Tirsdag byder på høje elpriser
5.11.2024 08:41:38 CET | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Dagen i dag byder på overskyet og vindstille vejr. Og høje elpriser. Særligt mellem kl. 16 og 20 vil elprisen toppe.

Skal du oplade elbilen eller vaske tøj, så er det en rigtig god idé at tjekke dagens elpris. Der er nemlig stor forskel på elprisen i løbet af dagen, oplyser energiselskabet Energi Fyn.
-I løbet af formiddagen er elprisen omkring 90 øre pr. kWh strøm, mens den, når vi rammer kl. 16, når op på 3 kroner pr. kWh. Den topper mellem kl. 17 og 18, hvor den rene elpris når 4,41 kr. pr. kWh både øst og vest for Storebælt. Oveni den rene elpris skal man lægge transportbetaling til ens netselskab og afgifter til staten, fortæller Finn Andersen kommerciel direktør hos Energi Fyn.
Der er flere årsager til de høje priser, forklarer Finn Andersen:
-En stor del af vores strøm produceres af solceller og vindmøller. Derfor påvirker det elprisen, når dagen er vindstille og overskyet som i dag. Og da situationen er den samme i Tyskland, påvirker det prisen yderligere. Desuden er vores forbrug højere om vinteren, hvilket også får elprisen til at stige.
Elprisen er afhængig af udbud og efterspørgsel
Elprisen bliver fastlagt på elbørsen ud fra udbud og efterspørgsel. På elbørsen udbyder blandt andet svenske, norske og danske producenter - som for eksempel kraftværker og vindmøller - el fra forskellige energikilder. Det er også her, at leverandører som Energi Fyn og andre energiselskaber køber strømmen til deres kunder.
-Elmarkedet er et af verdens mest foranderlige markeder. Markedet kan opleve voldsomme prisudsving fra time til time og fra dag til dag. Præcis som vi vil opleve det i dag, fortæller Finn Andersen.
Hold øje med elprisen
Finn Andersen anbefaler, at man tjekke elprisen. Det kan man blandt andet gøre i Energi Fyns app.
-I vores app kan man nemt se sin personlige elpris time for time et døgn frem. Prisen i appen er beregnet ud fra ens specifikke elaftale og er som udgangspunkt inklusive transportbetaling til ens lokale netselskab, elafgiften til staten samt eventuelle tillæg og moms. Samtidig har man mulighed for at tilpasse visningen af elprisen, så den passer til ens behov. Man kan for eksempel vælge at se sin elpris uden elafgiften, hvis man har elvarme, ladestander eller anden elafgiftsrefusion.
Finn Andernsen opfordrer også elbilejere til at opsætte en ladeplan, så deres bil automatisk bliver opladet, når elprisen er lav:
-Med vores ladeløsning følger ladeappen Monta. Den giver mulighed for, at man automatisk kan lade, når strømmen er billigst. Appen holder ganske enkelt øje med elpriser og optimerer konstant opladning i forhold til elprisen.
Nøgleord
Kontakter
Finn AndersenKommerciel direktørEnergi Fyn
Tlf:+45 24 66 60 40fian@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Energi Fyn inviterer til kaffe og valgsnak i Odense23.10.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 30. oktober kan odenseanerne blive klogere på Energi Fyns repræsentantskabsvalg og møde nogle af kandidaterne ved Dalum Centret og på Ove Sprogøes Plads i Odense centrum.
Nu kan 220.000 fynboer stemme12.10.2026 11:34:28 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Energi Fyn-valget. Frem til den 2. november kan 220.000 andelshavere stemme om, hvem der skal repræsentere dem i Energi Fyns øverste myndighed de næste fire år. 148 kandidater stiller op til de 97 pladser.
100.000 kroner skal ud at gøre gavn i Munkebo8.10.2026 12:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Har du en god idé, der kan gøre en forskel i Munkebo? Så er det nu, du skal søge Energi Fyns Vindmøllepulje. I år er der 100.000 kroner i puljen, som hvert år støtter projekter, der bidrager til udviklingen af lokalområdet.
Taget tjener penge, når medarbejderne går hjem5.10.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Når medarbejderne går hjem, kan virksomheders tage arbejde videre. Det gør de hos Alusteel, hvor solpaneler på bygningernes tage både leverer billigere strøm til virksomhedens produktion i dagstimerne og skaber en ekstra indtægt efter fyraften.
Stor interesse for Energi Fyn-valget: 148 kandidater stiller op23.9.2026 08:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at få indflydelse på Energi Fyns fremtid er stor. Da fristen for at stille op til Energi Fyns repræsentantskabsvalg udløb, havde 148 andelshavere meldt deres kandidatur. Dermed bliver der kampvalg i alle fem valgområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum