COP29: Verden lytter til danske ledere
Skal det lykkes at redde klimaet, er der brug for konsekvent og modig ledelse, som samler alle generationer. Det er budskabet fra Lederne under FN’s klimatopmøde, som bliver indledt i Baku i Aserbajdsjan i dag.
Verden står i en situation, hvor der ifølge den seneste FN-klimarapport er brug for et “kvantespring”, når det gælder klimahandling og -ledelse. Derfor mødes verdensledere igen til klimatopmøde – og Lederne er med.
Danmarks største faglige organisation for ledere deltager ved COP29 for at sætte fokus på betydningen af klimalederskab, særligt når det gælder implementering af den grønne omstilling.
”Alt for ofte glemmer vi betydningen af ledelse – i både den politiske sfære og i erhvervslivet – hvis klimakampen skal vindes,” understreger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne.
Danske erfaringer skal udbredes
Det er førende forskeres bud på fremtidens klimalederskab og danske lederes konkrete erfaringer med klimalederskab – både når det gælder løsninger og udfordringer – som Lederne præsenterer ved COP29, hvor afsættet er 10 principper for fremtidens klimalederskab.
“Mange danske ledere er allerede nået langt, og vi har en række gode eksempler på dansk klimalederskab. Danske virksomheder arbejder aktivt for at sikre overholdelsen af Paris-aftalen, vi har stærke alliancer, grønne teknologiske løsninger, og vi har dygtige ledere, der skaber følgeskab og sætter retning i dansk erhvervsliv - også i tæt samarbejde med det politiske.”
”Vi er ikke i mål i Danmark, men vi kan bestemt noget, når det gælder grøn ledelse. Den viden og de erfaringer vil vi dele med resten af verden,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Involvering på tværs af generationer
Under COP29 er Lederne værter for en debat om klimalederskab med deltagere fra Kina, Tyskland, EU og Danmark. Her præsenterer Lederne en engelsk udgave af organisationens guide til, hvordan virksomheder kan arbejde med ungepaneler som del af indsatsen for at sikre en mere bæredygtig fremtid. Guiden er udviklet i partnerskab med Ungeklimarådet.
”Hvis vi som ledere vil gøre noget effektivt og langsigtet for at håndtere klimakrisen, er det altafgørende, at alle generationer inddrages i processen. Og med guiden viser vi vejen til, hvordan ledere og virksomheder overalt på kloden kan gøre det i praksis,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Inddragelse gennem samarbejde
Under klimatopmødet vil Lederne indgå i den danske pavillon, som er arrangeret af State of Green.
“Danmark er et lille land og har som nation begrænsede udledninger i forhold til de globale udledninger. Derfor er det vigtigt, at vi får eksporteret vores viden – ikke bare når det gælder teknologi, men også den måde vi bedriver ledelse på,” forklarer Torkild Justesen, som er direktør for relationer i Lederne såvel som generalsekretær i den europæiske lederorganisation CEC. Han repræsenterer både Lederne og CEC på COP29
”Derfor samarbejder vi også med andre lande og ledere for at klæde dem godt på til de udfordringer, de vil stå over for de kommende mange år,” siger han.
Klimatopmødet i Baku varer fra d. 11. november til d. 22. november. Under COP29 bliver det bl.a. diskuteret, hvordan klimakampen skal finansieres. Det forventes, at der samlet set vil deltage 70.000 mennesker til klimatopmødet.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo.: 27 69 45 69
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Ungeløfte uden støtte til succesrigt projekt22.10.2024 16:39:44 CEST | Pressemeddelelse
Det netop præsenterede ungeløfte er desværre uden støtte til initiativet Lederalliancen, som indeholder præcist det, politikerne efterspørger – nemlig en håndholdt indsats, der hjælper de unge ind på arbejdsmarkedet. Det er skuffende, mener Lederne.
Lederne: Ambitiøst uddannelsesudspil med både potentialer og risici8.10.2024 12:32:49 CEST | Pressemeddelelse
Både regeringens ønske om at tiltrække flere udenlandske studerende og introduktionen af en ny, erhvervsrettet gymnasieuddannelse (EPX) er godt nyt for manglen på kvalificeret arbejdskraft. Men øgede adgangskrav til det almene gymnasium kan få uheldige konsekvenser.
Britt Meelby Jensen er Årets Leder 20243.10.2024 12:38:12 CEST | Pressemeddelelse
Ambus topdirektør leverer overbevisende resultater gennem sin ledelse og imponerer alle omkring sig. Derfor er hun Årets Leder, siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, der er en del af Lederjuryen bag prisen.
Tiltrængt murbrækker for unges vej til fritidsjob12.9.2024 14:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale om fritidsjob til unge modtages med glæde hos Lederne, som håber, at aftalen også kan fjerne nogen af barriererne for de 43.000 unge, som står uden uddannelse og arbejde.
Danske ledere hepper på Harris9.9.2024 09:06:22 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af danske ledere vurderer, at resultatet af det amerikanske præsidentvalg har betydning for deres virksomhed. Samtidig ville der blive tale om en jordskredssejr til demokraterne, hvis danske ledere kunne stemme ved valget til november. Det viser en ny undersøgelse blandt mere end 1.000 medlemmer af den faglige organisation, Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum