Ny analyse: Fibernet bidrager årligt med 10,8 milliarder til dansk økonomi
11.11.2024 06:45:34 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
10,8 milliarder årligt. Så meget bidrager fibernettet til samfundsøkonomien i Danmark. Gevinsten for samfundet vokser til mere end 20 milliarder kroner, hvis fibernettet udbygges og anvendes fuldt ud af danskerne. Det viser beregningerne i en ny rapport, som Fiberalliancen har fået udarbejdet af analysevirksomheden ADC Danmark.
For første gang nogensinde sættes der nu tal på den samfundsgevinst, som udbredelsen og brugen af fibernet skaber for Danmark. Det sker i analysen ”Fibernets samfundsøkonomiske betydning for Danmark”, som økonomer i ADC Danmark har udarbejdet for Fiberalliancen, der er en del af den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark.
Beregningerne viser, at fibernettet kan bidrage med over 20 milliarder kroner årligt til samfundsøkonomien, men halvdelen af denne samfundsgevinst kan først realiseres, når flere danskere tilsluttes og bruger fibernettet.
- Tiden nærmer sig for forhandlinger om en ny politisk aftale for den digitale infrastruktur i Danmark, og når nye tal viser, at fibernettet bidrager med mere end 10 milliarder kroner til samfundsøkonomien, må det give genklang i forhandlingslokalet. Særligt det uforløste potentiale på 10 milliarder kroner i ekstra samfundsgevinst ved at fremme yderligere udbredelse og brug af fibernettet må være værd at stræbe efter, siger Thomas Woldiderich, branchechef for Fiberalliancen.
I dag er over 1,3 millioner husstande og virksomheder tilsluttet fibernettet, men det er allerede så udbygget i Danmark, at yderligere én million adresser hurtigt kan kobles på.
- I de kommende år venter op mod én million adresser på at blive tilsluttet fibernettet, og for hver adresse der bliver koblet på, øger vi den samfundsøkonomiske værdi. Derfor har vi også et ønske om, at de politiske partier på Christiansborg fokuserer på både at fjerne barrierer for udbredelse af fibernettet og fremme brugen af det fremtidssikrede fibernet, siger Thomas Woldiderich.
Der er flere årsager til, at fibernettet bidrager med milliardgevinster til samfundsøkonomien. Fibernettet skaber mulighed for et mere fleksibelt arbejdsliv i form af hjemmearbejde, et udvidet arbejdsudbud og mindsket transportbehov samt innovation. Hertil kommer selve anlægget af infrastrukturen og fibernetværkets unikke stabilitet.
Fibernettet bidrager ikke kun til samfundsøkonomien, men det er også den ubetinget mest energieffektive teknologi af alle digitale infrastrukturer.
Beregningerne, der er foretaget, fokuserer udelukkende på de ekstra fordele ved fibernet i forhold til andre internetløsninger og inkluderer ikke de økonomiske effekter, der er ved at bruge internetforbindelser generelt.
Kontakter
Thomas WoldiderichBranchechefFiberalliancen
Tlf:22750412two@greenpowerdenmark.dkLinks
Om Fiberalliancen
Fiberalliancen er en del af Danmarks grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark og brancheforening for selskaber, som ejer, driver og anvender samfundskritiske fibernet.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: Regeringen skal tegne stregerne til et elektrisk Danmark22.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et energisystem baseret på grøn strøm er vejen til et sikkert og robust samfund med stabile energipriser. Derfor er det vigtigt, at regeringen konkretiserer sine ambitioner om et elektrisk Danmark med en samlet handleplan for at udfase forbruget af olie og gas. Forslaget er en del af Green Power Denmarks fuldt finansierede finanslovsudspil.
Green Power Denmark: Krisen i transmissionsnettet risikerer at vare i flere år21.10.2026 10:14:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er kapacitet nok i transmissionsnettet til, at private husholdninger og mindre virksomheder kan få den strøm, de har brug for, oplyser Energinet. Større virksomheder og fjernvarmeværker må i nogle tilfælde vente på, at der er kapacitet. Situationen er stadig kritisk, og vi kommer først ud af krisen, når der er bygget meget mere transmissionsnet, påpeger Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stærkt at regeringen skubber til elektrificeringen9.10.2026 08:50:50 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil hjælpe husholdninger og virksomheder af med det dyre forbrug af olie og naturgas. I fremtiden skal grøn strøm drive det danske samfund. Indsatsen er helt nødvendig i en tid med geopolitisk uro og høje priser på olie og gas, mener Green Power Denmark, som længe har haft en elektrificeringsplan højt på ønskesedlen.
Linea Søgaard-Lidell bliver direktør i Hydrogen Denmark6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brintbranchen og Green Power Denmark har for kort tid siden samlet kræfterne og ekspertisen indenfor brint og Power-to-X i organisationen Hydrogen Denmark. Som en af sine første handlinger har bestyrelsen ansat Linea Søgaard-Lidell som direktør.
Ny lov er tiltrængt krisehjælp – nu skal Energinet bygge mere og hurtigere1.10.2026 10:41:51 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har torsdag vedtaget den lov, der på den korte bane skal hjælpe med at prioritere i køen af kunder, der ønsker tilslutning til elnettet. Allerede nu skal arbejdet med at fjerne barrierer fortsætte, så Energinet kan nedbringe ventetiden på at udrulle mere transmissionsnet. Det er helt afgørende med fortsat politisk fremdrift for at få Danmark ud af kapacitetskrisen, mener Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum