Red Barnet løfter sløret for kæmpe overraskelse i dette års Grin til Gavn
Programmet til velgørenhedsshowet Grin til Gavn er netop landet. Der vil både være store stjerner, nye navne og fremstormende talenter, når Musikhuset Aarhus og Falkonersalen i København slår dørene op til en aften i standuppens navn. Alt overskuddet går til Red Barnets arbejde.

Det bliver med en særlig stjerne på scenen, når Red Barnet inviterer til Grin til Gavn i slutningen af december.
Den 45-årige danske rapper Liam O’Connor har sammen med en lang række andre komikere sagt ja til at optræde til velgørenhedsshowet.
– Med Grin til Gavn viderefører Red Barnet en fantastisk tradition i dansk stand-up. Noget, jeg har nydt at se og nu har fornøjelsen af selv at være med til. Så jeg glæder mig virkelig, siger Liam O’Connor.
Det er netop annonceret, at han i foråret og efteråret 2025 vil tage på danmarksturné med showet ‘Liam’, men nu tyvstarter han, og det vil være muligt allerede at møde ham den 27. december og 28. december i henholdsvis Aarhus og København.
Herudover vil store standup-stjerner som Jan Gintberg, Rune Klan og Lars Hjortshøj også være at finde på scenen ved siden af Jonas Mogensen, Simon Tang, Eva Jin, Valdemar Pustelnik, Louise Brink, Simon Væver og Niels Nielsen.
Det hele vil blive styret kyndigt af det rutinerede værtspar, de to Red Barnet-ambassadører, Natasha Brock og Mikkel Klint Thorius.
Showet er tidligere blevet optaget og vist på TV efterfølgende, men det er anderledes i år, hvor showet skal opleves live, og derfor er der sat ekstra billetter til salg i begge byer, hvor der vil være to optrædener i stedet for en.
Vanen tro donerer alle komikerne deres tid og skarpe punchlines i den gode sags tjeneste ved at samle ind til Red Barnets arbejde med at hjælpe børn i Danmark og resten af verden.
– Vi er meget taknemmelige for, at den her fantastiske gruppe af komikere har sagt ja til at underholde danskerne – samtidig med at de samler ind til Red Barnets arbejde, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, og tilføjer:
– Vi lever i en tid, hvor børn rundt omkring på kloden oplever voldsomme krige, konflikter og større og voldsommere klimakatastrofer. Derfor glæder det mig, at alle de her gode mennesker vil være med til at støtte vores vigtige arbejde for de børn, der har allermest brug for det, både i Danmark og resten af verden.
Ved sidste års to udsolgte shows samlede komikerne over en million kroner ind til Red Barnets arbejde.
Om Grin til Gavn
- Værterne i 2024 er Natasha Brock og Mikkel Klint Thorius.
- Der vil være to shows i Musikhuset Aarhus den 27. december og to shows i Falkonersalen i København den 28. december. Billetter kan findes på www.grintilgavn.dk.
- I 2019 overtog Red Barnet velgørenhedsshowet Comedy Aid, og i den anledning skiftede showet navn til ’Grin til Gavn – Red Barnets Comedyshow’.
- Siden 1993 er det populære show blevet afviklet hvert år mellem jul og nytår. Fra 1993-2008 hed showet ’Talegaver til børn’. Red Barnet har været en del af showet siden 2013.
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:2283 3692labs@redbarnet.dkBilleder
Links
Om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Voksende desperation og hjerteskærende beretninger fra Gaza: Børn fortæller, at de gerne vil dø3.7.2025 12:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Børn i Gaza ønsker noget at spise og noget at drikke. Og nogle ønsker ikke længere at leve, fortæller Red Barnets humanitære direktør i Gaza.
Stigende fødevarepriser og flere børn i fattigdom fører til høj efterspørgsel: Red Barnet sender 1.300 børn og forældre på ferielejre1.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er behovet stort, når Red Barnet forventer at afholde cirka 50 ferielejre landet over for børn, unge og forældre, der kæmper for at få økonomien til at hænge sammen. Det sker i en tid, hvor mange familier lever med store afsavn og ofte må fravælge ferie på grund af økonomien.
Børn dræbes eller såres gang på gang ved dødbringende uddelinger i Gaza: ’Det er en dødsfælde’26.6.2025 14:50:24 CEST | Pressemeddelelse
Den seneste måned er børn blevet dræbt eller såret ved 10 af de 19 dødbringende hændelser, der er blevet rapporteret i Gaza.
Red Barnet: Eksplosion i antallet af seksuelle overgreb mod børn på flugt fra krisen i DR Congo24.6.2025 15:09:33 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der indrapporterer seksuelle overgreb efter flugten til Burundi, er mere end tredoblet i år.
Red Barnet: Ny lovgivning styrker markant kampen mod seksuelle krænkelser af børn online27.5.2025 13:23:56 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har den 27. maj 2025 vedtaget at skærpe kriminaliseringen af seksuelt krænkende billed- og videomateriale med børn. Opdateringen af straffeloven er et afgørende fremskridt for børnebeskyttelsen, mener Red Barnet, hvis anbefalinger danner grundlaget for, at Danmark nu styrker kampen mod seksuelt krænkende materiale med børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum