Lokalkendt købmand skal stå i spidsen for den nye MENY i Grenå
7.11.2024 12:35:38 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Når MENY åbner i Grenå til marts, bliver det med købmand Peter Palmby ved roret. Peter Palmby, der selv bor i byen, kommer fra en tidligere stilling som købmand i MENY Skanderborg.

Til marts åbner den helt nye MENY i Grenå, og det bliver med en erfaren og velkendt profil i spidsen. Peter Palmby, der har været en kendt skikkelse i MENY i flere år, vender nu tilbage til Grenå, hvor han tidligere var købmand. Efter en succesfuld periode som købmand i MENY Skanderborg har han set frem til at komme tilbage til sit lokalområde, hvor han også bor, og til at tage roret i den nye butik i byen.
Peter Palmby har mange års erfaring i dagligvarebranchen, og hans tilknytning til Grenå er stærk. Han var købmand i den tidligere MENY Grenå, men da butikken blev solgt i 2019, fortsatte han sin karriere som købmand i Skanderborg. Nu vender han tilbage til Grenå med ny energi og store ambitioner for MENY's fremtid i byen.
”Jeg glæder mig til at give borgerne i Grenå helt særlige madoplevelser og service af høj kvalitet, når de igen har mulighed for at få vejledning af vores faguddannede personale i MENY. Det har været efterspurgt af borgerne siden den tidligere MENY Grenå lukkede, og nu kan vi imødekomme Grenågensernes interesse for mad og kvalitet, hvilket jeg er meget stolt af,” fortæller Peter Palmby.
Fokus på kvalitet, lokale varer og service
Den nye MENY i Grenå bliver meget mere end en traditionel dagligvarebutik. Peter Palmby har en klar vision om at skabe en butik, der ikke kun tilbyder dagligvarer, men også sætter fokus på de gode madoplevelser og lokale fødevarer, som mange kunder efterspørger. Med sin tilknytning til lokalområdet har Peter Palmby en særlig forståelse for, hvad folk i Grenå ønsker sig af deres nye dagligvarebutik.
”Borgerne i Grenå har altid haft en stor interesse for kvalitetsmad, og vi vil bringe de bedste produkter til vores kunder – med særligt fokus på lokale varer. Vi vil tilbyde en bred vifte af specialafdelinger, så kunderne kan finde alt fra frisk fisk og kød til delikatesser og økologiske varer,” forklarer Peter Palmby.
Åbningen af den nye MENY markerer begyndelsen på et spændende nyt kapitel for Grenå. Med Peter Palmby i spidsen er ambitionen klar: at skabe byens foretrukne dagligvarebutik med fokus på kvalitet, lokal forankring og kundeservice i særklasse. Forberedelserne til åbningen, der forventes i marts, er allerede i fuld gang, og både Peter Palmby og MENY glæder sig til at byde kunderne velkommen i de nye rammer.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Borgerne reddede butikken i Veflinge – nu har deres købmand vundet branchens største pris2.10.2026 16:52:51 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden mistede Veflinge sin dagligvarebutik, og borgerne samlede selv ind for at få den tilbage. Nu har byens købmand, Mette Fugl, sort på hvidt, at hun er en af landets dygtigste: Hun har vundet Danish Retail Award 2026 – hun har gjort en skrantende butik til en veldrevet og god forretning, og på vejen dertil har hun skabt et lokalt samlingspunkt, hvor kunder og medarbejdere stortrives og der er plads til alle.
Fødevarebutik i Aarhus får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi1.10.2026 08:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Aarhus netop har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere 100.000 kWh, hvilket svarer til ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Julen kommer tidligt til Brande: Stor fødevaremesse vender tilbage29.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. oktober inviterer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirerende kulinarisk messe under titlen ’Julens Madscene’. Arrangementet bliver afholdt hos Skandinaviens største økologiske producent Axel Månsson A/S (Grarupvej 15, 7330 Brande).
Lokal butik i Aabenraa får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi23.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Aabenraa har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere over 25% af butikkens strømforbrug.
Dagrofa Foodservice: Den stigende opbakning til ’Madscenen - for professionelle’ fortsætter10.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 9. september inviterede fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirationsmessen ’Madscenen – for professionelle’ i TAP1 i København. Opbakningen var rekordstor med 1.800 deltagere, hvilket vidner om, at selvom branchen er blevet mere digital, så er de fysiske møder stadigvæk i høj kurs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum