Anette Claudi ny pressechef i Gigtforeningen: Styrker indsatsen for Danmarks største oversete patientgruppe
5.11.2024 10:20:45 CET | Gigtforeningen | Pressemeddelelse
Skal - med solid erfaring og en idérig tilgang til kommunikation - bidrage til at sætte fokus på de 700.000 danskere, der lever med gigt.

Gigtforeningen har ansat Anette Claudi som ny pressechef. Med solid erfaring og en idérig tilgang til kommunikation skal Anette Claudi bidrage til at sætte fokus på de 700.000 danskere, der lever med gigt – en patientgruppe, som ofte overses.
Være med til at løfte opgave
"Gigtforeningen emmer af smittende energi og ambitioner om at gøre en forskel for de mere end 700.000 danskere, der lever med gigt. Det hold glæder jeg mig virkelig til at være en del af," siger Anette Claudi, som i årevis har lavet nær journalistik, som læseren kan bruge i sit liv og fortsætter:
"Det er tydeligvis dygtige kolleger, jeg får. Bare tag et kig på Gigtforeningens sociale medier og website. De viser en seriøs patientforening, der taler gennem mennesker og tal på en måde, der rammer. Den opgave vil jeg så gerne være med til at løfte."
Kommer til at gøre stor forskel
Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, er overbevist om, at Anette Claudi vil tilføre stærke kræfter til foreningen. "Jeg er ikke i tvivl om Anette Claudis kvaliteter, og jeg forventer, at hun kommer til at gøre en stor forskel i vores arbejde for at forbedre vilkårene for Danmarks største oversete patientgruppe," siger Mette Bryde Lind.
En af Danmarks største
Gigtforeningen er en af Danmarks ældste og største patientforeninger med sine 83.000 medlemmer. Foreningen arbejder for bedre vilkår for de 700.000 danskere med gigt. Sekretariatet har base i Søborg og driver Dansk Gigthospital i Sønderborg samt tre rehabiliteringstilbud i henholdsvis Middelfart, Skælskør og Aarhus kaldet SANO.
Nøgleord
Kontakter
Natasja DybmoseKommunikationschef
Tlf:+4551708408NDybmose@Gigtforeningen.dkBilleder

Om Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Naturtræning giver gigtramte mænd færre smerter og bedre humør20.3.2026 11:33:54 CET | Pressemeddelelse
Mænd med gigt er særligt udsatte for livsstilssygdomme og lav livskvalitet. Derfor har Gigtforeningen de seneste år styrket fokusset på træning målrettet mænd, blandt andet med en række rene mandehold. Et af dem starter op i Helsingør den 30. marts.
Naturtræning giver gigtramte mænd færre smerter og bedre humør20.3.2026 11:24:45 CET | Pressemeddelelse
Mænd med gigt er særligt udsatte for livsstilssygdomme og lav livskvalitet. Derfor har Gigtforeningen de seneste år styrket fokusset på træning målrettet mænd, blandt andet med en række rene mandehold. Et af dem starter op i Mindeparken i Aarhus den 30. marts.
Naturtræning giver gigtramte mænd færre smerter og bedre humør20.3.2026 11:11:35 CET | Pressemeddelelse
Mænd med gigt er særligt udsatte for livsstilssygdomme og lav livskvalitet. Derfor har Gigtforeningen de seneste år styrket fokusset på træning målrettet mænd. Fysisk udfoldelse i naturen har nemlig adskillige gavnlige effekter for både krop og sind.
Gigtramte fortjener patientrettigheder11.3.2026 18:26:59 CET | Pressemeddelelse
En gigtlægegaranti på 30 dage vil være en nødvendig forbedring for mennesker med gigt, der i dag venter op til 30 uger på at få en tid. Gigtforeningen bakker op om dagens udspil fra Det Konservative Folkeparti om en national handlingsplan for gigtramte.
Ny Epinion: Danskerne bakker op om seniorpension, ikke Arne8.3.2026 09:14:39 CET | Pressemeddelelse
77 procent af danskerne mener, at det er de syge og nedslidte, der skal kunne trække sig tidligt tilbage, og kun 11 procent peger på Arne-pension som løsningen, viser stor Epinion-undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum