FOA: Psykiatriens ansatte skal kunne hemmeligholde navne

”Det normale bør være, at man ikke har sit navn synligt. Hverken på navneskiltet på sit tøj eller i de elektroniske journaler. For det er ikke rimeligt, at man som ansat kan risikere at blive kontaktet privat af borgere eller pårørende. Det kan i værste fald være farligt.”

Sådan siger formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen, som vil give ansatte på en række arbejdsområder mulighed for helt at hemmeligholde deres efternavne for borgere og pårørende.

At der er behov for navnebeskyttelse, fremgår klart af en ny undersøgelse blandt FOA-medlemmer, som er ansat i ældreplejen, på hospitaler, i behandlings- og distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien, på specialområdet samt på genoptræningstilbud og rehabiliteringscentre.

I alt har 2.352 medvirket i undersøgelsen. Af dem er 12 procent blevet kontaktet og opsøgt privat på mail, sms, telefon eller Facebook. 11 procent har oplevet truende adfærd og trusler uden for arbejdspladsen. For ansatte i behandlings- og distriktspsykiatrien gælder det hele 28 procent.

1 ud af 25 er blevet opsøgt på deres private adresse mindst én gang. Lige så mange har været udsat for fysisk vold fra borgere eller pårørende uden for arbejdstiden. Igen topper de ansatte inden for behandlings- og distriktspsykiatrien, hvoraf hele 7 procent har været udsat for vold uden for arbejdstiden. Endelig har 1 ud af 50 i undersøgelsen oplevet truende adfærd mod deres familie eller pårørende.

”Undersøgelsen er dybt ubehagelig læsning. Min største frygt, som jeg nok deler med de ansatte, er, at nogen skal komme til skade, for det kan være meget syge eller fortvivlede mennesker, som opsøger de ansatte. Navnebeskyttelse er et nødvendigt greb for at skabe større tryghed,” siger Tanja Nielsen.

Også de ansatte selv er optagede af navnebeskyttelse. 9 ud af 10 synes i undersøgelsen, at navnebeskyttelse er en god idé på deres arbejdsområde. 82 procent ville benytte sig af det om muligt.

Om efternavn må udelades på navneskilte kan besluttes i MED-systemet med lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentanter på den enkelte arbejdsplads eller på et mere overordnet ledelsesniveau. I undersøgelsen er 6 ud af 10 på arbejdspladser, der udelader efternavne. Men i journaler, som borgere kan tilgå på sundhedsportalen, fremgår de ansattes navne fortsat fuldt og helt. Og det er altså for usikkert, mener Tanja Nielsen. Hun afventer med interesse resultaterne af en forsøgsordning, som kører i en række regioner netop nu. Her kan en ansat bede om i en afgrænset periode over for en bestemt borger at få sløret sit navn i elektroniske journaler, hvis den ansatte af en årsag føler sig utryg.

”Jeg ser frem til erfaringerne fra forsøgsordningen. Men jeg ville da ønske, at vi her og nu kunne indføre navnebeskyttelse for alle, der vil have det,” siger Tanja Nielsen.

Et argument imod navnebeskyttelse, som går igen, er, at det af retssikkerhedsmæssige grunde skal være muligt for borgere at vide, hvem de har været i kontakt med i sundhedssystemet.

”Det kan man stadig, uden at den enkelte ansatte skal lægge sit fulde navn frem. Det kan man klare med tjenestenumre, som man for eksempel gør i politiet. For selvfølgelig skal man i systemet vide, hvem der er involveret i en borgers sag, men hvis man som borger har en sag, er det for så vidt lige meget hvilket menneske, der er bag det nummer,” siger Tanja Nielsen.