Dacapo Records

Dybfølt fortolker Else Marie Pades elektroniske hovedværk

Del

Til december ville den elektroniske pioner Else Marie Pade være fyldt 100 år. Fødselsdagen fejres bl.a. med en ny akustisk udgave af det skelsættende elektroniske værk Syv cirkler, indspillet af Dybfølt.

Den 15. november udkommer en ny EP med akustiske fortolkninger af Else Marie Pades skelsættende elektroniske værk Syv cirkler fra 1958, indspillet af duoen Dybfølt (Mathæus Bech og Kirstine Elise Pedersen). Oplev et nyt syn på det banebrydende stykke musik, som er inspireret af stjernernes cirkulære bevægelser på himlen, i denne udgave for cello og kontrabas, samt et nyt “remix”.

Cello og bas erstatter tonegeneratorer

Syv cirkler kan betragtes som Else Marie Pades elektroniske hovedværk. I 1958 besøgte Pade verdensudstillingen i Bruxelles, for at orientere sig om de nyeste musikalske tendenser. Syv cirkler er direkte inspireret af en installation på udstillingen, hvor kunstige stjerner sås på en kuppel, til en baggrund af elektronisk musik. Pade fortæller om oplevelsen: "De [stjernerne, red.] blev ved og ved med at køre rundt i mit hoved, og det gik op for mig, at det var cirkler, det hele". Værket er bygget op om en tonerække af syv toner, som gentages og lag på lag tilføjes, hver gang i fordoblet hastighed, indtil der er syv lag – syv "cirkler", om man vil. 

Tonerækken i Syv cirkler er baseret på en kromatisk skala. Men i forbindelse med indspilningen af den nye EP, stillede Dybfølt sig selv spørgsmålet: Hvad hvis tonerækken i stedet var baseret på en durskala? Dette spørgsmål har manifesteret sig i to forskellige akustiske udgaver af Syv cirkler: En partiturtro version, hvor cello og bas erstatter tonegeneratorerne, samt et remix, hvor Dybfølt har lagt tonerækken op ad en durskala i stedet for en kromatisk skala.

Sange fra en væg og EMP Series

Dybfølt har de seneste par år fordybet sig i Pades univers. Tidligere på året udkom EP'en Sange fra en væg, med nye fortolkninger af sange i swing- og slagerstil skrevet under Anden Verdenskrig. Sangene udkommer snart i en nodebog hos forlaget Edition·S.

I forbindelse med Else Marie Pades 100-års fødseldag, fortsætter Dacapo Records også EMP Series, som indeholder en række digitale udgivelser med nye restaurerede, digitaliserede udgaver af alle Pades elektroniske værker. Indtil videre er der udkommet syv udgivelser i serien og på Pades fødselsdag udkommer EMP 8 og 9. Udgivelserne fortsætter ind i starten af 2025, for endelig at blive samlet i en stor jubilæumsudgivelse.

For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Download
EMP @ Lisbeth Damgaard
EMP @ Lisbeth Damgaard
Download

Links

Om Dacapo Records

Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C

https://dacapo-records.dk/da

Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.

Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.

Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.

Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.

Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye