Mere end hver anden butik solgte alkohol- nikotin- eller tobaksprodukter til mindreårige på J-dag
Da bryggerierne frigav julebryggen fredag den 1. november, var Sikkerhedsstyrelsen på kontrolbesøg rundt omkring i landets butikker for at sikre, at aldersgrænserne for alkoholsalg blev overholdt. Det var desværre ikke tilfældet ved mere end halvdelen af kontrollerne.

Sikkerhedsstyrelsen var i fredags på gaden, da julebryggen blev frigivet. Det skete for at kontrollere, om butikkerne sørgede for at overholde aldersgrænserne, og det var desværre langt fra tilfældet i tre større byer rundt i landet.
- Sikkerhedsstyrelsen tog ud på kontrolbesøg, da dette er en dag, som kræver ekstra opmærksomhed grundet det store fokus på alkoholindtag. Selvom det er festligt, så skal det stadig sikres, at der bliver spurgt om ID, siger Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen
Formålet med kontrollen er at forebygge og nedsætte alkohol-, nikotin- og tobaksforbruget hos danske unge og mindreårige som led i regeringens forebyggelsesplan.
100% overtrædelse i København
Der blev udført kontrol i tre byer, henholdsvis København, Odense og Randers. I Randers blev der konstateret én overtrædelse, i Odense otte og i København viste kontrollen ulovligt salg af produkter med aldersbegrænsning ved ti ud af ti besøg.
Der blev udført i alt 33 tilsyn. På 19 tilsyn blev der begået overtrædelser af reglerne. Det giver en overtrædelsesprocent på 57,5%. Kontrolbesøgene fandt sted i kiosker, tankstationer, supermarkeder og specialbutikker.
- Tallene giver anledning til bekymring. Selv om vi har kørt den her form for kontrol i et stykke tid nu, virker det ikke, som om alle butikker har fået styr på reglerne. Det er bekymrende, at så mange butikker på en aften som J-dag bryder loven, siger Stine Pedersen.
Sikkerhedsstyrelsen har forud for J-dag sendt et vejledningsbrev ud til branchen og informeret om, at der ville blive udført kontroller på J-dag. I samme brev blev der mindet om lovgivningen på området og konsekvenserne af overtrædelser.
Kontrollerne fordeler sig således:
- København: 10 kontroller, 10 overtrædelser.
- Odense: 10 kontroller, 8 overtrædelser, 2 ok.
- Randers: 13 kontroller, 1 overtrædelse, 12 ok.
De nuværende aldersgrænser for salg af alkohol, nikotin og tobak
- Alkohol med mere end 1,2 procent og op til 16,5 procent: Over 16 år
- Alkohol med mere end 16,5 procent: Over 18 år
- Nikotinprodukter: Over 18 år
- Tobaksprodukter: Over 18 år
Bødestørrelser for overtrædelser af aldersgrænserne
- Gennemfører man som erhvervsdrivende et ulovligt salg af alkohol til en mindreårig, vil bødeindstillingen første gang være på 10.000 kr.
- Gennemfører man som erhvervsdrivende et ulovligt salg af tobak, tobakssurrogater, e-cigaretter eller urtebaserede rygeprodukter til en mindreårig, vil bødeindstillingen første gang være på 25.000 kr.
Nøgleord
Kontaktoplysninger
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Tlf.: 2238 4451
Mail: presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.
Styrelser advarer: Ulovlige varer fra ferien eller nettet kan få alvorlige konsekvenser19.6.2025 09:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Indførsel og bestilling af ulovlige nikotinprodukter kan føre til bøde, advarer Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen op til sommerferien.
Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag13.6.2025 09:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
Færre butikker solgte alkohol og tobak på sidste skoledag til børn og unge21.5.2025 09:15:50 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med unge kontrolkøbere på sidste skoledag afslørede færre overtrædelser, end styrelsen normalt ser ved tilsyn med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige. Det var dog fortsat næsten hver femte butik, der brød loven.
Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer salg af alkohol, tobak og nikotin på sidste skoledag12.5.2025 09:25:12 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af de danske folkeskoler har sidste skoledag fredag den 16. maj, og dermed er der tradition for fest på torve og i parker. Men aldersgrænserne for salg af alkohol, tobak og nikotin gælder også på en festdag, og landet over vil tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen sammen med unge kontrolkøbere holde øje med, at butikkerne overholder aldersgrænserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum