Nyt online-værktøj hjælper ved gener efter fødsel
Fra i dag er der hjælp at hente online for de mange kvinder, som kæmper med fysiske gener efter en fødsel. Tilbuddet, som er udviklet af Københavns Kommune, er gratis og tilgængeligt for alle.
Omkring halvdelen af alle fødende kvinder får bristninger, og næsten hver tredje oplever inkontinens af kortere eller længere varighed. Generne kan være omfattende, men hjælpen er sparsom. Det råder et nyt tilbud i København nu bod på.
I forbindelse med budgetaftalen for Københavns Kommune for 2025 blev det besluttet at oprette et nyt fysisk genoptræningstilbud fokuseret på efterfødselshjælp. Dét tilbud suppleres nu med et tilbud online.
- Kvinder føder børn hver dag. Det er en naturlig proces. Men det er lidt som om, at det også er en naturlov, at vi skal acceptere alle de fysiske gener og komplikationer, der følger med. Det skal kvinder ikke, for meget kan undgås med den rette hjælp. Og rigtig mange kvinder vil have gavn af hjælp og vejledning til genoptræning og håndtering af de problemer, de oplever. Vi vil gerne hjælpe så mange kvinder, som muligt, og derfor opretter vi et online-tilbud som supplement til det fysiske genoptræningstilbud, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Fra i dag er efterfødselskurset: ’Efter fødslen – krop og sundhed’ derfor klar. Her kan du få information og viden om emner som ubehag i underlivet, kroppen efter kejsersnit, bækkenbundsøvelser, fysisk aktivitet, seksualitet, følelser og meget mere. Kurset er målrettet alle kvinder, der har født, og deres partnere, og det er udviklet i samarbejde med relevant sundhedspersonale.
Kurset består af 8 videoer og tilhørende lydfiler med viden og øvelser til at komme godt fra start efter en fødsel. Kurset kan tages derhjemme, eller hvor man vil.
Eksisterende tilbud forbeholdt de få
I dag er det kun de kvinder med de sværeste og største gener og komplikationer, som henvises til eksisterende tilbud i regionalt regi, men det laver København om på nu.
- Det har længe været mit ønske at styrke hjælpen til nybagte mødre, og det gør vi så nu. Det er en gruppe, der slet ikke er hjælp nok til i sundhedsvæsenet i dag, men en gruppe, som har brug for hjælp. Selvfølgelig bør der være adgang til genoptræning efter en fødsel for dem, som har behov. Det er ikke meningen, at så mange skal kæmpe med varige mén, siger Sisse Marie Welling.
På det fysiske tilbud om genoptræning, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen opretter næste år, ventes terapeuter med speciale i efterfødselsproblematikker at kunne hjælpe op mod 400 kvinder årligt. Dette tilbud er forbeholdt kvinder bosat i Københavns Kommune og finansieret via kommunens nyligt indgåede budgetaftale.
Yderligere information:
Pressekonsulent Rune Gleerup, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, tlf. 2344 0979, e-mail: r168@kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Rådhus forvandlet til bordtennishal12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Rådhus lægger i dag og i morgen gulv til et stort bordtennisstævne for seniorer fra hele landet. Bordtennis er nemlig god træning for både fysikken og hjernen. Hvis du vil vide mere, så læg vejen forbi det smukke rådhus.
Massivt løft af ældreplejen i København7.11.2024 05:57:00 CET | Pressemeddelelse
Midler fra regeringens ældrereform er på vej ud for at gøre en forskel i ældreplejen lokalt, og i København er der fokus på at styrke faste teams, velfærdsteknologi, flere og bedre aktiviteter på plejehjem og på bedre samarbejde med frivillige og civilsamfundet.
Snart kan borgerne i Sydhavnen også møde en socialrådgiver hos lægen24.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Populær ordning med socialrådgivere tilknyttet lægepraksis bliver udvidet til endnu et område i Københavns Kommune. Fra næste år skal borgere i Sydhavnen også have mulighed for at møde en socialrådgiver hos lægen. Det blev vedtaget i budgetaftalen for 2025.
Kvinder i København skal have bedre hjælp efter fødsler10.10.2024 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybagte mødre, som bliver ramt af gener og komplikationer efter fødsel, skal fremover tilbydes bedre opfølgning og genoptræning – og mere af det. Der er for lidt hjælp i dag, mener budgetpartier på Københavns Rådhus.
Ældre københavnere i mistrivsel skal have hurtigere hjælp4.10.2024 11:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Budgetpartierne på Københavns Rådhus er enige om at afsætte godt 14,5 millioner kroner til at nedbringe ventetiden på gratis psykologsamtaler til ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum