Luftrensning skaber markant bedre arbejdsmiljø for skraldemænd
En ny undersøgelse viser bemærkelsesværdige resultater for skraldemænds arbejdsmiljø ved brug af høj-effektive luftrensere i skraldebiler. I et projekt faciliteret af Clean, Danmarks vand- og miljøklynge, og udført af Teknologisk Institut i samarbejde med renovationsbranchen, er det dokumenteret, at luftrensere effektivt reducerer farlige partikler, skimmelsporer og mikroorganismer i førerhusene på skraldebilerne. Projektet, som er det første af sin slags i verden, har vakt stor opmærksomhed blandt arbejdsgivere, fagforeninger og beslutningstagere. Resultaterne blev senest fremhævet i et indslag på TV2 News.
Interesse fra fagforeninger og politisk opbakning
Med de nye data er der opstået et stærkt engagement fra fagforeningen 3F, som ser potentiale for at forbedre skraldemænds sundhed og sikkerhed ved at integrere luftrensere i førerhusene som en fast del af arbejdsmiljøtiltag. Arbejdsmiljøeksperter ser et stort potentiale for at udbrede teknologien til andre sektorer, hvor medarbejdere er udsat for luftforurening og skadelige partikler. Flere kommuner har allerede udvist interesse for implementeringen, og en af landets største kommuner er nu begyndt at anvende teknologien i deres renovationskøretøjer og på kontorfaciliteter.
Præsentation på Landsmødet
På grund af den store interesse for resultaterne blev hele projektet og de videnskabelige fund præsenteret på Brancheklubben for Renovationsarbejderes Landsmøde 2024, som blev afholdt den 19. oktober i Silkeborg. Repræsentanter fra Teknologisk Institut gennemgik her resultaterne og delte erfaringer fra det fire måneder lange projekt. Præsentationen gav branchefolk og beslutningstagere en unik mulighed for at opleve teknologien i praksis og diskutere, hvordan sådanne løsninger kan integreres og anvendes som en del af fremtidens arbejdsmiljøinitiativer.
En bæredygtig løsning til gavn for medarbejdere og miljøet
Undersøgelsen har ikke kun betydning for skraldemænds sundhed, men også for arbejdspladsernes bæredygtighedsstrategier. Ved at anvende luftrensere med høj effektivitet, godkendt til medicinsk brug, kan virksomheder proaktivt adressere problemer som skimmel, bakterier og farlige kemiske forbindelser. Teknologien kan derved støtte virksomheden i både ESG- og CSR-strategier, som fokuserer på ansvarlighed og medarbejdersundhed.
Udvalgte fakta fra undersøgelsen:
- Medicinsk godkendte luftrenserne reducerer markant partikelkoncentrationen i førerhusene.
- Skraldemænd, der har testet teknologien, rapporterer om bedre trivsel, vejrtrækning, øget energi og nedsatte symptomer på allergi og træthed.
- Undersøgelsen er den første af sin slags globalt og viser et nyt skridt mod at sikre arbejdsmiljøet i en højrisikobranche.
Nøgleord
Kontakter
Jimmy Chr. LinkFagchef indeklimaGC Healthcare
Tlf:+45 24 91 80 80jl@gchc.dkUlrik LindkvistDirektør / CEOGC Healthcare
Tlf:+45 25 60 00 31ul@gchc.dkStig KoustForretningsleder, ph.d. Miljøteknologi - Teknologisk Institut
Tlf:+45 72 20 11 51stko@teknologisk.dkFølg pressemeddelelser fra GC Healthcare
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GC Healthcare
Systemer til lugthåndtering skaber bedre arbejdsmiljø i sundhedssektoren21.1.2025 07:22:00 CET | Pressemeddelelse
Lugte spiller en kompleks rolle i vores omgivelser og kan have en dyb indvirkning på både fysiske og psykiske forhold. I sundhedssektoren og sociale institutioner kan lugtgener fra sårpleje, inkontinens, hygiejnerutiner som vask af borgere, skift af ble og forbindinger, rengøring og langvarig pleje skabe ubehag for patienter, beboere og personale. Forældede eller manglende ventilationssystemer og begrænset udluftning forværrer ofte problemet.
Øget fokus på faren ved radon kræver effektive løsninger16.1.2025 07:22:00 CET | Pressemeddelelse
Med en stigende bevidsthed om radons sundhedsrisici vokser behovet for effektive løsninger, der kan forbedre indeklimaet i institutioner og virksomheder. Sundhedsstyrelsen har for nylig fremhævet radon som en betydelig medvirkende årsag til lungekræft i Danmark.
Forvandling af arbejdsmiljøet hos Silkeborg Forsyning17.12.2024 07:31:00 CET | Pressemeddelelse
En indsats for et sundere og mere sikkert indeklima i kommunale bygninger. Silkeborg Forsyning, har i en periode med omfattende renovering af deres administrationsbygning, implementeret professionelle ventilations/luftrensningssystemer i deres midlertidige kontorfaciliteter. Initiativet er et svar på de ofte langvarige og vedvarende udfordringer med dårlig luftkvalitet, i de mange ældre offentlige bygninger, der kan have en direkte indflydelse på medarbejdernes sundhed og produktivitet.
Ren Luft – Arbejdsmiljøets superkraft i fremtidens velfærdsteknologi2.12.2024 08:00:56 CET | Pressemeddelelse
Med regeringens nye Strategi for life science i Danmark sættes der fokus på innovation og velfærdsteknologier, der kan understøtte sundhedsvæsenet og forbedre livskvaliteten for borgere og medarbejdere. Som global aktør inden for professionelle luftrensningsenheder ser vi dette som en unik mulighed for at bidrage til løsningen af nogle af de største sundheds- og arbejdsmiljømæssige udfordringer i landet.
Reducerer Radon til under Sundhedsstyrelsens aktionsniveau på rekordtid25.11.2024 09:27:27 CET | Pressemeddelelse
Radon er en usynlig, lugtfri og radioaktiv gas, der naturligt trænger ind i bygninger gennem fundamenter, revner og vægge. Når radon ophobes i indendørsmiljøer, kan det udgøre en alvorlig sundhedsrisiko og øge risikoen for lungekræft, særligt hos sårbare grupper som børn, ældre og personer med lungesygdomme. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er radon den næsthyppigste årsag til lungekræft efter rygning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum