Logistikvirksomhed gør en forskel for udsatte ledige – nu er de i spil til national CSR-pris
Logistikvirksomheden Frode Laursen A/S er nomineret til CSR People Prize 2024. Virksomheden har ansat cirka 90 udsatte ledige og skabt en arbejdsplads med plads til forskellighed, der giver tryghed og godt omdømme.

Frode Laursen er præget af en uformel virksomhedskultur med fokus på de enkelte medarbejderes forskellighed og udvikling. Det til trods for at være en del af en branche med stor konkurrence og fokus på omkostninger og ressourcer.
Frode Laursen er blandt de førende logistikoperatører inden for områderne dagligvarer og byggemateriale og beskæftiger omkring 900 medarbejdere i Danmark. Omkring 10 % af dem er folk i jobprøvning, fleksjob eller virksomhedspraktik.
”Vi er glade og beærede. Social ansvarlighed og rummelighed er et af de områder, hvor vi gerne vil skille os ud. Derfor betyder nomineringen rigtig meget for os”, fortæller Trine Bank Hansen, HR-chef i Frode Laursen.
Alternative løsninger og godt omdømme sikrer nemmere rekruttering
Virksomheden lægger vægt på at have et godt samarbejde med jobcentrene og 3F, samtidig med at man ansætter medarbejdere med forskellige udfordringer og gør meget ud af at rumme disse og understøtte deres trivsel.
”Det handler først og fremmest om at se mulighederne frem for begrænsningerne. Nogle steder har vi i stedet for en fuldtidsstilling oprettet to deltidsstillinger eller fleksjobs – og det har været en god løsning både for os og for medarbejderne”, fortæller Trine Bank Hansen.
Alternative løsninger og et godt omdømme har gjort rekruttering nemmere. Alt sammen bakket op af ejere og en ledelse, der mener, at social ansvarlighed er vigtig. HR-chefen understreger dog, at den virkelige forskel gøres i det daglige arbejde ude på alle lokationerne, hvor mentorer, elevansvarlige og lokale ildsjæle, sørger for at skabe en inkluderende arbejdsplads.
”Med CSR People Prize-nomineringen kan vi sige tak til alle vores medarbejdere. Særligt de ildsjæle i organisationen, der får den del af vores kultur, der handler om, at alle skal have en mulighed for at arbejde, til at leve”, forklarer Trine Bank Hansen.
En tilgang, man kun kan inspireres af
En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt med mere end 50 indstillede virksomheder. Juryens formand Mette Rønnau, direktør i Cabi, fortæller, at det i år har været en svær opgave at udvælge de nominerede i et særdeles stærkt felt:
”Selvom Frode Laursen tilhører en branche præget af et stort fokus på omkostninger og ressourcer, prioriterer de indsatser, der måske ikke giver afkast nu og her, men som giver et kæmpe udbytte over længere tid. I en tid med stor mangel på arbejdskraft, bliver de ikke så hårdt ramt, fordi de formår at rekruttere og rumme en brede skare af medarbejdere”, forklarer Mette Rønnau.
Fra den samlede jury, der består af syv personer med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der også ros til Frode Laursen:
”Vi er imponeret over Frode Laursens initiativer for at fastholde medarbejdere. Virksomheden har god dialog med sygdomsramte medarbejdere og den enkeltes udfordringer. Er der tale om personlige problemer, går de rigtig langt for, at medarbejderen kan komme tilbage. De tilbyder også jobrotation, hvor fx chauffører kan komme ind på kontoret som disponenter og på den måde fortsætte i virksomheden.,” fremhæver juryen.
De nominerede til CSR People Prize 2024 er:
Efter en nøje gennemgang af alle indstillede virksomheder har juryen valgt følgende nominerede:
Virksomheder med mere end 250 ansatte:
ProfilService, rengøringsvirksomhed, Brøndby
Frode Laursen, transport, lager og logistik, Hinnerup.
Virksomheder med færre end 250 ansatte:
EL Recycling, genanvendelse af elektronik, Randers
GladTeknik, it-service og -reparation, Hvidovre
Gjørtler Ejendomme, ejendomsselskab og tømrervirksomhed, Viborg.
Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge medarbejdere:
Kids-world, webshop med børnetøj, Esbjerg
Harald Nyborg, byggemarked, Slagelse
GladTeknik, it-service og -reparation, Hvidovre.
Vær med til at hylde vinderne
Vinderne af de enkelte kategorier afsløres ved CSR People Prize 2024 torsdag den 14. november 2024 hos GAME Streetmekka i København med start kl. 12.00.
Arrangementet er åbent for alle, og du kan se programmet for dagen HER
For yderligere information, kontakt:
Ea Nielsen, souschef i Cabi, telefon 4128 4126, e-mail: eni@cabiweb.dk
Kontakter
Ea NielsenSouschef
Tlf:41 28 41 26eni@cabiweb.dkLinks
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheden Primatag vinder national CSR-pris for at gøre en markant forskel for sårbare unge13.11.2025 16:21:16 CET | Pressemeddelelse
Tagdækkervirksomheden Primatag A/S fra Toreby på Lolland vinder CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer.
Virksomheden El Recycling vinder national CSR-pris for at skabe plads til forskellighed13.11.2025 14:29:09 CET | Pressemeddelelse
El Recycling ApS fra Randers vinder CSR People Prize 2025. Trods stor mangel på arbejdskraft har virksomheden ikke rekrutteringsudfordringer, fordi virksomheden formår at finde værdifuld arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
394 unge i Viborg fik en chance – og greb den4.11.2025 10:33:34 CET | Pressemeddelelse
Når kommune, skoler og erhvervsliv arbejder sammen, kan det lykkes at få flere unge i fritidsjob. Det viser projektet Sammen om Fritidsjob, hvor 394 unge i Viborg Kommune har fået et job, og 291 af dem har fastholdt det i mindst et halvt år.
Fredericia-virksomhed har socialt ansvar som strategi – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:52:37 CET | Pressemeddelelse
Byens Rens er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en central del af forretningsmodellen. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
Toreby-virksomhed får sårbare unge i job – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:44:19 CET | Pressemeddelelse
Primatag i Toreby på Lolland er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang, der gør social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum