Årets vindere af ejendomsbranchens priser er fundet
7.11.2024 13:07:03 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Ved ejendomsbranchens topmøde, EJENDOM2024, blev de eftertragtede titler Årets Mest Nytænkende Virksomhed, Årets Bæredygtighedspris og Årets Ejendomsvirksomhed uddelt til tre virksomheder, som i år har gjort en særlig indsats. Se dem her.

Tidligere i dag blev tre virksomheder hædret på topmødet EJENDOM2024 for deres ekstraordinære bidrag til ejendomsbranchen. Med nytænkning, bæredygtige løsninger og stærkt forretningsfokus sætter årets vindere nye standarder for vækst og ansvarlighed.
Priserne uddeles af EjendomDanmark i samarbejde med Ejendomswatch. Kandidaterne indstilles af branchen, hvorefter en fagjury nominerer ni stærke finalister. Vinderne er kåret gennem en kombination af juryens vurderinger og en offentlig afstemning.
Årets Ejendomsvirksomhed
Danske Shoppingcentre løb afsted med hovedprisen, Årets Ejendomsvirksomhed, for deres arbejde med at bevare fysiske butikkers relevans i en tid med stigende e-handel. Juryen begrundede valget således:
”Danske Shoppingcentre nomineres for deres evne til at tænke nyt og præstere – også i modvind. I en tid med øget onlinehandel har de haft en innovativ tilgang, som har sikret, at der stadig er liv og vækst i deres centre.”
Årets Mest Nytænkende Virksomhed
Energy Machines blev kåret som Årets Mest Nytænkende Virksomhed for deres digitale løsning, som integrerer avanceret teknologi i bygninger for at reducere energiforbruget. Ordene fra juryens nominering lød:
”De danske bygninger står for en stor del af landets energiforbrug, og derfor er det essentielt, at der tør tænkes nyt for at finde fremtidens løsninger – og det gør Energy Machines.”
Årets Bæredygtighedspris
Dagens tredje og sidste prisvinder var AKF, der vandt Årets Bæredygtighedspris for deres mangeårige engagement på ESG-dagsordenen:
”De bidrager til brancheinitiativer, arbejder aktivt med skabelsen af fællesskaber og fremmer den grønne omstilling. Hvor de kan gøre en forskel, tør de også gøre det.”
EJENDOM2024 blev afholdt på Hotel Scandic Falkoner, hvor 250 aktører fra ejendomsbranchen var samlet. Branchepriserne blev uddelt for fjerde gang i historien.
I årets jury deltog:
-
Michael Nielsen, Danica Ejendomme (juryformand)
-
Ashkan Ahmadinia, Cobblestone
-
Iben Mai Winsløw, Winsløw
-
Katja Paludan, Husen Advokater
-
Tor Dam Sinding, Sinding & Co
EjendomDanmark ønsker både vinderne og de øvrige nominerede et stort tillykke med anerkendelsen.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboPressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Fem markante brancheprofiler træder ind i EjendomDanmarks bestyrelse28.4.2026 13:56:37 CEST | Pressemeddelelse
På EjendomDanmarks årlige generalforsamling har medlemmerne sammensat en ny hovedbestyrelse, der fortsat bygger på en kombination af mangeårig erfaring og nye profiler.
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum