Cabi

Ejendomsselskab fra Viborg i spil til national pris – giver socialt udsatte en ny chance

Del

Gjørtler Ejendomme fra Viborg er nomineret til CSR People Prize 2024. Virksomheden er lykkedes med at inkludere nogle af samfundets mest udsatte på arbejdsmarkedet, hvor nogle har psykiske diagnoser. Andre har været hjemløse eller haft misbrugsproblemer.

Gjørtler Ejendomme er lykkedes med at inkludere nogle af samfundets mest udsatte på arbejdsmarkedet, hvor nogle har psykiske diagnoser. Andre har været hjemløse eller haft misbrugsproblemer.
Gjørtler Ejendomme er lykkedes med at inkludere nogle af samfundets mest udsatte på arbejdsmarkedet, hvor nogle har psykiske diagnoser. Andre har været hjemløse eller haft misbrugsproblemer. Foto: Cabi

Gjørtler Ejendomme fra Viborg er én af syv frontløber-virksomheder, der er med i kampen om at vinde en af de tre CSR-priser, som videnshuset Cabi uddeler en gang om året. Ejendomsselskabet har som en af tre kandidater opnået en nominering i kategorien for virksomheder med færre end 250 medarbejdere.

Nomineringen begrundes i indehaver Thomas Gjørtlers målrettede arbejde med at give mennesker med særlige udfordringer en chance på arbejdsmarkedet. Virksomheden ejer i dag godt 25 lejemål fordelt på ti ejendomme og varetager derudover en række mindre tømreropgaver, primært renovering. Der er aktuelt ni ansatte, der alle har forskellige udfordringer med i bagagen, hvor det at have stået uden job ofte er den mindste bekymring.

Thomas Gjørtler fortæller, at medarbejdergruppen bl.a. tæller tidligere hjemløse, en forhenværende alkoholiker, en ung med ADHD, flere med andre psykiske diagnoser og to mennesker ansat med det sociale frikort. Fælles for dem alle er, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet er med til at gøre en forskel i en ofte tumultarisk tilværelse:

”Når den enkelte bliver inkluderet i vores arbejdsfællesskab og får nogle succesoplevelser på jobbet, bliver mange af de udfordringer, de ellers slås med, glædeligvis skubbet i baggrunden.”

Bruger pædagogik i hverdagen

Thomas Gjørtler er oprindeligt uddannet tømrer, men har efterfølgende taget en pædagogisk assistentuddannelse. De seneste 14 år har han arbejdet inden for socialpsykiatrien, hvor han løbende har videreuddannet sig, bl.a. med flere diplommoduler inden for ledelse og socialt arbejde. Sammen med sin svigerfar, Kurt Oddershede, der er pensioneret socialpædagog og botilbudsleder, har han udviklet konceptet “Mesterlære i byggeri og i livet”, hvor der fokuseres på den enkelte medarbejders faglige og personlige udviklingsmuligheder.

”Vi har en jo medarbejdersammensætning, der gør, at vores ansatte ofte er i kontakt med socialforvaltningen eller misbrugscentret. Det er bare en præmis for vores virksomhed og en opgave, vi gerne tager på os. Den tid, vi investerer i at støtte den enkelte medarbejder, får vi tilbage i loyalitet,” siger Thomas Gjørtler.

Han betragter nomineringen til CSR People Prize som et skulderklap for den indsats, virksomheden yder hver eneste dag i forsøget på at få den enkelte medarbejder til at trives.

”Der er måske nogen, der tror, at vi kun rekrutterer fra kanten for at få noget billig arbejdskraft, men sådan forholder det sig ikke. Tværtimod. Det er bare den måde, vi har valgt at drive vores virksomhed på,” siger han.  

Inspiration for andre
En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt med mere end 50 indstillede virksomheder. Juryens formand Mette Rønnau, direktør i Cabi, fortæller, at det i år har været en svær opgave at udvælge de nominerede i et særdeles stærkt felt:

”Gjørter Ejendomme er en af de virksomheder, der skilte sig ud i feltet, fordi ejerlederen er en ildsjæl, der udover at ansætte nogle meget sårbare mennesker, efterfølgende har taget en uddannelse, der styrker hans indblik i medarbejdernes udfordringer. Det er med til at styrke forudsætningerne for, at de sårbare medarbejdere bevarer tilknytningen til arbejdspladsen i de perioder, hvor de har det svært,” siger hun.

Fra den samlede jury, der består af syv personer med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til især SMV’erne for deres engagement. Ifølge juryen kan Gjørtler Ejendommes måde at drive forretning på tjene til inspiration for andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at skabe et inkluderende arbejdsmarked.

”Indehaveren er en ildsjæl, der i kraft af sin tillægsuddannelse har opnået kompetencer til at arbejde med socialt udsatte på en struktureret måde. Han har set det som sin opgave at skabe en forretningsmodel, der kombinerer de kommercielle aspekter af virksomhedsdriften med et socialt ansvar,” lyder baggrunden for nomineringen.

De nominerede til CSR People Prize 2024 er:

Efter en nøje gennemgang af alle indstillede virksomheder har juryen valgt følgende nominerede:

Virksomheder med mere end 250 ansatte:

ProfilService, rengøringsvirksomhed, Brøndby
Frode Laursen, transport, lager og logistik, Hinnerup.

Virksomheder med færre end 250 ansatte:

El Recycling, genanvendelse af elektronik, Randers
GladTeknik, it-service og -reparation, Hvidovre
Gjørtler Ejendomme, ejendomsselskab og tømrervirksomhed, Viborg.

Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge medarbejdere:

Kids-world, webshop med børnetøj, Esbjerg
Harald Nyborg, byggemarked, Slagelse
GladTeknik, it-service og -reparation, Hvidovre.

Vær med til at hylde vinderne

Vinderne af de enkelte kategorier afsløres ved CSR People Prize 2024 torsdag den 14. november 2024 hos GAME Streetmekka i København med start kl. 12.00.

Arrangementet er åbent for alle, og du kan se programmet for dagen HER

For yderligere information, kontakt:

Ea Nielsen, souschef i Cabi, telefon 4128 4126, e-mail: eni@cabiweb.dk

Kontakter

Links

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. 

Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel

Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som: 

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye