillinger på forskellig vis tager udgangspunkt i samtidsrelevante tematikker og om de kunstneriske greb, der kan levendegøre en specifik tematik for publikum.

Hvad kan Odysseus lære os om demens?

Forestillingen tager sit dramaturgiske afsæt i det store oldgræske epos, nemlig Homers Odysséen. Udstyret med trådløse høretelefoner rejser publikum i mindre grupper ind i oplevelsen og ud til forskellige øer.  Hver ø har sin performer, æstetik og lydunivers, der knytter sig til specifikke aspekter af demensen. Når Sirenerne Kalder udfolder sig i en sensorisk montageform der kombinerer inddragelse, livemusik og fortællinger om demens med tekstbidder fra Odysseen. 

- Odysseen, Homers store mytologiske narrativ, er fyldt med spørgsmål om liv og død, om sanseforstyrrelser, skæbnefortællinger og om en ukuelig lyst til livet. Og i den er der samtidig også den første litterære fremstilling af demens, nemlig hos Odysseus’ far Laërtes, fortæller Rasmus M.L Skov, kunstnerisk co-leder i Teater Fluks og performer i forestillingen.

Det betyder blandt andet, at publikum i Når Sirenerne Kalder kommer med på en performativ rejse: Fra det frådende hav i midten af rummet og ud til forskellige installatoriske øer, der hver bearbejder nogle af de kropslige og æstetiske erfaringer, som demensen giver. Samtidig knyttes de op på elementer af Odysseus rejse. Her møder publikum kykloper, sirener, halvguder og sendebude. Selv Odysseus og Penelope træder frem.

Flere bakker op om forestillingen
Forestillingen er blevet til i tæt samarbejde med flere aktører - herunder forskere, Aarhus Kommunes demensvenlig by indsats og Folkebevægelsen mod et demensvenligt Danmark, som blandt andet har bidraget med research i udviklingen af forestillingen og i forbindelse med formidling.

- Når Sirenerne Kalder går direkte ind i et af de største tabuemner i det aktuelle sundhedsbillede. Demens er for mange noget, der forbindes med forknythed, desperation og opgivenhed. Teater Fluks taler sig ikke ind i emnet men brager afsted med tableauer, der udfordrer og inddrager publikum på egen grund - på grundfortællinger, man er nødt til at forholde sig til. Det er modigt og viser tydeligt nye veje i forebyggelse, samvær med demente og hvilke tankebaner, der kan bære ulykkelige situationer over i opbyggelige handlinger, fortæller Janne Brammer, phd, og forsker i folkesundhed ved Aarhus Universitet og filosofJens Peter Jensen fra Marselisborgcentret.

- Demens kan ramme os alle og det er en sygdom, som fylder mere og mere i vores samfund. Op mod 96.000 danskere er ramt, og mange flere er berørt. Teater Fluks’ forestilling Når Sirenerne Kalder er med til at understrege, at vi skal blive ved med at tale om demens.  (…) Forestillingen kan være en samtaleåbner, der kan skabe en ramme, (…) vi kan føle os trygge i at tale om vores oplevelser med sygdommen, siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, Christian Budde 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Når Sirenerne Kalder
Når Sirenerne Kalder
Anders Teibel Teater Fluks
Download
Forestillingsfoto Når Sirenerne Kalder
Forestillingsfoto Når Sirenerne Kalder
Anders Teibel Teater Fluks
Download
Forestillingfoto 2 Når Sirenerne Kalder
Forestillingfoto 2 Når Sirenerne Kalder
Anders Teibel Teater Fluks
Download
Forestillingfoto 3 Når Sirenerne Kalder
Forestillingfoto 3 Når Sirenerne Kalder
Anders Teibel Teater Fluks
Download
Forestillingfoto 4
Forestillingfoto 4
Anders Teibel Teater Fluks
Download

Links

Om Teater Fluks

TEATER FLUKS er et selvproducerende performanceteater, forankret på Sydhavnen i Aarhus. I en unik gammel industribygning har vi etableret det tværkunstneriske værksted PerformanceAtelier Fluks.

Teater Fluks blev grundlagt i 2011 af Sara Fink Søndergaard og Rasmus M. L. Skov, der sammen producerer originale og intime værker. Drevet af resonans, research og relevans kombinerer vi teater, performance, installationer og lyd.

Om Når Sirenerne Kalder

Når Sirenerne Kalder havde premiere i Marts 2024

Åben for turnésalg i 25/26 og en del af Turnenetværk Danmark og Refusionsordningen.

Forestillingen varer 70 minutter og opleves stående og i bevægelse. Kan opsættes indendørs de fleste steder såsom sportshaller og multisale, sålænge de kan mærklægges.
Medvirkende: Rasmus M.L Skov, Sara. F. Søndergaard og Mads Horsbøl.

Om Teaterseminar

Danmarks Teaterforeningers Teaterseminar er en årligt tilbagevendende begivenhed, der samler omkring 500 deltagere. Seminaret afholdes sædvanligvis den tredje weekend i november på lokaliteter rundt omkring i landet.

Her mødes producenter og arrangører af scenekunst for at sælge og købe professionel scenekunst til turné. 

I 2024 foregår seminaret i weekenden 15. - 17. november på ocean i Odense

Følg pressemeddelelser fra Teater Fluks

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teater Fluks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye