Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Sidste chance for at komme med input: Nu sendes planen om fremtidens kulturhuse og biblioteker i høring

Del

Med planen lægges der op til, at København skal have stærke lokale samlingspunkter med flere læselystne og kulturaktive københavnere. Du kan give dit besyv med, når planen sendes i offentlig høring de næste otte uger - frem til den 6. januar 2025.

Foto: Københavns Kommune

Hvordan skal kulturhusene og bibliotekerne i København se ud i fremtiden? Det spørgsmål skal Kulturhus- og Biblioteksplan (KUBI) 2025-2028 besvare.

Udkastet til planen, som er godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget, ligger klar. Planen er blevet til på baggrund af en omfattende inddragelse af lokaludvalg, interessenter, borgere og kulturaktører på tværs af byen.

Nu sendes KUBI-planen i offentlig høring. Det betyder, at du de næste otte uger - frem til den 6. januar 2025 - kan komme med input til planen.

”Københavns biblioteker og kulturhuse skal være af høj kvalitet og tilbyde en bred vifte af muligheder, så københavnerne – uanset køn, alder og beskæftigelse - kan få kulturelle oplevelser og dyrke deres interesser. Gode kultur- og fritidsmuligheder er vigtige for vores trivsel; forhåbentligt vil mange københavnerne give deres input, så vi sammen kan sikre et levende og stærkt kulturliv,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

Med planen lægges der op til, at København skal have stærke lokale samlingspunkter med flere læselystne og kulturaktive københavnere. Planen favner fire indsatsområder, som hver indeholder en række indsatser, der skal understøtte den udvikling.

Sådan bliver du hørt:

  • Høringsperioden løber fra den 7. november 2024 og frem til den 6. januar 2025.
  • Høringssvar skal indsendes via Københavns Kommunes høringsportalHandleplan for kulturhuse og biblioteker 2025-2028
  • Dit høringssvar vil efterfølgende blive taget med i den videre politiske behandling i Kultur- og Fritidsudvalget.
  • Den endelige KUBI-plan forventes vedtaget i starten af 2025.

De fire indsatsområder i KUBI-planen: 

  1. Stærke lokale samlingspunkter
    Der skal skabes levende kulturmiljøer, hvor københavnerne i deres lokalmiljøer kan mødes, deltage i givende fællesskaber og finde inspiration.
  2. Nye deltagere i aktiviteterne
    Flere københavnere skal kende til og have glæde af kommunens kulturelle tilbud. Det skal blive nemmere at indgå i fællesskaber - også for dem, der ellers kan blive overset i kulturtilbuddene.
  3. Flere læselystne københavnere
    Bibliotekerne spiller en afgørende rolle i at fremme læselysten. Med et dedikeret fokus på børn, litteratur og læsning, skal planen sikre fortsat høje besøgs- og udlånstal, flere børnelånere og flere læseglade københavnere.
  4. Flere kulturaktive københavnere
    Kulturhusene tilbyder mange aktiviteter og fællesskaber, som københavnerne kan tage del i. Her skal især børn og unge i højere grad have mulighed for at møde kulturen og udfolde sig kreativt.

Du kan læse hele udkastet til planen her: Kulturhus- og biblioteksplan (kk.dk)

Fakta om KUBI-plan

  • Kulturhus- og Biblioteksplanen 2025-2028 sætter rammen for udviklingen af de kommunale kulturhuse og biblioteker de kommende år.
  • Planen har til formål at konkretisere Kultur- og Fritidspolitikkens ambition om at gøre byens kulturhuse og biblioteker til stærke lokale samlingspunkter i bydelene.
  • Ved at sammentænke biblioteker og kulturhuse skal der skabes et stærkere og mere sammenhængende lokalt kulturtilbud, hvor flere københavnere får mulighed for at deltage i kulturlivet.
  • Planen tager desuden afsæt i en by, der vokser, og hvor der skal leveres kultur til stadigt flere københavnere.
  • KUBI-planen 2025-2028 er blevet til på baggrund af en omfattende inddragelse af lokaludvalg, interessenter, borgere og kulturaktører på tværs af byen.
  • Nogle af planens indsatser kan ske indenfor den eksisterende budgetramme, mens andre kræver finansiering, som forudsætter tilvejebringelse i kommende års budgetforhandlinger.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)

Tlf:3366 2345

Billeder

Foto: Kim Matthäi Leland
Download
Foto: Københavns Kommune
Download

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Vil du skate med årets idrætsforening, spille fodbold eller opleve cirkusteater? Så tag til FerieCamp i efterårsferien7.10.2024 11:12:55 CEST | Pressemeddelelse

Efterårsferien banker på døren, og derfor er det igen tid til FerieCamp. Du kan prøve alt fra kunstworkshop og kæphesteløb til fodbold og fægtning. En af de foreninger, der er klar til at give børn og unge en god oplevelse, er skate-foreningen Mills Club, der sidste år blev kåret som Årets Idrætsforening i København. Det koster ikke noget at deltage.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye