Her er huspriserne steget mest i år – det er ikke, hvor du tror
5.11.2024 08:47:14 CET | Nybolig | Pressemeddelelse
Siden årsskiftet er huspriserne gået op i alle landets fem regioner. Men i særligt én region er huspriserne stukket helt af i årets første ni måneder.

I Region Nordjylland steg huspriserne med hele 9,4 procent fra nytår til september. Det er langt den største procentvise stigning blandt alle regionerne. I Region Hovedstaden, der omfatter bl.a. Københavns Kommune, de nordsjællandske kommuner og Bornholm, har stigningen f.eks. været knap 4 procentpoint lavere i samme periode. Det viser tal fra Boligsiden, som Nybolig har analyseret.
»Det vil sikkert komme lidt som en overraskelse for mange, at det er Region Nordjylland, der ligger forrest i feltet, når det handler om stigende huspriser. Vi plejer jo oftest at tale om København og Nordsjælland som de helt store topscorere, men altså ikke i denne omgang,« siger Jean Chrestoft Kongsbach, der er markedschef i Nybolig.
Procentuelt har prisstigningerne i Region Nordjylland i det hele taget ligget helt i top igennem de seneste to år.
»En del af forklaringen på det ryk, som huspriserne i det nordjyske har taget i løbet af de seneste to år, skal blandt andet findes i, at priserne her har ligget forholdsvis lavt sammenlignet med resten af landet. Det betyder også, at der målt i kroner og ører har skullet noget mindre til, før det har haft relativt stor betydning procentuelt,« forklarer Jean Chrestoft Kongsbach.
Markante prisstigninger over tid
På landsplan er huspriserne steget med 4,1 procent siden årsskiftet, svarende til mindre end det halve af stigningen i det nordjyske. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med at der i øjeblikket er flere huse til salg på markedet end der har været igennem de seneste fem år.
Ser man tilbage på de seneste fem til ti år, er huspriserne steget væsentligt i alle landets regioner; mest i Region Hovedstaden med henholdsvis ca. 29 procent siden 2019 og 68 procent siden 2014. I det nordjyske er huspriserne i samme periode steget med henholdsvis ca. 11 procent og 33 procent.
»De fem regioner dækker hver især over store demografiske forskelle. Region Hovedstaden har længe oplevet stor økonomisk vækst og er tæt befolket, hvilket er med til at presse priserne op. I Region Nordjylland er der derimod områder, hvor befolkningen er spredt relativt tyndt ud. Det bevirker, at der er færre potentielle købere til de ejendomme, der er til salg. Derfor kan det her også tage lidt længere tid at sælge husene. Og det indvirker alt sammen på prisniveauet,« siger Jean Chrestoft Kongsbach.
I september 2024 fremlagde Nationalbanken sin seneste prognose for dansk økonomi i de kommende tre år. Ifølge prognosen forventes boligpriserne i Danmark at stige med i snit 10 procent fra 2024 til udgangen af 2026, svarende til en årlig stigning på lidt over 3 procent.
Oversigt over prisudviklingen i landets regioner (2014 - 2024)
|
Procentvis stigning, september 2014 - september 2024 |
Procentvis stigning, september 2019 - september 2024 |
Procentvis stigning, januar 2024 - september 2024 |
|
|
Region |
59,4 |
17,3 |
3,9 |
|
Region |
37,6 |
13,8 |
2,0 |
|
Region |
38,5 |
13,7 |
1,6 |
|
Region |
68,3 |
28,5 |
5,6 |
|
Region Nordjylland |
32,9 |
11,1 |
9,4 |
|
Hele landet |
50,9 |
19,2 |
4,1 |
Kilde: Boligsiden
Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum