Rift om pladserne på Blå Kors’ julelejre
31.10.2024 06:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
60 udsatte børn og unge får et pusterum i juleferien, når de deltager på Blå Kors Danmarks julelejre i Hillerød og Ans. Der er kun få pladser tilbage, lyder det fra hjælpeorganisationen.

For nogle børn og unge er julen ikke kun fyldt med glæde, samvær og hygge, men kan være en svær tid præget af udfordringer i hjemmet. Derfor inviterer Blå Kors Danmark for niende år i træk til julelejre, hvor 60 børn og unge i alderen syv til 20 år får et tiltrængt pusterum med trygge rammer og en glædelig fejring af højtiden.
”Vi oplever et tydeligt behov for et sceneskift og julehygge for disse børn og unge, og på blot et par uger er begge lejre næsten fyldt op. Der er kun få pladser tilbage,” siger Sandra Trampedach Junget, som er projektleder for Blå Kors Ferielejre.
I år afholdes den sociale hjælpeorganisations to julelejre fra den 27. til 30. december, hvor deltagerne kan glæde sig til et par dage fyldt med julestemning, nærvær og fællesskab.
Juleglæde i trygge rammer
Julelejrene drives af frivillige, som i løbet af dagene vil skabe uforglemmelige oplevelser med aktiviteter som jule- og nytårsfejring, julegaver, et flot pyntet juletræ og traditionel julemad. For mange af børnene vil der også være gensynsglæde, da flere af dem deltog på Blå Kors’ ferielejre i sommerferien, hvor venskaber blev knyttet.
"Vi ved, at mange af de børn og unge, vi møder, har en svær hverdag og ofte har brug for et frirum, hvor de kan være sig selv og opleve glæde og fællesskab med andre. Med julelejrene ønsker vi at skabe varme og trygge juleminder for deltagerne," siger Sandra Trampedach Junget.
Frivillige er en forudsætning for julelejre
De frivillige kræfter er kernen i lejrenes succes, og Blå Kors er dybt taknemmelige for den store indsats, de yder hvert år.
”Uden vores fantastiske frivillige kunne julelejrene ikke lade sig gøre. Deres engagement og varme spiller en afgørende rolle for lejrenes succes, og vi er dybt taknemmelige for, at de år efter år bruger deres juleferie på at skabe uforglemmelige oplevelser for deltagerne,” siger Sandra Trampedach Junget.
Blå Kors Danmark har arrangeret julelejre siden 2016, og gennem årene har flere børn og unge fået mulighed for at skabe gode minder og være en del af et fællesskab i julen.
Om Blå Kors Ferielejre:
Blå Kors Ferielejre er for børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrugsproblemer, fattigdom, psykisk sygdom og sociale udfordringer. Årligt deltager 300 børn og unge på Blå Kors’ sommer- og julelejre.
Kontakter
Sandra Trampedach JungetProjektleder for Blå Kors Ferielejre
Tlf:61 24 14 60stj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum