Hollandsk topkompagni indtager Aarhus’ Sydhavn i kunstnerisk samarbejde med Teater Fluks
Internationalt performance-eksperiment under opsejling op til Aarhus Festuge

I disse uger arbejdes der intenst i det gamle slagteri på Sydhavnen, hvor aarhusianske Teater Fluks er gået i tæt samarbejde med det hollandske performancekompagni United Cowboys. Det markerer ikke blot starten på et ambitiøst kunstnerisk projekt – men også en sjælden mulighed for vidensudveksling på tværs af landegrænser, kunstformer og arbejdsmetoder.
Samarbejdet med United Cowboys er en del af et længerevarende kunstnerisk forløb, hvor begge kompagnier har besøgt hinanden i henholdsvis Eindhoven og Aarhus. Det giver anledning til nye erkendelser, stærkere netværk og en kunstnerisk fordybelse, der sjældent er tid til i en travl scenekunstkalender.
- Det har været enormt inspirerende at være på udviklingsbesøg hos United Cowboys i Eindhoven – og nu have dem her i Aarhus. Vi lærer af hinandens praksisser og møder både forskelle og fælles grundlag. Den gensidige generøsitet og åbenhed skaber en særlig energi, som publikum helt sikkert vil kunne mærke, siger Rasmus M. L. Skov, kunstnerisk co-leder i Teater Fluks.
United Cowboys er kendte for deres tværkunstneriske performanceinstallationer, hvor bevægelse, lys, lyd og rum skaber intense, levende øjeblikke. De har tidligere arbejdet i storbyer som Köln, Sofia og Göteborg – og nu bringes deres anerkendte format The Biotope til Aarhus.
En særlig oplevelse på en særlig lokation
- The Biotope er en forestilling, hvor både publikum og performere får mulighed for at miste fornemmelsen af tid og træde ind i en verden, hvor krop, lys, lyd og bevægelse smelter sammen i ét stort, levende økosystem. Det er råt, poetisk og uforudsigeligt – og det er en kæmpe ære at få lov at bringe det til Aarhus, udtaler Rasmus M. L. Skov.
The Biotope åbner for publikum fra den 28. til 30. august som en del af Aarhus Festuges program og vil kunne opleves i det ellers lukkede og ikoniske slagteri midt i Sydhavnen. Publikum inviteres til frit at bevæge sig rundt, gå på opdagelse, fordybe sig – og skabe deres egen oplevelse. Der sælges både dags- og partoutbilletter.
10 performere optræder, danser, improviserer og interagerer med hinanden i den fire timer lange performance i det tidligere slagteri. Imens kan publikum gå omkring forestillingen og betragte den fra forskellige vinkler. Værket forandrer sig konstant og ikke to dage er ens.
-En af Festugens fornemmeste opgaver er at arrangere ganske særlige oplevelser på ganske særlige steder. Derfor er vi super glade for, at Teater Fluks ved årets Festuge har inviteret hollandske United Cowboys til at facilitere mageløse oplevelser netop på en ganske særlig lokation; det gamle slagteri i Sydhavnen. Det bliver helt sikkert en oplevelse, man ikke bør gå glip af, siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.
Publikum kan desuden nyde stemningen udenfor værket hos Sydhans, der holder loungeområdet åbent med kolde drikke og varm stemning før, under og efter forestillingen.
FAKTA
Titel: The Biotope
Dato: 28.–30. august 2025
Tid: kl. 19.00–23.00
Sted: Det gamle slagteri, Sydhavnen, Aarhus
Varighed: Fire timer – publikum kan komme og gå undervejs
Billetter: Dagsbillet eller partoutbillet. Køb billet på www.teaterfluks.dk
Medvirkende: United Cowboys (NL) i samarbejde med Teater Fluks (DK)
En del af Aarhus Festuge 2025
The Biotope er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje og William Demant Fonden
Nøgleord
Kontakter
Michelle BachAdministrativ leder
Tlf:+45 20218313michelle@teaterfluks.dkBilleder
Om Teater Fluks
TEATER FLUKS er et selvproducerende performanceteater, forankret på Sydhavnen i Aarhus. I en unik gammel industribygning har vi etableret det tværkunstneriske værksted PerformanceAtelier Fluks.
Teater Fluks blev grundlagt i 2011 af Sara Fink Søndergaard og Rasmus M. L. Skov, der sammen producerer originale og intime værker. Drevet af resonans, research og relevans kombinerer vi teater, performance, installationer og lyd.
Følg pressemeddelelser fra Teater Fluks
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teater Fluks
Efterliv i lyd: Hjemstavn vender tilbage som podwalk i syv østjyske kommuner6.10.2025 08:46:18 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan lyder en hjemstavn? Hvilke stemmer, minder og historier bærer vi med os, og hvordan væves de ind i de landskaber, vi lever i?
Lydvandringer i kalkens landskab: Ny scenekunstnerisk museumsformidling i Mønsted Kalkgruber14.8.2025 11:54:32 CEST | Pressemeddelelse
Under Midtjyllands bløde bakker ligger Mønsted Kalkgruber – verdens største kalkmine – med kilometerlange, underjordiske tunneler, gravet ud i hånden gennem næsten 1000 år. Oven over dette labyrintiske netværk breder et dramatisk og smukt kulturlandskab sig – formet af århundreders menneskelig indgriben i naturen. Det er netop her, publikum inviteres med på en sanselig og poetisk lydvandring skabt af Teater Fluks og Teater Seachange i tæt samarbejde med Mønsted Kalkgruber.
Hjemstavn vender hjem – ny stedsspecifik vandreforestilling i Sydhavnen i Aarhus14.5.2025 13:18:53 CEST | Pressemeddelelse
I juni 2025 præsenterer Teater Fluks den stedsspecifikke vandreforestilling Hjemstavn – Sydhavn, som inviterer publikum med på en sanselig rejse ind i Aarhus’ mest kontrastfyldte bydel. Forestillingen bliver kulminationen på det omfattende projekt Hjemstavn - en rejse i tid, sted og ophav, der i 2024 skabte syv unikke versioner af vandreteater i syv østjyske kommuner – og nu altså vender hjem til Fluks’ eget kvarter.
Kalkbæreren8.5.2025 08:22:22 CEST | Pressemeddelelse
En levende performance om kroppen, kalken og det hårde manuelle arbejde
Open Call til Biotope-workshop med United Cowboys og Teater Fluks10.12.2024 14:19:04 CET | Pressemeddelelse
Udforsk radikalt scenisk nærvær
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum