Prestigiøse EU-bevillinger til tre DTU-forskere
6.11.2024 13:48:57 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Det Europæiske Forskningsråd (ERC), som støtter banebrydende forskningsprojekter, har netop uddelt de årlige Synergy Grants. Tre topforskere fra DTU er blandt modtagerne.

Det Europæiske Forskningsråd (ERC), som støtter banebrydende forskningsprojekter har netop uddelt deres prestigiøse Synergy Grants, der går til konsortier på mellem to og fire topforskere.
De involverede forskere skal bringe deres viden, kompetencer og ressourcer sammen og skabe en ny synergi, der kan løse ambitiøse forskningsproblemer, sikre paradigmeskift og bringe forskningsområder i nye retninger
Blandt modtagerne af dette års Synergy Grants finder vi tre DTU-professorer: Jenny Emnéus, Peter Bøggild og Mads Brandbyge.
Peter Bøggild og Mads Brandbyge, begge professorer på DTU Fysik, modtager tilsammen 5,6 millioner euro til deres fælles projekt ’METRIQS’ (Metamaterial Interfaces for Quantum Electronics).
At skabe nye materialer med helt specifikke og tilpassede egenskaber er en vigtig drivkraft for videnskabelige og teknologiske fremskridt og spiller en væsentlig rolle i løsningen af globale udfordringer, som f.eks. udvikling af elektronik der bruger mindre energi end den vi bruger i dag.
’METRIQS’ har til formål at skabe et såkaldt metamateriale, en ny slags materiale hvor grænsefladen mellem materialerne i sig selv spiller en afgørende og aktiv rolle for materialets egenskaber og funktionalitet. Det sker ved at kombinere to-dimensionelle materialer og komplekse oxider i lagdelte strukturer, hvor forskerne forventer at de tilsammen vil udvise robuste kvante-egenskaber ved højere temperaturer end hidtil muligt.
Professor Jenny Emnéus fra DTU Bioengineering, modtager 2,5 millioner euro til projektet 'CUSTOM-MADE' (Custom-Made Neurons for Cell Therapy in Parkinson's and Huntington's Disease).
Antallet af aldersassocierede neurodegenerative sygdomme som f.eks. Parkinsons og Huntingtons stiger, fordi vi lever længere. Dette understreger, at hjernen har en begrænset evne til at regenerere.
'CUSTOM-MADE' har som formål at lave skræddersyede stamcelleterapier til individuelle patienter eller undergrupper med sygdomme såsom Parkinsons og Huntingtons. Ved at kombinere stamcelleforskning, genomforskning og bioengineering sigter projektet mod at designe celletransplantater, der bedre opfylder hver patients behov end de eksisterende stamcelleterapier.
-
Det Europæiske Forskningsråd og Synergy Grants
Det europæiske forskningsråd ERC støtter forskning i absolut verdensklasse. Bevillingerne gives til excellente forskere på forskellige karrieretrin og skal bruges til at opbygge et team omkring en original og banebrydende forskningsidé. ERC har eksisteret siden 2007 og 10 DTU-forskere hentede i perioden 2021-2022 161 millioner hjem i ERC grants.
ERC Synergy bevillinger gives til 2-4 forskere, som ved hjælp af deres komplementære videnskabelige færdigheder vil løse ambitiøse videnskabelige problemstillinger, som ikke vil kunne løses hver for sig. Som udgangspunkt gives der op til 10 mio. euro over 6 år.
Kontakter
DTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Droner til undsætning12.6.2026 14:36:28 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år mister mennesker til søs livet ved at falde over bord. Målet med en ny autonom drone er at bringe en redningsvest til nødstedte for at købe tid, indtil hjælpen når frem.
Flere isbjerge ændrer livet i Arktis11.6.2026 13:14:44 CEST | Pressemeddelelse
Siden årtusindskiftet er antallet af isbjerge i Arktis accelereret. De transporterer sten og sedimenter langt ud i havet og skaber derved nye habitater på havbunden med stigende hast. Det viser et nyt studie i Nature, som også advarer om den voksende trussel, isbjergene udgør for skibsfarten.
Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart4.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønne maritime korridorer vil gøre det muligt for skibe at tanke nul emissionsbrændstoffer og er et vigtigt skridt mod mere bæredygtig skibsfart. Men uden hurtigere udvikling af havneinfrastruktur risikerer omstillingen at gå i stå.
DTU: Ny regering giver forskning og teknologi en stærk rolle i Danmarks fremtid3.6.2026 15:39:07 CEST | Pressemeddelelse
Rektor på DTU ser meget positivt på den nye regerings ambitioner for uddannelse, forskning, teknologi og digitalisering.
Gratis værktøj afslører skjulte skibe i danske farvande3.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt onlineværktøj udviklet på DTU gør det muligt for alle at følge skibes vej rundt i de danske farvande - også fartøjer, der forsøger at skjule sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum