Lokal ildsjæl er ny købmand, når SPAR åbner ny butik i Sønderris
Når SPAR slår dørene op til en helt ny og moderne butik i Sønderris, bliver det i samme lokaler, som tidligere har været en Rema1000-butik, i udkanten af Esbjerg. Butikkens nye købmand hedder Peter Pultz, og han glæder sig til at byde kunderne velkommen i butikken, når den åbner senere i november.
Den erfarne Peter Pultz bliver købmand, når SPAR slår dørene op til den nye butik i Sønderris i udkanten af Esbjerg. Han kommer med en solid baggrund fra dagligvarehandlen, og han ser frem til at bringe SPARs særlige kombination af kvalitet og nærhed til lokalområdet.
Den nye SPAR har gennemgået en omfattende modernisering og vil byde kunderne velkommen med nyt inventar, en stor, frisk frugt og grønt-afdeling, en stor delikatesseafdeling med fokus på lette måltidsløsninger og et indbydende bagerområde.
Købmand, Peter Pultz, udtaler: "Vi vil tilbyde nærvær og god kundeservice og glæder os til at være hele Sønderris' lokale supermarked, hvor man kan finde alt fra kendte mærkevarer til basisvarer til discountpriser. Vores butik skal være stedet, hvor kunderne kan få både den gode pris og det store udvalg – med ekstra fokus på friske varer og et unikt sortiment af specialvarer."
Butikken bliver ikke kun et sted at handle, men skal også være en integreret del af lokalmiljøet. Peter Pultz bor selv i området og lægger vægt på at opbygge stærke relationer med de lokale.
Kædedirektør i SPAR, Esben Keller, udtaler om åbningen: "Det er en stor glæde at kunne åbne SPAR Sønderris og give lokalområdet et moderne supermarked, der både rummer høj kvalitet og en stærk lokal forankring. Med Peter Pultz som købmand får Sønderris en dedikeret leder, der virkelig brænder for at skabe en butik, hvor både kvalitet og service er i højsædet. Vi ser frem til, at SPAR Sønderris bliver en værdifuld del af lokalsamfundet og et naturligt førstevalg for kunderne."
Butikken i Vandmandens Kvarter i Sønderris forventes at åbne senere i november 2024. Datoen bliver meldt ud snarest, og SPAR-købmanden glæder sig til at byde alle velkommen til en ny og spændende indkøbsoplevelse i Esbjerg. Inden årets udgang forventer SPAR i øvrigt også at åbne butikken på Strandby Kirkevej i Esbjerg Ø.
Butikkerne i Esbjerg Ø og Esbjerg V var blandt de butikker, SPAR erhvervede sig ved handlen med Rema 1000. Den norske kæde havde købt en stor del af de butikker, som blev tomme, da Aldi trak sig ud af Danmark.
SPAR har nu åbnet ni nye butikker i år, og med butikken i Sønderris rummer supermarkedskæden nu 143 butikker spredt over hele landet.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa rykker Aarstidernes økologiske kvalitetsvarer ind i MENY24.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Senere på året vil MENY-butikker over hele landet kunne tilbyde Aarstidernes økologiske kvalitetsvarer og private label-produkter eksklusivt til sine kunder.
SPAR åbner helt nyt supermarked i hjertet af Vindinge22.1.2025 10:16:25 CET | Pressemeddelelse
Den 30. januar 2025 er en mærkedag for borgerne i Vindinge. Her åbner det længe ventede SPAR Vindinge, et moderne supermarked på 600 kvadratmeter, der er skræddersyet til at dække lokalområdets behov.
Dagrofa samlede leverandører: Skarpt fokus på stabil prisudvikling og en ny ambitiøs vækststrategi21.1.2025 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 21. januar var Dagrofa værter for et stort leverandørtræf, der var dedikeret til at sætte fokus på fødevareprisernes udvikling og virksomhedens nye Gro’27-vækststrategi. Til arrangementet blev leverandørerne Danish Crown og Valsemøllen også kåret til fødevarekoncernens mest værdifulde samarbejdspartnere i 2024.
Supermarkedskæde giver stød til 15 hjerter i 202420.1.2025 10:45:24 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende supermarkedskæde SPAR gør en forskel for både indkøb og livredning. Med hjertestartere foran alle 141 butikker i Danmark bidrager kæden til at redde liv.
Danskerne købte flere danske varer i Dagrofa sidste år16.1.2025 09:06:10 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa solgte markant flere danske varer i 2024 sammenlignet med tidligere. Godt hjulpet på vej af MENYs Danske Madskatte, der oplevede en vækst på næsten 20 procent. Også stor vækst til alkoholfri øl og vin og til økologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum