Danmarks bedste holdkammerat er fra Favrskov, Middelfart eller Kolding
Et stærkt felt på 140 indstillinger er kortet ned til de tre finalister, når prisen som årets unge holdkammerat skal uddeles til det store Sport 2024 i Herning i januar måned.

De gode holdkammerater er afgørende for de stærke fællesskaber i landets idrætsforeninger. Derfor hylder DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden dem med prisen Fremtidens Idræt for Børn og Unge ’Årets Holdkammerat’.
Vinderen kåres ved Sport 2024 i Herning 4. januar, og en jury har nu skåret feltet fra 140 indstillede ned til de tre finalister, der skal dyste om den ærefulde titel. Det er Jana Uqqar fra Kolding Taekwondo Klub, Mikkel Wiggers fra Middelfart Stingers AFC og Silas Junker fra HOG Fodbold i Favrskov.
”Først troede jeg, det var Alfred (Silas’ holdkammerat, red.), som var blevet nomineret, og da min træner så sagde mit navn, blev jeg meget glad og stolt. Jeg er megaglad for at gå til fodbold og glæder mig hver søndag til at skulle afsted. Jeg føler, vi har et godt sammenhold,” siger Silas Junker.
"Jeg er virkelig overrasket og kan slet ikke helt forstå det – hvorfor mig? Der er jo så mange andre i klubben, der også gør en indsats! Det er en kæmpe ære at blive udvalgt, og jeg er virkelig stolt over at være blandt finalisterne til Årets holdkammerat. Det føles som et stort skulderklap," siger Jana Uqqar.
”Jeg er meget stolt over at være valgt blandt så mange medlemmer. Det betyder meget, at der er nogen, der har øje på det sammenhold, vi har i klubben og på holdet,” siger Mikkel Wiggers.
En rørende aften
Juryen bag udvælgelsen har særligt lagt vægt på, at de unge holdkammerater skaber et positivt træningsmiljø og får deres kammerater til at se frem til hver træning og kamp. Og her har de tre finalister virkelig gjort indtryk:
”Jeg tror, vi alle sammen kan huske en særlig holdkammerat, der har betydet lidt ekstra fra vores ungdomsliv, og det vil vi gerne hylde. Der har virkelig været mange om buddet, men de tre finalister er gået lige i hjertet og fortjener hver især al den positive opmærksomhed. Jeg håber, at jeg får lov til at møde de tre og sige tak. For det er kammerater som dem, der gør idrætsforeningerne til noget helt særligt,” siger Frans Hammer, der er jurymedlem og næstformand i DIF.
Prisen uddeles i DIF’s store indsats Fremtidens Idræt for Børn og Unge, der er støttet af A.P. Møller Fonden. Med prisen følger 50.000 kroner til en oplevelse for holdet, mens der er 10.000 kroner til de to andre finalister.
Juryen bag udvælgelsen:
- Olivia Kirkegaard, vinder af Årets Holdkammerat 2023
- Emma Mikkelsen, medlem af DIF’s Ungepanel
- Janne Mortensen, sportspsykolog
- Frans Hammer, næstformand i DIF
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber frem til og med 2027.
- Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 850.000 medlemmer under 18 år.
- Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
- Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum