Danskere har tabt over 55 mio. kroner på investeringssvindel på bare et halvt år
8.11.2024 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Helt nye tal for investeringssvindel i første halvdel af 2024 er kedelig læsning. Hele 55,4 mio. kr. fik de kriminelle stjålet fra danskere, der troede de investerede pengene. Til sammenligning fik de kriminelle svindlet sig til 47,7 mio. kr. på investeringssvindel i hele 2023. Det viser Finans Danmarks nye tal.
Investeringssvindlerne har kronede dage. Med falske investeringer i blandt andet kryptovaluta lokker de danskere til at tro, at deres optjente penge kan vokse stort. Ofte lokket ind af falske profiler på sociale medier. Profiler, som ofrene tror, er kendte ansigter som Sofie Linde, Mads Mikkelsen og Mikkel Hansen.
”Det er dybt bekymrende, at tabene på investeringssvindel allerede ved udgangen af juni i år har overhalet det samlede tabstal fra 2023. Denne alarmerende stigning understreger behovet for øget opmærksomhed for at undgå at blive offer for denne type svindel. Vi skal være mere kritiske over for investeringstilbud på nettet, der lover hurtige og urealistiske afkast. Og reklamer på sociale medier, hvor kendte misbruges i reklamer for attraktive investeringer, er altså fortsat et stort problem,” siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.
Lad dig ikke lokke
558 sager har bankerne registreret i første halvdel af 2024. Hele 2023 registrerede bankerne 836 sager. Og mens de kriminelle altså fik stjålet 55,4 mio. kroner, så kunne beløbet have været knap 40 mio. kroner højere. Men de penge fik bankerne stoppet, før de kriminelle havde fået dem gemt af vejen.
”Vi har i hele 2024 kørt en kampagne, der hedder ”Sikker bank – sammen”. Den skal gøre os alle sammen opmærksomme på, at denne og andre svindelmetoder findes, og at vi alle skal have paraderne oppe. Når det kommer til investeringssvindel, er det blandt andet en vigtig tommelfingerregel, at hvis noget virker for godt til at være sandt, så er det det ofte. Så tænk dig godt om og lad dig ikke lokke,” siger Michael Busk-Jepsen.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Kamp om sommerhusene: Færre til salg og priserne stiger28.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskere på udkig efter et nyt sommerhus i påsken har langt færre muligheder end sidste år, samtidig med at priserne er steget i mellemtiden. Udbuddet er faldet kraftigt på tværs af hele landet, mens de største prisstigninger ses øst for Storebælt. Men der er også mulighed for at forhandle prisen ned. Det viser nye tal fra Finans Danmark
9. klasse fra Kerteminde nye mestre i privatøkonomi27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9.X på Nymarken skole i Kerteminde har vundet Pengequizzen 2026, som markerer afslutningen på årets Pengeuge.
Færre boliger til salg presser priserne op18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
Udbytter sætter rekord: 39 mia. kr. på én måned16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har i februar modtaget rekordstore udbytter på næsten 39 mia. kr. Mange vælger at geninvestere udbytterne, og det har løftet det månedlige nettokøb af danske detailfonde til det højeste niveau nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum