Modtagere af Handicapprisen hædret i Rudersdal
Rudersdal Kommunes Handicappris blev i år overrakt til fodboldholdet S.B. Fighters og Teatertruppen ved Aktivitets- og kompetencecenter Ruder Es. De to modtagere hædres for deres indsats med at skabe inkluderende fællesskaber for mennesker med særlige behov.

Da S.B. Fighters og teaterfolket på Ruder Es mødte til samling i slutningen af oktober blev de mødt af borgmesteren og handicaprådets formand, som var kommet for at overrække dem årets Handicappris.
- S.B. Fighters og Teatertruppen i Ruder Es har vist, hvordan man kan bygge bro mellem mennesker og skabe muligheder for dem, der har svært ved at finde en plads i fællesskabet, sagde borgmester Ann Sofie Orth om, hvorfor prisen gik til de to modtagere.
Fodbold for fællesskabet
Hver uge møder omkring 10 børn og unge mellem 8 og 14 år op på banerne hos Skjold Birkerød Fodbold for at træne på holdet S.B. Fighters. Fælles for spillerne er, at de har særlige behov på grund af autisme, ADHD eller Tourette. Spillerne har derfor brug for trygge og forudsigelige rammer, som gør det svært for dem at deltage på almindelige fodboldhold.
Prisvinder og initiativtager til S.B. Fighters, Camilla Sloth-Ollendorff, savnede som mor til en datter med særlige behov, et sportstilbud, der tog hensyn til børns udfordringer. Derfor opfordrede hun Skjold Birkerød Fodbold til at oprette S.B. Fighters, som nu har været i gang siden maj sidste år.
- Jeg er stolt over, at vi som hold har modtaget årets pris. Æren går til spillerne, som trodser deres udfordringer og møder op til træning hver uge. Frederik Andersen, holdets træner, sikrer en forudsigelig og inkluderende træning, hvor både det sociale og glæden ved fodbold er i centrum. Vores faste rutiner og støttende miljø gør, at børnene føler sig trygge. En af spillerne, der ikke længere går i skole, kommer stadig trofast til fodbold, hvilket viser, at vi også er et vigtigt pusterum for nogle af børnene, fortæller Camilla Sloth-Ollendorff.
Ruder Es Teater: Et kreativt fristed
Ruder Es Teater blev skabt i 2010 som en del af Aktivitets- og kompetencecenter Ruder Es. Teatret har i dag udviklet sig til en veletableret scene, hvor mennesker med særlige behov udfolder deres kreativitet gennem forestillinger, som udvikles i samarbejde mellem borgere og medarbejdere.
Teatrets måde at arbejde på, bliver også bemærket hos Socialtilsynet, som fremhæver truppen for dets evne til at styrke fællesskab og sociale relationer blandt deltagerne.
- Det er dejligt at få anerkendelse for vores arbejde. Forestillingerne bliver skabt i tæt samarbejde mellem borgere og medarbejdere. Vi arbejder med forestillingerne over ca. seks måneder, hvor alle byder ind med idéer og humor, hvilket ofte resulterer i unikke forestillinger, der også kan tage fat på alvorlige emner. Det skaber både grin og tårer, men vigtigst af alt, et stærkt fællesskab, siger medarbejder i Ruder Es, Mette-Uni Zehle.
Handicapprisen 2024
Rudersdal Handicapråd har taget initiativ til prisen, som uddeles for første gang i år. Formand Jeppe Bülow-Lehnsby fortæller, at det i år ikke kunne undgås at have to prisvindere.
- Begge aktiviteter opfylder kriterierne i forhold til at gøre en særlig indsats eller vise et særligt initiativ til gode for mennesker med handicap i Rudersdal. Og årets prisvindere udmærker sig ved at skabe vigtige fællesskaber for mennesker med særlige behov. Derfor besluttede vi at tildele prisen til dem begge, siger Jeppe Bülow-Lehnsby.
Nøgleord
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkBilleder



Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Kom med dit bud på en kandidat til årets Arkitektur- og Bevaringspris30.6.2025 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du har set et spændende nybygget hus eller en smuk og respektfuld renovering af et fint, gammelt hus, kan du indstille dit yndlingsbyggeri på Sammen om Rudersdal.
Vinderprojekt for byggeri af Holte Hal 3 er fundet27.6.2025 09:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vinderbuddet sikrer de efterspurgte idrætskvaliteter i et bæredygtigt projekt.
Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum27.6.2025 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Rudersdal sætter retning for en sundere hverdag26.6.2025 15:20:07 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed handler selvfølgelig om motion og kost – men det handler også om trivsel, tryghed og fællesskab i hverdagen. Det står centralt i Rudersdal Kommunes nye sundhedspolitik.
Regnskab 2024 er godkendt: Positivt resultat og ingen anmærkninger fra revision26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes regnskab 2024 er nu revideret af revisor og godkendt af kommunalbestyrelsen. Endnu en gang er det et regnskab uden anmærkninger fra revisionen. Resultatet er positivt, da Rudersdal i 2024 brugte færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedrede sin likviditet mere end forudsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum