Aarstiderne på vej ud i flere MENY
Op til sommerferien rykker Aarstiderne ind i de næste seks MENY-butikker. Efter sommerferien følger endnu et rul. Salget har oversteget forventningerne i de første butikker

Nu rykker Aarstidernes friske frugt og grønt og andre lækre specialvarer ind i de næste seks MENY-butikker. Kort efter sommerferien følger yderligere en række butikker.
En lang række MENY-kunder i hovedstadsområdet, Aarhus og Kolding kan fra denne uge se frem til at møde en lækker shop-in-shop butik med Aarstidernes lækre varer i MENY.
”Vi har taget nogle erfaringer fra de første butikker, og nu bygger vi videre,” siger Kristine Pilgaard, kommerciel direktør i MENY. Hun tilføjer, at udrulningen sker tidligere end først forventet.
”Kunderne har taget utroligt godt imod vores idé med Aarstiderne i MENY. Vi har store vækstrater på især frugt og grønt i de første butikker, der fra første færd har ligget over vores forventede salg. Derfor begynder vi udrulningen for alvor, fortsætter Kristine Pilgaard og peger på butikker i Hørsholm, Kolding, Aarhus samt københavnsområdet med Virum, Vermlandsgade og Jægersborg Allé.
I denne uge kommer Aarstiderne ind i MENY Hørsholm og MENY Brynet ved Aarhus. I næste uge kommer Virum, Charlottenlund og MENY Galgebjergvej, som er en af to MENY-butikker i Kolding, og ugen efter følger MENY Vermlandsgade på Amager.
”I Aarstiderne har vi længe haft et ønske om at komme tættere på kunderne for at inspirere og motivere dem til at spise mere grønt i sæson. Det sker nu butik for butik. Det er en sand drøm for mig og mine kollegaer, der går i opfyldelse lige nu”, siger Søren Ejlersen, innovationschef i Aarstiderne.
”Jeg er hammer stolt over, at vi allerede nu kan se, at vi er med til at løfte salget af økologisk frugt og grønt i Meny. Det var hele ambitionen bag ideen med Aarstiderne i Meny. Nu er vi spændt på at se vores koncept i seks nye butikker, og jeg glæder mig personligt til at præsentere en masse nye kunder for vores økologiske frugt- og grøntavleres små mesterværker og vores egne specialvarer som kimchi, æble-hindbærbrus og olivenolie,” siger Søren Ejlersen.
I august fortsætter Aarstidernes varer ud i endnu flere MENY-butikker.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Danskerne lægger mere frugt og grønt i indkøbskurven15.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frugt og grønt går som varmt brød i butikkerne i år. Dagrofas kæder satser på dansk frugt og grønt, og netop gode danske varer skubber særligt til væksten. Krølsalat er stukket helt af med tredobbelt salg.
Ny pony på vej til Herslev Rideklub – takket være SPARs støtte til det lokale11.7.2025 08:27:24 CEST | Pressemeddelelse
Donation fra SPAR giver nyt håb til den lokale rideklub i Herslev – og styrker fællesskabet blandt børn og frivillige.
Sommeren byder på generationsskifte i SPAR Horne7.7.2025 10:44:08 CEST | Pressemeddelelse
Efter 26 år i spidsen for SPAR Horne har Carsten og Gitte Bøgedal den 1. juli 2025 overdraget nøglerne til svigersønnen Emil Christensen, der har været en fast del af butikken siden 2005.
Ny adm. dir. i Aarstiderne vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk3.7.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.
Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum