Ny aftale frigør tid og giver patienterne nemmere adgang til øjenlægen
1.11.2024 09:00:00 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Børn kommer mere i fokus hos de praktiserende øjenlæger og klinikpersonale kan i højere grad hjælpe med at frigøre tid for speciallægen. Det er to konkrete resultater af en ny aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Praktiserende Speciallæger.
Ventetiden på at komme til øjenlæge kan være lang for danskerne. Det skyldes blandt andet, at vi bliver flere ældre, og at vi som ældre ofte har flere problemer med synet. Desuden har man i dag bedre mulighed for at diagnosticere øjensygdomme, og det betyder at langt flere – også yngre - søger hjælp.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Praktiserende Speciallæger har indgået (FAPS) en ny aftale på øjenlægeområdet.
Aftalen giver bedre mulighed for, at øjenlægerne kan behandle børn under ti år, og at der kan foretages flere af de mindre kirurgiske indgreb i øjenlægepraksis. Derudover kan kontrol af grøn stær i vid udstrækning fremover varetages af klinikpersonalet. Det vil give speciallægerne mere tid til patientbehandling.
Formand for Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, er glad for aftalen:
- Det er vigtigt, at vi får moderniseret øjenspecialet, så vi sikrer, at behandlingen har den højeste kvalitet, og at øjenlægernes tid bruges bedst muligt. Med den nye aftale har vi fokus på, hvordan klinikpersonalet i højere grad kan understøtte og hjælpe speciallægen til stor gavn for patienterne, siger Lars Gaardhøj.
Formand i Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Ann-Louise Reventlow-Mourier, er også tilfreds med den nye aftale:
- Der er behov for særligt udstyr når man skal undersøge og behandle børn. Vi er glade for at have indgået en aftale, der prioriterer, at flere børn behandles i speciallægepraksis. Derudover vil flere patienter nu opleve, at de kan få udført behandling af åbenvinklet grøn stær eller forhøjet øjentryk med SLT-laser (Selektiv Laser Trabekuloplatik) hos en praktiserende øjenlæge, så de kan undgå at skulle forbi en sygehusafdeling, siger Ann-Louise Reventlow-Mourier.
Den nye aftale trådte i kraft den 1. oktober 2024.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Ny fireårig aftale skal give bedre tid til patienterne og styrke almen praksis29.10.2026 12:07:26 CET | Pressemeddelelse
De praktiserende læger og regionerne har indgået en fireårig aftale om almen praksis. Aftalen er en hjørnesten i sundhedsreformen og afgørende for ambitionerne om at sikre flere praktiserende læger og bedre lægedækning i hele landet.
Nyt tilbud skal hjælpe børn og unge med angst og depression hurtigere8.10.2026 16:48:53 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med angst og depression skal fremover have hurtigere adgang til hjælp. Med en ny behandlingsret får unge ret til behandling inden for 30 dage, men regionerne overtager samtidig en venteliste på over 5.000 unge.
Danske Regioner efter kritik: Demensområdet skal tænkes forfra5.10.2026 13:40:49 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange venter for længe på at blive udredt for demens. 84 procent med mistanke om demens er i løbet af de seneste år ikke blevet udredt inden for udredningsretten på 30 dage, viser Rigsrevisionens netop udsendte rapport.
Danske Regioner: Kræftpatienternes rettigheder er fundamentale23.9.2026 17:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter er afgørende. - Alle overskridelser skal selvfølgelig indberettes til Sundhedsstyrelsen, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt.
Rekordmange besøgte Åbent Hospital 20266.9.2026 17:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner Åbent Hospital på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud landet rundt. 2026 blev et tilløbsstykke, som slog deltagerrekord med 21.398 deltagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum