Rapport danner grundlag for forbedring af arbejdsmiljøet i Familierådgivningen
Der er problemer med arbejdsmiljøet, og tonen i Familierådgivningen har været hård, det konkluderer arbejdsmiljørapporten fra det eksterne rådgivningsfirma Mindwork. Derfor er der allerede nu sat flere ting i værk for at forbedre arbejdsmiljøet i afdelingen.

I juni vedtog Social & Arbejdsmarkedsudvalget en genopretningsplan for Familierådgivningen. Med planen fulgte en undersøgelse af arbejdsmiljøet i afdelingen, som det eksterne rådgivningsfirma Mindwork har lavet for Esbjerg Kommune.
91 % af medarbejderne i Familierådgivningen har deltaget i undersøgelsen. Den høje svarprocent sætter en tyk streg under den store opbakning medarbejderne i Familierådgivningen udviser i arbejdet med at rette op på forholdene. Rapporten peger på tre højrisikoområder, der nu skal arbejdes med: Stress, vold og trusler og krænkende handlinger og mobning.
En tredjedel af medarbejderne i Familierådgivningen har nemlig følt sig stresset og været påvirket af det i løbet af den sidste uge og hele 60 % den sidste måned.
22,5 procent af alle medarbejdere har oplevet krænkende handlinger og mobning, og to tredjedele fortæller, at det stammer fra enten en kollega eller en leder.
Mens hele 40 procent af medarbejderne indenfor det sidste år har oplevet vold eller trusler i deres arbejde.
”Den interne krænkende adfærd skal stoppe med det samme. Det vil vi simpelthen ikke se,” siger konstitueret direktør i Borger & Arbejdsmarked, Pia Niemann Damtoft og fortsætter:
Sårbart arbejde
”Rapporten sætter en tyk streg under, at Familierådgivningen arbejder med familier, der er i krise og ikke altid kan få de ydelser, som de ønsker. Samarbejdet er skrøbeligt og sårbart. Derfor er det også ekstra vigtigt, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden, så vi kan give familierne den bedste mulige behandling,” siger Pia Niemann Damtoft.
Oveni det hele viser rapporten, at medarbejderne har været under massivt pres på grund af den store mediebevågenhed de sidste måneder, hvilket også har påvirket arbejdsmiljøet negativt.
”Jeg glæder mig til, at vi kan se fremad, nu vi har fået belyst, hvor vi skal sætte ind. Der er et stort arbejde foran os, hvor vi skal have genoprettet tilliden og indarbejdet nye arbejdsgange, så alle føler sig trygge i deres arbejde i Familierådgivningen,” siger Pia Niemann Damtoft.
Arbejdet er i gang
Med genopretningsplanen fra juni er der allerede igangsat arbejde med en ny mentorordning og antallet af sager pr. sagsbehandler er sat ned. Fremover bliver der et større fokus på kompetencer og efteruddannelse af medarbejdergruppen. Ligesom der netop er slået en teamlederstilling op på handicapområdet, så medarbejderne også på dette område, har let adgang til den sparring, de har brug for.
Rapporten viser desuden, at medarbejderne finder stor mening i deres arbejde, og mange beskriver, hvordan gode kollegaer og oplevelser med et godt kollegialt fællesskab har stor betydning for både trivsel og løsning af opgaverne.
”Den del skal vi have styrket, og jeg har stor tillid til, at alle medarbejderne i Familierådgivningen er klar til at se fremad, så vi kan gøre det sammen,” siger Pia Niemann Damtoft.
Kontakter
Pia Niemann Damtoft, konstitueret direktør i Borger & Arbejdsmarked, tlf. 40 20 89 73, pind@esbjerg.dk
Vedhæftede filer
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Ungeløftet kommer til Esbjerg Kommune: Samarbejde skal åbne døre for de unge10.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Presseinvitation Når Esbjerg Kommune tilslutter sig Ungeløftet, styrkes den fælles indsats for at hjælpe unge videre i livet gennem uddannelse, arbejde og meningsfulde fællesskaber.
Høj brugertilfredshed med Jobcenter Esbjerg9.10.2025 12:39:02 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse af 43 kommuner fra hele landet viser, at Esbjerg Kommune med en brugertilfredshed på 71 % ligger over gennemsnittet, når man spørger til borgernes tilfredshed med deres forløb i det lokale jobcenter.
Esbjerg Havn udvides med 53 hektar ekstra efter ministeriel dispensation9.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Havn får nu 53 hektar ekstra at arbejde med. En ministeriel dispensation baner vejen for en ny tørhavn, som skal give plads til fremtidens vindmølleprojekter.
Social- og sundhedsassistenter får ny specialisering i demens: En investering i kvalitet og karriere6.10.2025 11:04:11 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune sender 19 social- og sundhedsassistenter afsted på en ny, national specialiseringsuddannelse i demens – en uddannelse, der skal styrke medarbejdernes faglighed og sikre høj kvalitet i omsorgen for borgere med demens.
6818 Årre bliver til 6705 Esbjerg Ø for den del af Grimstrup Sogn, der ligger i Esbjerg Kommune6.10.2025 09:42:59 CEST | Pressemeddelelse
1. november 2025 ændres postnummeret 6818 Årre til 6705 Esbjerg Ø for den del af Grimstrup Sogn, der siden 2007 er en del af Esbjerg Kommune. Det sker efter ønske fra Grimstrup Lokalråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum