Elbaseret fjernvarme overstiger kul og olie
Eldrevet varmeproduktion i fjernvarmen overgår for første gang produktion fra kul og olie tilsammen. Også naturgassen viger for varmepumper og elkedler. Det viser tal fra Energistyrelsen.

Fjernvarmen elektrificerer i stor stil. Det understreges i Energistyrelsens seneste tal fra 2023, som nu ligger klar. For elbaseret varmeproduktion i form af store varmepumper og elkedler oversteg i 2023 for første gang den samlede varmeproduktion fra kul og olie i fjernvarmen. Mens eldrevet fjernvarme stod for 11,1 PJ, stod kul og olie for 9,5 PJ.
Tallene vækker glæde i fjernvarmeselskabernes brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, hvor man godt er klar over, at fjernvarmeselskaberne elektrificerer.
- Det er helt tydeligt den vej, vinden blæser, siger Bettina Aagaard Vester, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme om udviklingen blandt brancheorganisationens 354 medlemmer.
- Fjernvarmen er perfekt i forhold til at udnytte den stigende fluktuerende energi i vores samfund. Når vinden blæser, solen skinner, og elprisen er lav, kan vores medlemmer tænde for elkedler og varmepumper og udnytte de lave elpriser. På den måde kan fjernvarmen lagre energien til perioder, hvor elpriserne er højere, og indtil borgerne skal bruge varmen, forklarer hun.
Energistyrelsens tal viser også, at den eldrevne varmeproduktion i 2023 oversteg varmeproduktionen fra naturgas med hele 67 procent. Hvilket igen understreger, at landets fjernvarmeselskaber bevæger sig væk fra naturgas som varmekilde og over mod elbaserede løsninger.
Fjernvarmen er i øvrigt godt på vej mod målet om 100 procent vedvarende energi i 2030. I 2023 var andelen af vedvarende energi i landets mange fjernvarmenet 78 procent.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel LysgaardKommunikationskonsulent
Presse, podcast og webmaster
Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding - med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Fjernvarmen holder hånden under naturgasudfasningen11.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tallene taler deres tydelige sprog. Det er fjernvarmen, som skrotter naturgasfyrene i Danmark, og det er fjernvarmen, der holder hånden under en stabil udfasning af naturgassen i private boliger. Det viser en status fra Evida, som har opgjort tal for naturgasudfasning.
Nu skal udbygning med grøn strøm igen på skinner31.1.2025 11:26:52 CET | Pressemeddelelse
Hos Dansk Fjernvarme er man meget tilfreds med, at der nu igen kommer tempo på udbygningen af grøn strøm. Fjernvarmeselskaberne investerer massivt i elektrificering disse år. Det er store eldrevne varmepumper og elkedler, som branchen forventer vil kunne blive drevet af grøn strøm.
Vejen til grøn og billigere fjernvarme er endelig banet17.1.2025 09:26:33 CET | Pressemeddelelse
Udskældte regler, der begrænser effektiv brug af overskudsvarme, bliver med ny politisk aftale nu kasseret. Det skaber stor begejstring i energisektoren, der ser frem til at kunne levere mere grøn og billigere varme til fjernvarmekunderne.
Dansk Fjernvarme: Folketinget baner vejen for CO2-fangst med ny lovgivning19.12.2024 13:38:53 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, der er helt central for etableringen af CO2-fangst på affaldsenergianlæg og biomasseanlæg i fjernvarmesektoren. Med de langsigtede rammevilkår på plads kan sektoren for alvor komme i arbejdstøjet.
Positivt at Skatteministeriet fjerner CO₂-afgift ved CCS9.12.2024 12:07:15 CET | Pressemeddelelse
Når man ikke udleder CO₂, så skal man ikke betale CO₂-afgift. Så simpelt kan og bør det siges. Det sikres nu med skatteministerens underskrift på en bekendtgørelse, der gennemfører en såkaldt aftaleordning, hvorigennem virksomheder, der etablerer anlæg til CO₂-fangst og lagring kan få tilbagebetalt CO₂-afgiften for den del af udslippet, som de indfanger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum