Så længe venter danskerne, før de får et nyt kæledyr
De fleste dyreejere, der har måttet sige farvel til en hund eller kat, ved, hvor svært det kan være. Selv om man får et nyt dyr, vil det følelsesmæssigt aldrig erstatte det dyr, der er væk. Men hvor længe venter danske kæledyrsejere, før de er klar til at inkludere et nyt dyr i hjem og hjerte? Det har dyreforsikringsselskabet Agria spurgt danske kæledyrsejere om. Læs resultaterne her
Mindst et halvt år. Så lang tid vil de fleste danske kæledyrsejere vente, før de igen er klar til at inkludere et nyt kæledyr i familien, hvis de mistede deres dyr. I alt svarede 39 % af de danske hundeejere og 44 % af de katteejere, der har deltaget i undersøgelsen, at de sandsynligvis ville vente seks måneder.
Det er de to yngste grupper af de kæledyrsejere, der er de mest tilbageholdende, når de skal svare på, hvornår de forventer at være klar til et nyt kæledyr: 43 % af de 18-39-årige og 46 % af de 40-54-årige forventer at vente seks måneder. Blandt de yngste respondenter forventer 38 % vente længere end seks måneder.
Blandt de 55-74-årige forventer 35 % at vente seks måneder på et nyt dyr – omvendt vil kun 19 % i denne aldersgruppe vente længere end seks måneder.
For hårdt og for gamle
- Undersøgelsen viser, at 16 % af hundeejerne og ligeledes 16 % af katteejerne forventer at få et nyt dyr efter kort tid, hvis de mister deres hund eller kat. Er du vant til at have kæledyr, vil du sandsynligvis tænke, at det er tomt og mærkeligt at komme hjem, hvis du ikke bliver mødt i døren af en på fire poter, der er glad for at se dig, siger Lotte Evers, marketingchef i Agria.
Alligevel har 14 % af hundeejerne og 12 % af katteejerne svaret, at de ikke forventer at få et nyt dyr, når deres nuværende dyr ikke er her mere. Det er den ældste gruppe af respondenter, der i overvejende grad har svaret, at de ikke forventer at ville have et nyt dyr: Blandt de 55-74-årige opgiver 24 % dette svar, mens det i den yngste gruppe, de 18-39-årige, kun er 7 %, der svarer sådan.
De hunde- og katteejere, der ikke ønsker at få et nyt dyr, var dog meget enige i deres svar: Blandt den ældste gruppe af respondenter var det oftest forekommende svar - hele 67 % - at det er fordi, de selv er ved at blive for gamle. Blandt den yngste gruppe var det foretrukne svar, at det er fordi det følelsesmæssigt vil være for hårdt. Hele 41 % af dem, der svarede sådan, tilhører den yngste aldersgruppe.
Respondenterne, der ikke ønsker at få dyr igen, opgav tre yderligere hovedårsager: Enten at det kræver for meget arbejde, at de ikke har tid til det, eller at det er for dyrt have dyr.
Det sidste kram
For mange dyreejere føles det at miste en elsket ven på fire ben lige så hårdt som at miste en ven eller et familiemedlem på to ben. Desværre får kæledyrsejere ikke altid den sociale anerkendelse for deres sorg, som de har brug for.
- Som dyreejer kan man føle sig meget alene i sin sorg og meget lidt forstået af sin nære omverden, hvis man bliver mødt af mangel på forståelse og accept, så der er brug for at italesætte, at sorg over et mistet familiedyr er naturligt, understreger Lotte Evers. Hun forklarer, at det er årsag til, at Agria har oprettet onlineuniverset "Det sidste kram". Her kan du finde en række artikler skrevet af dyrlæger og psykologer, som kan være til hjælp og støtte - i tiden fra før du skal sige farvel til dit dyr og i sorgen, der følger.
*Undersøgelsen blev gennemført af Xtreme på vegne af Agria i november 2023. 854 danske hunde- og katteejere har deltaget i undersøgelsen.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder
Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Advarsel til hesteejere: Pas på januar-kolik16.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af heste rammes hvert år af kolik, og ifølge Agrias skadesstatistik bliver langt de fleste syge i årets første måneder. Men der er flere ting, du kan gøre for at reducere risikoen, og her får du Agrias dyrlæges bedste råd:
Millioner til forskning i dyrevelfærd i 202514.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
13 forskningsprojekter har i 2025 fået bevilget støtte fra Agria og SKK Forskningsfond. I alt uddeles 8,3 mio. svenske kroner, blandt andet til projekter, der forsker i vira, der forårsager hjernebetændelse hos hunde og mennesker, smertelindring ved kejsersnit hos katte samt antibiotikaresistens. To af projekterne gennemføres på Københavns Universitet.
Glem Trofast: Her er Danmarks mest populære hundenavne10.1.2025 11:20:11 CET | Pressemeddelelse
Hunde er trofaste - det samme er deres ejere, når det nye firbenede familiemedlem skal navngives. Derfor er der kun få nye navne at finde på hitlisten over Danmarks mest populære hundenavne i 2024: Det er menneskenavne på to stavelser, der hitter, viser ny opgørelse.
2 mio. til øget hestevelfærd7.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ambition om at øge hestevelfærden har fem forskningsprojekter om heste tilsammen modtaget 2 mio. svenske kr. i støtte fra Agrias forskningsfond. Brugen af antibiotika, hestens smerteadfærd og øjensygdomme er omdrejningspunkterne i nogle af de udvalgte projekter.
Hunde- og katteejere: Forbered en tryg nytårsaften for de firbenede30.12.2024 09:25:17 CET | Pressemeddelelse
Nytåret er ikke en fest for alle – især for vores firbenede venner kan årets sidste fest være den mest skræmmende tid på hele året. Men med lidt forberedelse de kommende dage kan du sikre en mere tryg nytårsaften for dig og de firbenede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum