Minister afsætter flere midler til mere biodiversitet på lysåbne arealer

Del

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har modtaget mange ansøgninger fra forpagtere og landbrugere, der ønsker tilskud til at forbedre og beskytte biodiversiteten på de lysåbne arealer. Derfor giver minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S) nu flere midler til at imødekomme alle ansøgninger i år.  

Ordningen Pleje af græs- og naturarealer har fortsat stor interesse for landbrugerne og er i år blevet ansøgt for 26 mio. kr. mere end den afsatte ramme på 265 mio. i 2024.  Formålet er at beskytte og forbedre biodiversiteten på de lysåbne naturarealer og bidrager derved til at opfylde forpligtelser efter EU’s naturdirektiver (Natura 2000). Dette sker, ved at give tilskud til at særligt værdifulde naturarealer bliver drevet med en ekstensiv græsning eller slæt.  

Det betyder, at for at landbrugerne kan modtage tilskuddet, skal der gå dyr på arealerne, som spiser græsset, eller at græsset skal fjernes (tage slæt) og bruges til foder. På arealerne må der desuden ikke benyttes gødning eller sprøjtemidler, og man må ikke omlægge arealet med nyt græs af hensyn til produktion.

Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) glæder sig over den store opbakning og har nu besluttet at imødekomme den fulde søgning på ordningen for Pleje af græs- og naturarealer i 2024.

Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) siger:

”Den kæmpe arealomlægning, vi skal gennemføre, baserer sig på, at forpagtere og landbrugere omlægger deres arealer til natur. Derfor begejstrer det mig meget, at der er stor søgning på ordningen. Det er afgørende, at vi kommer hurtigt videre med at forandre det danske areal og giver mere plads til natur og biodiversitet.”

Fakta:

  • Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Dette gøres ved at sikre, at visse prioriterede arealer eksempelvis med høj naturværdi og/eller beliggende indenfor de særligt udpegede Natura2000-arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt.
  • De særligt værdifulde naturarealer er prioriteret så det giver mest naturværdi eller sammenhæng ift. andre ordninger. Overordnet kan der søges for arealer inden for de EU-udpegede Natura2000 arealer, arealer med høj naturværdi eller arealer som indgår i vådområde- eller lavbundsprojekter.
  • Ordningen pleje af græs- og naturarealer er en frivillig ordning og tilskuddet kan gives til private lodsejere og forpagtere.
  • Ordningen har en samlet pulje på 981 mio. kr. fordelt over perioden 2023-27 og er en del af den danske CAP-plan 2023-27.

Følg pressemeddelelser fra Ministerium for Grøn Trepart

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministerium for Grøn Trepart

Pressemøde: Politisk aftale om Den Grønne Trepart17.11.2024 23:00:27 CET | Presseinvitation

Ministeriet for Grøn Trepart inviterer til pressemøde om politisk aftale om Den Grønne Trepart i ministeriet den 18. november kl. 10.15. Adressen er Vester Voldgade 123, 1552 København. Bemærk: Der kræves tilmelding og gyldigt pressekort for at deltage i pressemødet. For tilmelding send en mail til presse@mgtp.dk senest den 18. november kl. 9.45 med følgende oplysninger: Fulde navn, antal deltagere og medie. Tilmeldte journalister har adgang til Ministeriet for Grøn Trepart fra kl. 9.30. For yderligere oplysninger: Ministeriet for Grøn Treparts pressetelefon +45 2184 3592

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye