Nu er smeltevandets vej til havet fra toppen af Grønlands indlandsis kortlagt

Sommeren i Grønland er blevet varmere og varer længere i disse år som følge af de globale klimaforandringer. Det betyder, at smeltevands-søerne på overfladen af den grønlandske indlandsis bliver større, og i sidste ende bidrager væsentligt mere til de globale havstigninger end tidligere.

Smeltevandet fra indlandsisen i Grønland er i forvejen den største enkeltstående bidragyder til de globale havniveaustigninger.

Hidtil har der været begrænset viden om, hvordan smeltevandet påvirker isens bevægelser og havniveaustigninger, når det forsvinder fra indlandsisens overflade og træmnger ned gennem isen. Men det kaster ny forskning med deltagelse af forskere fra DTU nu lys over. Forskningen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

“Det har været uklart, hvad der sker med smeltevandet fra overfladen af Grønlands indlandsis, når det strømmer ned under isen og ud i de arktiske have, hvilket sker i stigende grad i takt med, at det bliver varmere i Grønland. Vi har hidtil ikke kunnet kortlægge disse processer, men det er vi i stand til nu,” siger DTU Space-professor Shfaqat Abbas Khan. Han er en af forskerne bag den nye kortlægning, som nu er offentliggjort i Nature af et internationalt forskerhold.

I øjeblikket mister Grønland hver eneste uge, hvad der svarer til cirka fem kubikkilometer is - altså fem isblokke på 1x1x1 kilometer. Det smelter simpelthen bort og ender i havene.

Vandet 'smører' isen og accelererer smeltningen

De store grønlandske is-gletsjere på indlandsisen, som hviler på grundfjeldet, glider langsomt ud mod kysten og havene rundt omkring Grønland. Smeltevandet, der trænger ned gennem isen, er med til både at smelte isen nede fra og smøre den, så isen glider hurtigere mod havet, hvor den smelter.

Forskerne har kortlagt processerne bag opsamling, opbevaring og frigivelse af vand inde i isen.

På vej gennem det kilometertykke islag og videre mod havet gennemgår vandet fra de store smeltevandssøer på overfladen af indlandsisen forskellige faser. Vandet kan undervejs fryse, eller på anden vis tilbageholdes i ‘buffer-lagre‘ under isen og altså også fungere som smøremiddel.

“Vandets vej mod havet gennemgår flere faser, som har stor betydning for, hvordan klimaforandringerne i sidste ende påvirker indlandsisen og havstigninger,” siger Shfaqat Abbas Khan.

“Det er vigtigt, at vi får indsigt i disse processer for at kunne forbedre klimamodellerne. Især i lyset af at vi ser længere og varmere sommerperioder i Grønland, som skaber større og længerevarende områder med smeltevandsøer, der bidrager til øget vandstand i verdenshavene.”

Det viser sig også, at en stor mængde smeltevand om sommeren midlertidigt bliver tilbageholdt langs kanten af indlandsisen med en top i juli, hvorefter vandmængden gradvis reduceres og bevæger sig videre.

Danske målestationer i Grønland er nøglen til at forstå klimaforandringerne

Målingerne, som nu kortlægger vandets vej gennem isen, er foretaget ved hjælp af GNET i Grønland, som er en række målestationer baseret på GNSS (Global Navigation Satellite System), som ejes af det statslige Klimadatastyrelsen og drives i samarbejde med DTU.

Via GPS måler GNET, hvordan det grønlandske grundfjeld bevæger sig op og ned, når is og vand ovenpå ændrer form og position. Dermed kan vandstrømmenes bevægelser også afdækkes.

"Det har altid været en udfordring at forstå, hvordan vand opbevares og frigives inden for indlandsisen. Ved hjælp af GNET-data fra DTU Space får vi nu i realtid indsigt i, hvordan vandet i isen ophobes og drænes," siger Pavel Ditmar, som er forsker ved det hollandske Delft University of Technology og en af hovedforfatterne til artiklen i Nature.

GNET-teknologien detekterer bevægelser i grundfjeldet over tid inden for brøkdele af en millimeter.

“GNSS-data har stort potentiale til at forbedre forståelsen af de her hidtil ukendte hydrologiske processer i Grønland og kan danne grundlag for mere præcise fremskrivninger af fremtidig smeltning og tilhørende havniveaustigning i klimamodellerne, som dermed bliver mere nøjagtige,” fastslår Shfaqat Abbas Khan.

Det nye studie er støttet af ’Carlsberg Foundation, Semper Ardens Advance program, CF22-0628’.