Børn dræbes eller såres gang på gang ved dødbringende uddelinger i Gaza: ’Det er en dødsfælde’
Den seneste måned er børn blevet dræbt eller såret ved 10 af de 19 dødbringende hændelser, der er blevet rapporteret i Gaza.

Børn er blevet dræbt eller såret i mere end halvdelen af de dødbringende angreb mod uddelingssteder, siden Gaza Humanitarian Foundation (GHF) begyndte at operere i Gaza for knap en måned siden.
Red Barnet har analyseret indberetninger fra Gaza Media Office og FN, hvad angår antallet og typen af kvæstelser ved primært GHF-uddelingssteder siden den 27. maj 2025, og kan konstatere, at børn var blandt ofrene i 10 af de 19 dødbringende hændelser, der er blevet rapporteret om.
Nogle familier i Gaza er så desperate, fordi forældrene er syge, såret, eller skal passe søskende, at de sender børn afsted for at skaffe mad fra uddelingsstederne, hvilket udsætter dem for større risiko for at blive skudt af israelske styrker.
– Intet barn bør blive dræbt under forsøg på at få mad. Det her er ikke en humanitær indsats, det er en dødsfælde, siger Ahmad Alhendawi, Red Barnets regionale chef for Mellemøsten.
– At tvinge civile ind i indhegnede områder for bare at blive skudt er det modsatte af medmenneskelighed – det er umenneskeligt, siger Ahmad Alhendawi.Han peger på, at der eksisterer langt bedre alternativer, nemlig det etablerede humanitære nødhjælpssystem, som skal kunne operere frit i Gaza igen.
– Stater har et valg. De kan ikke omgøre fortiden, men de kan handle nu og stoppe det her, opretholde international lov og lade erfarne humanitære organisationer levere nødhjælp på sikker og værdig vis. En part i en konflikt må ikke få lov til at blive ved med at gøre nødhjælp, humanitær adgang og sult til et våben, pointerer han.
Siden den 27. Maj er flere end 500 palæstinensere blevet dræbt, og mindst 3.000 er blevet såret af israelske styrker, mens de forsøgte at få adgang til nødhjælp – enten ved eller på vej til GHF-uddelingssteder, eller mens de forsøgte at nå frem til de meget få andre nødhjælpskonvojer fra FN eller NGO’er, oplyser OHCHR.
Befolkningen i Gaza har lovmæssig ret til nødhjælp, men de er blevet systematisk nægtet mad, medicin og vand i månedsvis, pointerer Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.
– Det ændrer den nuværende situation, hvor GHF stort set har monopol på uddeling af nødhjælp i Gaza, ikke på. Gazas befolkning udsultes stadig, og det har dybt alvorlige konsekvenser for særligt børnene, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun peger på, at Red Barnet sammen med andre organisationer i langt over et år har fordelt nødhjælp i Gaza på forsvarlig og værdig vis. Her har uddelingen helt bevidst foregået mange forskellige steder, herunder ved Red Barnets sundhedscentre i Gaza, fordi man er klar over den enorme fare forbundet med at samle titusinder af desperate mennesker på små områder.
– Humanitære organisationer ved, hvordan nødhjælp skal uddeles, men vi får ikke lov. Den her åbenlyse tilsidesættelse af den internationale humanitære folkeret skal stoppe, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen.
– Der er brug for en varig våbenhvile, og at Israel tillader, at internationale organisationer igen kan distribuere nødhjælp frit til de sultende og desperate børn og voksne i Gaza, siger hun.
Red Barnet har over 200 medarbejdere i Gaza og driver blandt andet sundhedsklinikker i Deir Al-Balah og Khan Younis, der tilbyder livsvigtig hjælp til børn, mødre og familier – herunder screening for og behandling af fejlernæring.
Red Barnets ansatte leverer også vand og tilbyder psykosocial støtte til børn i Gaza. Men siden våbenhvilen kollapsede i marts, er det blevet ekstremt svært for vores kollegaer at levere denne afgørende hjælp, selv om behovene er enorme.
Yderligere information samt vidneberetninger fra Gaza kan findes her. For yderligere kommentarer kontakt presseansvarlig Sean Coogan.
Vi har også internationale talspersoner i Gaza. Herunder Red Barnets teamleder i Gaza, Rachael Cummings.
Nøgleord
Kontakter
Sean CooganPresseansvarlig
Tlf:23 47 77 01seco@redbarnet.dkBilleder
Links
Om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 116 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Red Barnet: Hvert 30. sekund vender et barn tilbage til Afghanistan, mens den humanitære krise i landet forværres14.8.2025 14:38:31 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af afghanske børn ankommer hver dag til Afghanistan fra Iran og Pakistan. De kommer til et land, hvor næsten halvdelen af befolkningen allerede har brug for hjælp, viser en analyse fra Red Barnet.
Red Barnet: Mødre i Gaza er rædselsslagne for, at deres babyer ikke kommer til at overleve5.8.2025 15:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 40 procent af de gravide og ammende kvinder, der søgte behandling på Red Barnets klinikker i Gaza i sidste måned, var underernærede. Nogle beder om modermælkserstatning, så deres babyer kan få mad, hvis de bliver forældreløse.
Voksende desperation og hjerteskærende beretninger fra Gaza: Børn fortæller, at de gerne vil dø3.7.2025 12:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Børn i Gaza ønsker noget at spise og noget at drikke. Og nogle ønsker ikke længere at leve, fortæller Red Barnets humanitære direktør i Gaza.
Stigende fødevarepriser og flere børn i fattigdom fører til høj efterspørgsel: Red Barnet sender 1.300 børn og forældre på ferielejre1.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er behovet stort, når Red Barnet forventer at afholde cirka 50 ferielejre landet over for børn, unge og forældre, der kæmper for at få økonomien til at hænge sammen. Det sker i en tid, hvor mange familier lever med store afsavn og ofte må fravælge ferie på grund af økonomien.
Red Barnet: Eksplosion i antallet af seksuelle overgreb mod børn på flugt fra krisen i DR Congo24.6.2025 15:09:33 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der indrapporterer seksuelle overgreb efter flugten til Burundi, er mere end tredoblet i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum