Restaurant Tri vinder Årets Ret med Fisk 2024 med en uovertruffen hummerret
4.11.2024 21:45:00 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
I aften blev vinderen af Årets ret med fisk & skaldyr 2024 offentliggjort, da Landbrug & Fødevarer kårede årets vinder på Axelborg i København. Restaurant Tri løb med sejren for deres innovative tilgang og nænsomme håndtering af de mange lokale råvarer, de har til rådighed oppe omkring den nordvestjyske landsby Agger. Årets ret med fisk og skaldyr har været afholdt for fjerde år i træk og er udført med støtte fra Danmarks Fiskeriforening.

Restaurant Tri, som ejes af køkkenchef Nicolas Min Jørgensen og hans hustru, Iben Dragsbæk Hansen, imponerede juryen med deres omhyggeligt tilberedte hummerret, hvor hummeren virkelig spiller hovedrollen. Retten præsenterer delikat hummerkød serveret med syltede hvide ribs, karsefrø og syltede nobilisgrankogler. Ved bordet afsluttes retten med en fløjlsblød sauce på hummerfløde, baseret på reduceret hummerfond og fløde, skilt med hummerolie.
Dommerpanelet roste Restaurant Tri for deres præcision og dybe respekt for de lokale råvarer:
”Med en fantastisk konsistens der bør opleves, brillierer retten med sin enkelthed og sit friske take på en kold hummeret. Hovedemnet står knivskarpt og tager opmærksomheden, og garnituren underbygger noterne i hummeren. Radisen giver ekstra konsistens og retten er smuk i alt sin enkelthed.” Lød motivationen.
Køkkenchef Nicolas Min Jørgensen lagde stor vægt på relationen til sine producenter:
”Vi har specialiseret os i de lokale råvarer og den historie, der ligger bag. Kvalitet er selvfølgelig afgørende, men vi prioriterer også, at vores fisk og skaldyr kommer fra lokale, selvstændige fiskere.”
Til stor applaus fra salen modtog Nicolas Min Jørgensen og hans team præmien – en check på 25.000 kr., overrakt af Jan Hansen fra Danmarks Fiskeriforening.
Nicolas Min Jørgensen udtrykte også sin begejstring for sejren:
"Jamen, det er helt fantastisk at vinde Årets Ret med Fisk & Skaldyr. Det betyder rigtig meget for os. Vi ligger jo helt ude ved Vesterhavet, vi kan se både Limfjorden og Vesterhavet, og det er en kæmpestor del af vores DNA. Jeg har også været så heldig at kunne tage min fisker med i dag – ham, der leverer hummerne til os. Jeg kan mærke, at selv en 50-årig vestjyde bliver rørt, og det er jo lige præcis dét, vi gerne vil. Vi vil gerne have, at de lokale i Thy, på Mors og andre steder forstår, hvilken råvarerrigdom de har omkring sig. Det gør mig virkelig glad!"
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Om Årets ret med fisk & skaldyr 2024
Årets ret med fisk & skaldyr 2024 arrangeres af Landbrug & Fødevarer. Konkurrencen hylder de restauranter og serveringer, som bringer fisk og skaldyr i centrum på ekstraordinær vis. Blandt de mange indstillede retter er blot fire blevet nomineret til den endelige konkurrence. Dommerpanelet, som består af nogle af landets skarpeste madanmeldere og kokke, besøger hver nomineret restaurant, så juryen kan smage retten i dens rette element. Vinderen blev afsløret i forbindelse med lanceringen af White Guide 2024 d. 4. november på Axelborg.
Alle fire nominerede restauranter til Årets Ret Fisk og Skaldyr 2024 var:
- Tri
- Aure
- Moment
- STUDIO
De 6 jurymedlemmer er:
- Svend Rasmussen (Tv-vært, kok og madanmelder v. TV2)
- Helle Brønnum Carlsen (forfatter, madanmelder v. Whiteguide, Børsen & Politiken)
- Mikkel Maarbjerg (forfatter, kok og direktør i Maarbjerg & Kirk)
- Daniel McBurnie, (kok og køkkenchef)
- Thomas Herman, (kok, forfatter, TV-vært)
- Anders Nicolajsen (chefkonsulent for Gastronomi & Foodservice, Landbrug & Fødevarer)
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
TV2 retter fejl bragt i bedste sendetid: Fejlagtigt grundvandskort gav misvisende billede13.3.2026 19:23:01 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer sendte tidligere på ugen en klage til TV2 over deres brug af et GEUS-kort i programmet ’Topmødet’, der blev sendt søndag aften. Nu bringer TV2 en berigtigelse.
TV2 viste forkert kort i statsministerduel: Nitratniveau 25 gange under grænseværdi12.3.2026 14:14:52 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer kræver en berigtigelse fra TV2 efter en statsministerduel i programmet Topmødet, hvor Cecilie Beck i debatten mellem statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Troels Lund Poulsen, viste hele Danmark et misvisende kort over nitrat i grundvandet.
Lokale treparter kan også håndtere drikkevand12.3.2026 13:23:15 CET | Pressemeddelelse
De lokale grønne treparter har god mulighed for at tænke drikkevandsbeskyttelse ind i arbejdet. Når det ikke alle steder er sket, skyldes det, at kort og data ikke har været tilgængelige i 2025.
Her er de nominerede til Årets grønne kantinemenu 202611.3.2026 10:23:34 CET | Pressemeddelelse
For første gang skal Årets grønne kantinemenu kåres i Danmark. Fire kantiner er nu nomineret og skal dyste i en helt ny cook-off konkurrence, hvor grøntsager og gastronomisk håndværk er i centrum.
L&F: Klimarådets anbefalinger skaber unødig usikkerhed og risikerer at hive tæppet væk under trepartsaftalen26.2.2026 11:02:02 CET | Pressemeddelelse
Flere af Klimarådets nyeste anbefalinger skaber usikkerhed og går direkte imod flere elementer i den trepartsaftale, der er i gang med at blive implementeret. Man skal sætte ind andre steder, mener Landbrug & Fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





