DI: Trump-sejr udfordrer Danmark og Europa
6.11.2024 09:39:41 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Med sejr til Trump ved valget i USA stiger risikoen for international uforudsigelighed, høje toldsatser og handelskrig. Skidt nyt for danske virksomheder, dansk økonomi og Europa, der ifølge DI hurtigt må finde en måde at samarbejde med USA's nye administration.

Sejren til Donald Trump øger et allerede hårdt pres på Europa og Danmark for at tage mere ansvar. Både i EU og i Danmark er der brug for hurtig og resolut handling for at lande på fødderne i en verden, der er blevet endnu mere usikker efter Trump har vundet præsidentposten, mener DI.
- Vælgerne har talt, de har talt tydeligt og Trump er valgt. Det skal vi respektere, men vi skal være forberedte på en endnu mere uforudsigelig verden. Europa og Danmark stod uanset valgets udfald over for at skulle tage mere ansvar for os selv – nu er den opgave især omkring sikkerhed, konkurrenceevne og grøn omstilling blevet endnu mere akut. Opgaven er den samme - omtændighederne har forandret sig. EU må vise hidtil uset handlekraft og at finde en model, hvor Europa kan samarbejde med Trump-administrationen om en god udvikling, siger adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.
Dansk eksport og investeringer i USA stiger kraftigt i disse år, og ifølge DI kan det ramme os hårdt, hvis Trump indfører sine bebudede toldsatser. Handelskrig rammer en lille eksportøkonomi som den danske hårdt.
- Trumps trusler om at indføre told på udenlandske varer er bekymrende, for det risikerer at starte en handelskrig. I en handelskrig er alle tabere – men en lille eksportøkonomi som den danske taber ekstra stort. Mange danske virksomheder skal for fortsat at kunne konkurrere overveje hurtigt at opsætte eller opskalere produktion i USA – Trumps kommende told-stigninger tvinger dem til det, siger adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.
Han er dog overordnet fortrøstningsfuld på dansk erhvervslivs vegne. For Trumps sejr giver med erhvervslivets briller både muligheder og udfordringer.
- Trump har stillet skattelettelser og afbureaukratisering i udsigt, hvilket kan bidrage til økonomisk vækst, der gavner danske eksportvirksomheder. Til gengæld har han intentioner om, at USA skal vende tilbage til de fossile energikilder, hvilket modsat kan ramme grønne, danske virksomheder. Vi kan og skal holde fast i den grønne eksport til USA. Det er min overbevisning, at den grønne omstilling i USA vil fortsætte i de enkelte stater. I øvrigt vil USA fortsat være det vigtigste marked for danske sundhedsvirksomheder, siger Lars Sandahl Sørensen.
Politisk vil der med Trump ved det amerikanske ror blive et endnu større pres på Europa i de kommende år.
- Trump vil kræve, at Europa tager en større ansvar for egen sikkerhed. Derfor er det pinedød nødvendigt, at Europa nu står sammen og løfter mere i flok. Vi skal have genoprettet vores konkurrenceevne. Vi skal have yderligere fart på den grønne omstilling, så vi kan reducere vores afhængighed af fossil import – for klimaets skyld, men så sandelig også for vores sikkerheds skyld. Og så skal vi indstille os på i højere grad selv at betale for vores egne forsvar, siger Lars Sandahl Sørensen.
Han understreger, at det amerikanske valg også trækker tråde ind i dansk økonomisk politik.
- I Danmark kræver den ny situation for Europa og Danmark, at politikerne grundigt vurderer, hvordan Danmark får de offentlige finanser til at strække længere. Kraftigt øgede udgifter til forsvar og sikkerhed, oven i flere penge til klimasikring og grøn omstilling giver ikke plads til ufinansierede pensionsreformer, siger Lars Sandahl Sørensen.
Kontakter
Lars Bøgeskov, pressekoordinator, 22363138, larb@di.dk
Pressetelefonen i DI 33774500
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang11.9.2026 11:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum