Flere sårbare familier får hjælp til at håndtere misbrug, psykisk sygdom og vold
7.11.2024 06:30:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden har i budgettet for 2025 prioriteret penge til at udvide Familieambulatoriet på Hvidovre Hospitals tilbud til familier med særlige behov gennem graviditet og fødsel.
Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital tilbyder hjælp til gravide og deres partnere, som er udfordret med blandt andet misbrug, psykisk sygdom og vold. Med tidlige indsatser allerede under graviditeten kan familieambulatoriet hjælpe familien, så barnet får de bedste muligheder.
"Vi kan se, at der kommer flere gravide familier, som har behov for hjælp under graviditeten, og her har Familieambulatoriet vist sig at være en stor succes med deres omsorg og indsats til vordende forældre. Vi vil gerne udbrede hjælpen til endnu flere sårbare familier, og derfor var der i regionsrådet også stor enighed om at finde flere penge, så Familieambulatoriet kan fortsætte og udvide det gode arbejde," fortæller regionsrådsmedlem Bergur Løkke Rasmussen (M).
Familieambulatoriet og indsatsen med tidlig opsporing og hjælp til gravide og familier med særlige behov er en del af Region Hovedstadens fødeplan fra 2023, som skal sikre familier i regionen en oplevelse af et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum. Regionsrådet afsatte med Budgetaftalen 2025 i alt 5,5 mio. kr. til Fødeplanen, hvoraf størstedelen går til at styrke bemandingen på In-house fødeklinikker, så flere kvinder kan føde i et skærmet og mere hjemligt miljø med mulighed for hurtig overflytning til fødeafdeling ved behov. I budgetaftalen har regionsrådet samtidig prioriteret 2 mio. kr. til at udvide Familieambulatoriets tilbud, så indsatserne kan komme flere familier til gode.
Fem års god erfaring
Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital har med stor succes udviklet indsatsen 'God start på Familielivet' i partnerskab med Østifterne, Mary Fonden, Dansk Center for Mindfulness Aarhus Universitet og Dialog mod Vold. God start på Familielivet hjælper gravide og nybagte forældre i sårbare situationer under gravitets-, fødsels- og barselsforløbet med at forberede sig på livet som familie.
Indsatsen har kørt i nu fem år i Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital, og med blandt andet de ekstra varige midler fra næste års budgetaftale kan Familieambulatoriets jordemødre, læger, socialrådgivere, sundhedsplejersker og psykologer hjælpe flere familier og kommende forældre med særlige behov gennem graviditet og fødsel og barsel.
Et af Familieambulatoriets styrker er den gode dialog og brobygning til supplerende indsatser i kommuner, region og civilsamfund da de udsatte gravide familier ofte har brug for, at der er et samarbejde og sammenhængende forløb på tværs af sektorer og faglighed. Familieambulatoriet har således ansat socialrådgivere og sundhedsplejersker, som understøtter samarbejdet med bopælskommunen om en plan for familien både i graviditeten og efter fødslen.
Chefjordemoder og fungerende afsnitsleder i Familieambulatoriet Katrine Hornum-Stenz fortæller, at de forskellige familier har hver deres udfordringer og derfor også har behov for forskellig hjælp:
"God start på Familielivet er en samlet indsats, hvor vi finder og hjælper familier som har vold, stofmisbrug og psykiske udfordringer inde på livet. Både kommende mødre og fædre tilbydes hjælp til konflikthåndtering og hjælp til det at forberede sig på det for mange skræmmende store ansvar, som følger med det er at blive forældre. Vi har også et godt samarbejde med kommunerne og kan sikre, at der også er hjælp, når de kommer hjem med barnet".
Med de ekstra penge kan Familieambulatoriet fortsætte indsatserne fra God Start på Familielivet. Pengene bidrager blandt andet til etablering af et regionalt kompetencecenter, hvorigennem Familieambulatoriet stiller deres viden og kompetencer til rådighed for regionens øvrige hospitaler og fødeafdelinger, så indsatserne kan komme alle sårbare gravide til gode. Det regionale kompetencecenter støtter op om Region Hovedstadens fokus på at tilbyde en hurtig og forebyggende indsats til alle regionens kommende forældre, uanset hvor i regionen de er bosat.
FAKTA:
Familieambulatoriet ligger på Hvidovre Hospital. De seneste fem år har Familieambulatoriet i partnerskab med Østifterne, Mary Fonden, Dansk Center for Mindfulness og Dialog mod Vold drevet udviklings- og forskningsprojektet God Start på Familielivet, som tilbyder Familieambulatoriet en flerstrenget indsats, der kombinerer en række forskellige tilbud og muligheder, der kan tilpasses til den enkelte families behov og situation.
Familieambulatoriet tilbyder følgende tilbud til gravide familier:
- Forældre- og barselsforberedende gruppeforløb med psykoeducation
- Mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR- forløb for gravide)
- Udvidet screening for vold i nære relationer
- Konflikthåndteringsgruppeforløb for gravide par
- App til understøttelse af psykisk trivsel under graviditetsforløbet og den tidlige barselsperiode
- Fremskudt visitation og brobygning til supplerende tilbud kommune, region og civilsamfund.
Læs mere om Familieambulatoriet
Læs Region Hovedstadens Budgetaftale 2025
Læs mere om God start på Familielivet
Læs mere om Sammen uden vold - gravide
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum