Byggerod i Blå Kors på Vestergade: Mere tøj til kunderne
De seneste par uger har randrusianerne kunnet opleve byggerod i Blå Kors-butikken på Vestergade. ”Vi giver butikken et løft og gør den mere indbydende for kunderne,” lyder det fra Blå Kors.

I mere end 10 år har Blå Kors-butikken ligget på Vestergade 17 i Randers, og nu er det blevet tid til forandring.
”I dag kan butikken virke en anelse mørk og indelukket, men med ombygningen bliver den lys og inspirerende. Der bliver indrettet ud fra Blå Kors Genbrugs koncept, så kunderne vil opleve en indbydende butik med bl.a. farvesorteret tøj og boligtekstil,” siger Kirsten Marie Kragh, der er funktions- og områdeleder for genbrugsbutikken på Vestergade i Randers.
Det er ikke kun butikkens fysiske rammer, der bliver lavet om. Blå Kors Genbrug bruger også anledningen til at ændre varerne på hylderne.
”Vores kunder efterspørger tøj, accessories og boligtekstil og i mindre grad brugskunst, møbler og lignende. Det har vi lyttet til, og derfor overgår vi udelukkende til at have tøj, accessories og boligtekstil, når vi åbner dørene til den nye butik,” siger Kirsten Marie Kragh.
Mangler frivillige
Alt overskud fra Blå Kors’ genbrugsbutik på Vestergade i Randers og de 54 andre butikker på tværs af landet går til hjælpeorganisationens sociale arbejde for udsatte børn, unge og voksne.
”Vi er glade for, at randrusianerne vælger lige præcis vores genbrugsbutik. Hver en solgt skjorte, sommerhat og sokker er med til at gøre en forskel for mennesker, der står i svære livssituationer,” lyder det fra Kirsten Marie Kragh, der pointerer, at den snart ombyggede genbrugsbutik mangler frivillige til alt fra tøjsortering til kundebetjening.
”Vi kan ikke drive vores butik uden vores fantastiske frivillige. Så vi håber meget, at flere unge som ældre har lyst til at være en del af det gode fællesskab og være med til at gøre en forskel for andre,” siger funktions- og områdelederen.
Hun fortæller, at man kan henvende sig i butikken, hvis man vil hjælpe, eller komme til informationsmøde den 14. november kl. 14 eller den 22. november kl. 11 i butikken.
Genåbningsfest i november
Butikken har kunnet holde åbent for kunderne på trods af byggerodet den seneste tid, men for at få det sidste på plads lukker butikken torsdag den 14. november indtil den 29. november.
”Vi glæder os meget til at slå dørene op til den nye butik, og vi holder en genåbningsfest den 29. november fra kl. 13-17,” siger Kirsten Marie Kragh.
Kontakter
Kirsten Marie KraghFunktions- og områdeleder samt vurderingsekspert i Blå Kors Genbrug
Tlf:92 43 39 07kmk@blaakors.dkMette Ankerstjerne ChristiansenKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:28344319mae@blaakors.dkBilleder
Links
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny leder af Den Blå Mølle i Kibæk: Det er lidt et drømmejob5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni tiltræder Ellen Birgitte Baun Jensen som ny leder af Blå Kors’ værested Den Blå Mølle i Kibæk.
Stort flytteudsalg i Blå Kors Genbrug ’Nyt igen’ i Slagelse2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale genbrugsbutik flytter til større lokaler for at få mere plads og udvide sortimentet. En af de store nyheder bliver en efterspurgt herretøjsafdeling.
Fællesskab og overraskelser: Påsken markeres på værested i Skive15.4.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
For værestedet Den Blå Viol i Skive er det vigtigt at markere højtiderne sammen med stedets brugere. Derfor er der arrangeret påskehygge onsdag og uddeling af overskudsmad torsdag.
Behandlingscenter tilbyder nu udekørende alkoholbehandling: "Når borgerne ikke kan komme til os, kommer vi til dem"15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Behandlingscenter Taastrup udvider nu sit behandlingstilbud med udekørende alkoholbehandling. Et tilbud målrettet borgere, der på grund af fysiske eller psykiske udfordringer har svært ved at møde op til ordinær behandling.
Blå Lørdag: Gør et godt køb og gør en forskel14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du handler genbrug, giver du nyt liv til gamle ting og samtidig en håndsrækning til mennesker, der har brug for det. Det er budskabet, når Blå Kors' genbrugsbutikker den 26. april inviterer til en festlig dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum