Topdanmark A/S

Topdanmark fortsætter stærk vækst og investering i digitale løsninger

Del

Topdanmark oplever fortsat positiv vækst, viser regnskabstal for årets første ni måneder. Kundernes tilfredshed med digitale services er samtidig steget.

Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

Topdanmark kommer ud af de første ni måneder af 2024 med et resultat på 1.186 mio. kroner før skat mod 1.067 mio. kroner før skat i samme periode året før.

Den organiske vækst lander på 7,4 procent for årets første ni måneder og 8,0 procent isoleret for tredje kvartal. Væksten er drevet af prisjusteringer, en tilgang af nye kunder og bedre kundefastholdelse.

”Det er rigtig positivt, at vi fortsætter med at levere stærk vækst. Vi har budt mange nye kunder velkommen, og vores kunder vælger at blive hos os i længere tid. Samtidig er vi fortsat med at investere i et mere digitalt Topdanmark for at skabe endnu bedre kundeoplevelser, og vi kan se, at kundetilfredsheden med vores digitale løsninger stiger,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

Det forsikringstekniske nøgletal, combined ratio, der angiver forholdet mellem indtægter og udgifter, ender for årets første ni måneder på 84,2. Topdanmark har i årets første ni måneder samlet haft udgifter for 5,4 mia. kroner til erstatning og udbedring af skader hos kunder.

Stærkere position
I tredje kvartal blev Sampos købstilbud på Topdanmark gennemført, hvilket har muliggjort, at integrationen af forsikringsselskaberne Topdanmark og If, begge ejet af Sampo, er igangsat.

”Jeg ser frem til, at vi bliver en del af Nordens største forsikringskoncern, og at Topdanmark og If er integreret til en samlet enhed, så vi i fællesskab kan skabe et markedsledende forsikringsselskab i Danmark. Sammen står vi stærkere, når vi skal forhandle indkøbsaftaler og mindske vores udgifter til at reparere skader. Vi får også større muskler på IT-området og kan investere endnu mere i digitalisering af forretningen til gavn for vores kunder,” siger Peter Hermann.

Topdanmark er allerede langt fremme med digitalisering og har nået flere milepæle. Topdanmarks nye app har rundet 100.000 downloads, og i den kan mere end 500.000 privatkunder hurtigt få et overblik over deres forsikringer og nemt anmelde en skade. I appen har kunder desuden fået mulighed for at gøre brug af en ny personlig AI-assistent, som på ganske få sekunder kan give svar på spørgsmål ud fra de vilkår, der er gældende for kundens forsikring.

5 nedslag i Q1-Q3 2024:

  • Resultat før skat: 1.186 mio. kroner (Q1-Q3 2023: 1.067 mio. kroner)
  • Bruttopræmier: 9,042 mia. kroner (Q1-Q3 2023: 8,191 mia. kroner)
  • Organisk vækst: 7,4 procent (Q1-Q3 2023: 1,0 procent)
  • Combined ratio inklusive afløb: 84,2 (Q1-Q3 2023: 82,4)
  • Investeringsresultat: 373 mio. kroner (Q1-Q3 2023: 60 mio. kroner)

Nøgleord

Kontakter

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er omkring 2.000 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Risiko for kraftig regn og lokale skybrud: Her er 5 gode råd til boligejere31.5.2025 17:17:53 CEST | Pressemeddelelse

Årets første skybrud kan ramme Danmark søndag. DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud over hele landet, undtagen Bornholm, søndag den 1. juni. Det får forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at opfordre danskerne til at tage forholdsregler allerede i dag. ”Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader, og med det aktuelle varsel vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage deres forholdsregler. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Skybrud defineres som mindst 15 mm regn på 30 minutter, og ifølge DMI kan det blive aktuelt i store dele af landet – særligt i Jylland, men også på Sjælland og Fyn. ”De typiske skader, som vores kunder bliver ramt af ved skybrud, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag, kloakvand op gennem toiletter, vand gennem åbne vinduer og døre samt manglende rensning af tagrender og brønde, der giver indtrængende vand,” siger Helene Ibsen. Hos Topdanmark og If opfordrer man boligejere

Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er

Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v

Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye