I disse områder er der kommet markant flere huse til salg
7.11.2024 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse
Et aktivt boligmarked har fået mange husejere til at sætte boligen til salg. I Midtjylland og Nordjylland er udbuddet steget markant det seneste år. Det viser nye tal fra Boligsiden.

Boligkøbere i de to jyske regioner Midtjylland og Nordjylland har fået markant flere huse at vælge imellem det seneste år. Udbuddet af villaer og rækkehuse til salg er steget med 12 procent i Region Nordjylland og 13,4 procent i Region Midtjylland det seneste år. Det viser nye udbudstal fra Boligsiden. De to regioner skiller sig ud fra resten af landet, hvor udbuddet også er steget, men i mere moderat omfang.
”Det høje udbud af huse til salg i Region Nordjylland og Region Midtjylland er kombineret med rigtig mange solgte boliger. Vi kan nogle gange se høje udbudstal i områder, hvor boligmarkedet er gået i stå, men det er ikke tilfældet her,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, og fortsætter:
”I områder, hvor der er mange boliger til salg, og hvor der også bliver solgt mange boliger, giver det tit boligejerne blod på tanden og lyst til at prøve at sælge deres egen bolig. Det kan skabe en sneboldeffekt.”
Når vi ser på, hvor mange nye boliger der er kommet til salg, ligger de to jyske regioner også højt. Det seneste år er der kommet 13,6 og 13,5 procent flere nye boliger til salg i henholdsvis Region Midtjylland og Region Nordjylland.
”Der er god udskiftning på de jyske bolighylder, og det stigende udbudstal skyldes i høj grad de mange nye boliger på markedet,” kommenterer Birgit Daetz.
Udbuddet stiger i hele landet – men ikke lige meget
Selvom udbuddet af villaer og rækkehuse er steget i hele landet det seneste år, er der er store regionale forskelle.
I Region Hovedstaden er udbuddet af huse stort set det samme som sidste år. Hovedstaden er kun noteret for en stigning på 0,2 procent seneste år. I Region Sjælland og Syddanmark er udbuddet steget med henholdsvis 3,5 og 8,5 procent. Og så har vi Midtjylland og Nordjylland med de langt større stigninger.
Region Hovedstaden er det område, hvor der er kommet færrest nye boliger til salg, og det har naturligt påvirket udviklingen i det samlede udbud.
Myte manet til jorden
Høje udbudstal kan skabe bekymring for et stagneret boligmarked, men myten om at et højt udbud altid skyldes dårlige salgstal, kan vi mane til jorden. I år ser vi bemærkelsesværdigt høje salgstal kombineret med det høje udbud.
I årets første ti måneder er der solgt flere villaer og rækkehuse i samtlige regioner end i samme periode de seneste to år. I alle regioner på nær Hovedstaden ligger salgstallet for årets første ti måneder også højere end i samme periode i årene 2012-2020.
Udvikling i udbud på villa/rækkehuse fordelt på regioner
|
Region |
Udbud |
Månedlig ændring |
Årlig ændring |
|
Hele landet |
36.701 |
-1,4 % |
8,4 % |
|
Region Hovedstaden |
5.188 |
-2,4 % |
0,2 % |
|
Region Midtjylland |
10.628 |
-1,4 % |
13,4 % |
|
Region Nordjylland |
6.095 |
0,1 % |
12,0 % |
|
Region Sjælland |
5.542 |
-3,7 % |
3,5 % |
|
Region Syddanmark |
9.248 |
-0,4 % |
8,5 % |
Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligmarkedet holder fast i det høje tempo, men salget flytter sig21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser et stigende boligsalg i april sammenlignet med samme måned sidste år. Huskøberne er særligt aktive i Østjylland, imens lejlighedssalget stiger uden for hovedstaden, og sommerhussalget tager igen fart.
Standardlejligheden i København er steget 100.000 kr. hver måned i et år13.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye april-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at lejlighedspriserne i København netop har krydset 75.000 kr. pr. kvm. Det sker præcis et år efter, at salgsprisen rundede 60.000 kr. pr. kvm. Udviklingen svarer til, at en lejlighed på 80 kvm. er blevet 100.000 kr. dyrere måned for måned det seneste år.
Udbuddet af lejligheder vokser for boligkøberne i København6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med et nedadgående udbud af ejerlejligheder i hovedstaden, er antallet af lejligheder til salg i København steget i de første måneder af 2026, og udbuddet er nu på niveau med samme tidspunkt sidste år. Det viser Boligsidens nye udbudstal.
Budkrig i Aarhus: Hver tredje lejlighed sælges på overbud17.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejlighedsmarkedet i Aarhus Kommune er glohedt, og nye tal fra Boligsiden viser, at køberne er ivrige efter at sikre sig handlen. 33 procent af lejlighederne i Aarhus blev i marts solgt på overbud.
Højt tempo i boligsalget: Flere solgte lejligheder og sommerhuse16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for marts, og dermed hele 1. kvartal 2026, viser et stigende salg af både lejligheder og sommerhuse, imens salget af huse holder det høje niveau fra sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum