Henrik Frederiksen er udnævnt til klinisk professor i hæmatologi
Professoratet indebærer, at Henrik Frederiksen skal være forskningsleder for det hæmatologiske område. Professoratet er oprettet som en kombinationsstilling mellem Klinisk Institut, Syddansk Universitet (SDU) og Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH).

Henrik Frederiksen har siden 2018 været ansat samme sted i et tidsbegrænset professorat og med et mindre ansvarsområde. Han overtager nu også opgaven som forskningsleder og lægelig leder for den kliniske hæmatologiske forskningsenhed ved OUH og SDU.
Hans primære forskningsområder er de klassiske (ikke-maligne) hæmatologiske sygdomme og de komplikationer og nedsat livskvalitet som aldring, skrøbelighed og diagnoser med andre kroniske sygdomme medfører for patienter med hæmatologisk kræft. I sin nye stilling vil han desuden varetage det overordnede ansvar for hæmatologiske forskning ved OUH og SDU samt for undervisningen af studerende inden for samme felt.
Henrik Frederiksen har i flere år været optaget af det nationale samarbejde om forskning og udvikling og har i tidens løb varetaget en række lokale og nationale tillidshverv. Blandt andre varetog Henrik Frederiksen posten som formand for Dansk Hæmatologisk selskab 2017-22.
Siden 2022 har Henrik Frederiksen været formand for Danish Comprehensive Cancer Centers faglige udvalg og inden da næstformand for centeret. Han har her arbejdet for fortsat og styrket national sammenhæng og tværfaglighed på kræftområdet, med særlig fokus på initiativer der kan mindske ulighed samt styrket brug af sundhedsdata i forbindelse med såvel forskning i som forbedring af kommunikationen i forhold til patienters overgange mellem sundhedsvæsenets sektorer og aktører.
Henrik Frederiksen er 57 år, gift og har tre voksne børn.
Kontakter
Chefkonsulent Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Medicin mod forhøjet kolesterol kan i fremtiden redde endnu flere liv10.7.2025 08:41:07 CEST | Pressemeddelelse
Tre til fire procent af danske mænd over 65 år rammes af udposninger på legemspulsåren – en potentielt dødelig sygdom. Forskning fra SDU og OUH viser, at forebyggende behandling kan bremse udviklingen. Det kræver screening, som allerede benyttes i andre lande.
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum