Cabi

Randers-virksomhed i spil til national CSR-pris – gør en forskel for socialt udsatte

Del

Elektronikvirksomheden El Recycling er nomineret til CSR People Prize 2024. Virksomheden er lykkedes med at tænke social bæredygtighed ind i alle funktioner og har skabt en arbejdsplads med plads til forskellighed.

El Recycling er lykkedes med at tænke social bæredygtighed ind i alle funktioner og har skabt en arbejdsplads med plads til forskellighed.
El Recycling er lykkedes med at tænke social bæredygtighed ind i alle funktioner og har skabt en arbejdsplads med plads til forskellighed. Foto: Cabi

For godt fire år siden stiftede Casper Roensbech og Michael Hessellund i fællesskab virksomheden El Recycling. Virksomheden indkøber, modtager og afhenter udtjente elektronikprodukter og sorterer dem enten til genbrug eller genanvendelse.

I dag tæller virksomheden over 60 ansatte inkl. mennesker i arbejdsprøvning og praktik, og over 90 % af medarbejderstaben kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Og det er ingen tilfældighed. Casper Roensbech fortæller, at El Recycling primært blev skabt ud fra ønsket om at skabe en arbejdsplads med beskæftigelsesmuligheder for nogle af samfundets mest udsatte grupper.

”Derfor ser vi også nomineringen som en anerkendelse af, at vi er lykkedes med den opgave. Siden opstarten har vi haft et rigtigt godt samarbejde med forskellige aktører inden for beskæftigelsesområdet i Randers Kommune, bl.a. jobcentret, autismeskolen, Daghøjskolen, Trekløverskolen, Heltidskolen og FGU Randers. Det er primært blandt dem, vi rekrutterer vores ansatte,” siger han.  

Ifølge Casper Roensbech sætter virksomheden altid den nødvendige tid af, når en ny medarbejder gør sin entre.   

”Det kan være en stor mundfuld at træde ind over dørtærsklen til en ny arbejdsplads, hvis du har stået uden for arbejdsmarkedet i et stykke tid. Det er vi meget bevidste om. Derfor får alle nye medarbejdere tilknyttet en trivselsmakker, som holder øje med, at vedkommende finder sig godt til rette hos os. Vi sørger også for at tilpasse den enkeltes opgaver dag for dag, alt efter dagsformen,” siger Casper Roensbech.

Rollemodeller for andre
En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt med mere end 50 indstillede virksomheder. Juryens formand Mette Rønnau, direktør i Cabi, fortæller, at det i år har været en svær opgave at udvælge de nominerede i et særdeles stærkt felt:

”El Recycling udmærker sig særligt ved at arbejde struktureret og målrettet med social bæredygtighed. Her er diagnoser, sprogvanskeligheder eller handicaps ikke en begrænsning for at kunne bidrage. Selve forretningsideen bygger på rummelighed. Det er også prisværdigt, at El Recycling sidste år besluttede at tilbyde muligheder for unge mellem 13 og 15 år. De har nu etableret særlige fritidsjob for de helt unge,” siger hun.

Fra den samlede jury, der består af syv personer med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der også ros til El Recycling:

”De tænker social bæredygtighed ind i alle funktioner og har skabt et arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed. Der er en mulighed for alle, ligegyldigt om du er ansat i fleksjob med nedsat arbejdsevne, ung i fritidsjob eller autist. Ledelsen har en unik evne til at få dagligdagen til at fungere mellem mennesker, der hver især har nogle udfordringer,” fremhæver juryen.

De nominerede til CSR People Prize 2024 er:

Efter en nøje gennemgang af alle indstillede virksomheder har juryen valgt følgende nominerede:

Virksomheder med mere end 250 ansatte:

ProfilService, rengøringsvirksomhed, Brøndby
Frode Laursen, transport, lager og logistik, Hinnerup.

Virksomheder med færre end 250 ansatte:

El Recycling, genanvendelse af elektronik, Randers
GladTeknik, it-service og -reparation, Hvidovre
Gjørtler Ejendomme, ejendomsselskab og tømrervirksomhed, Viborg.

Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge medarbejdere:

Kids-world, webshop med børnetøj, Esbjerg
Harald Nyborg, byggemarked, Slagelse
GladTeknik, it-service og -reparation, Hvidovre.

Vær med til at hylde vinderne

Vinderne af de enkelte kategorier afsløres ved CSR People Prize 2024 torsdag den 14. november 2024 hos GAME Streetmekka i København med start kl. 12.00.

Arrangementet er åbent for alle, og du kan se programmet for dagen HER

For yderligere information, kontakt:

Ea Nielsen, souschef i Cabi, telefon 4128 4126, e-mail: eni@cabiweb.dk

Kontakter

Links

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. 

Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel

Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som: 

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse

I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye