Pindstrup vælger Columbus som strategisk ERP-partner i deres digitale transformationsrejse
Columbus har indgået en aftale med Pindstrup om at implementere Microsoft Dynamics 365 Finance & Supply Chain som deres nye globale ERP-platform
Columbus har indgået en aftale med Pindstrup om at implementere Microsoft Dynamics 365 Finance & Supply Chain som deres nye globale ERP-platform.
Head of IT & Business Applications hos Pindstrup, Pernille Clemmesen Poulsen, udtaler: “ Med kunder i over 100 lande og produktion i en række lande globalt er det afgørende, at vi har en stærk ERP-platform, der understøtter vores strategi. Vi er glade for at indgå dette partnerskab med Columbus, og har valgt netop dem ud fra deres omfattende ekspertise og dybe procesviden, og fordi det team Columbus stiller med passer godt ind hos Pindstrup”
CEO Søren Krogh Knudsen fra Columbus tilføjer: ”Vi er stolte over at blive valgt som Pindstrups partner på deres digitale transformationsrejse. Denne aftale er en vigtig milepæl for os, og vi ser frem til at understøtte Pindstrups fortsatte vækst og effektivitet på globalt plan.”
At være en strategisk sparringspartner i det evige behov for vedligeholdelse og modernisering af en virksomheds IT-løsninger og digitale setup, er kernen i Columbus’ forretning.
Om Pindstrup:
Pindstrup leverer voksemedier til professionelle gartnere over hele verden. Med mere end 50 års erfaring er virksomheden en førende leverandør til gartneri- og landbrugsindustrien. Produkterne har et højt kvalitetsniveau og er designet, udviklet og testet i tæt samarbejde med kunder såvel som forskere. Voksemedier fra Pindstrup er derfor et stærkt grundlag for sunde planter.
Traditionelt har Pindstrups produkter været baseret på tørv. I dag rummer produktporteføljen en række tørvefrie og tørvereducerede blandinger, der afspejler ambitionen om og engagement i at skabe bæredygtige løsninger og at arbejde hen mod en grønnere og mere ansvarlig verden gennem brug af fornybare og alternative råmaterialer.
Pindstrup blev grundlagt i 1905 og er fortsat en 100% dansk, familieejet virksomhed. Med udgangspunkt i grundlæggeren Johannes F. la Cours værdier er Pindstrup en professionel virksomhed, der tager ansvar for at skabe et attraktivt arbejdsliv for medarbejderne ved at have fokus på trivsel, udvikling og sikkerhed.
På hovedkontoret i Pindstrup på Djursland samles trådene for hele koncernen. Pindstrup har produktion på fabrikker i Brasilien, Danmark, Estland, Letland, Spanien og Storbritannien, samt salgskontorer i Kina, Nord- og Sydamerika, Sydøstasien og i mange europæiske lande. Pindstrups produkter eksporteres til ca. 100 lande.
Læs mere om Pindstrup på www.pindstrup.dk.
Læs mere om hvordan Columbus hjælper med at transformere virksomheder digitalt med løsninger indenfor cloud ERP: https://www.columbusglobal.com/da/loesninger/cloud-erp
Nøgleord
Kontakter
Tine RasmussenCorporate Communication Director
Tlf:29690677Tlf:29690677tra@columbusglobal.comColumbus A/S
Columbus er en global IT-konsulentvirksomhed, der er specialiseret i at løse komplekse digitale udfordringer for kunder inden for fremstilling, detail & distribution, fødevarer og life science industrierne. Med over 1.600 medarbejdere i mere end ti lande leverer vi forretningskritiske løsninger inden for bl.a. CloudERP, Data & AI, Digital Commerce, Customer Experience & Engagement, Cybersecurity og ESG. Med hovedkontor i Danmark og tilstedeværelse over hele verden sikrer vi lokal levering af vores services på globalt plan. www.columbusglobal.com
Følg pressemeddelelser fra Columbus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Columbus
Too Good To Go vælger Columbus som strategisk implementeringspartner af Infor M3 Cloud Suite29.11.2024 11:45:26 CET | Pressemeddelelse
Columbus har indgået en aftale med Too Good To Go om at implementere Infor M3 Cloud Suite som deres nye globale ERP-platform. Aftalen markerer en vigtig milepæl i Too Good To Go’s vækstrejse og understøtter deres ekspanderende forretningsmodel.
Columbus leverer 42% vækst i EBITDA i tredje kvartal 20245.11.2024 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Den positive udvikling i første halvdel af 2024 fortsatte i tredje kvartal med en omsætningsvækst på 8%, en EBITDA-vækst på 42% og en EBITDA-margin på 7,9%. Fortsat stor efterspørgsel efter Columbus’ kerneløsninger til øget effektivitet og større forretningsindsigt. Forventningerne til 2024 fastholdes.
Columbus vinder Optimizelys ‘Commerce Partner of the Year’ pris for andet år i træk8.10.2024 08:54:36 CEST | Pressemeddelelse
Columbus har for andet år i træk vundet Optimizelys prestigefyldte ‘Commerce Partner of the Year’ pris i Storbritannien og Irland (UK&I). Prisen er en anerkendelse af Columbus’ fortsatte engagement i innovation, partnerskab og digitalisering.
Columbus udnævner Beatrice Silow som ny Chief Marketing Officer1.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober 2024 tiltræder Beatrice Silow som ny Chief Marketing Officer (CMO) med globalt ansvar for Columbus’ marketing- & brandstrategi. Udnævnelsen markerer en vigtig milepæl i Columbus’ fortsatte indsats for at styrke virksomhedens markedsposition som digital rådgiver.
Columbus og Hydrema udvider succesrigt samarbejde med ny Digital Commerce-aftale16.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Columbus har indgået en ny aftale med den danske producent af entreprenørmaskiner, Hydrema Group, som udvider deres mangeårige samarbejde. Den nye aftale markerer en vigtig milepæl i partnerskabet og fremhæver den værdi, Columbus har skabt for Hydrema gennem årene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum