Salget af økologi tager stort hop
30.10.2024 10:04:00 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
I tredje kvartal af 2024 er salget af økologi steget med 13,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år. På trods af stigningen er der fortsat lang vej til regeringens mål om at fordoble økologien frem mod 2030.

Efter nogle år med stagnation i salget af økologiske fødevarer, har økologi nu for alvor ramt vækstsporet igen. I tredje kvartal er salget af økologi steget med 13,6 procent målt i værdi, viser nye tal fra analysevirksomheden Kauza.
Samlet giver det en stigning i salget af økologi i årets første tre kvartaler på otte procent sammenlignet med sidste år.
”Vi så i første halvår at 2024, hvordan økologien stille og roligt kom tilbage på sporet, og nu ser vi det her store hop. Vi hæfter os ved, at økologien stiger mere end det samlede salg i dagligvarehandlen. Det fortæller os, at stigningen er et udtryk for mere appetit på økologi end på et generelt øget forbrug. Det er virkelig glædeligt for os, der arbejder med at sikre økologisk vækst, at forbrugerne nu køber økologi i større mængder,” siger markedschef i Økologisk Landsforening Carsten Ahrenfeldt.
Ifølge de nye tal fra Kauza køber forbrugerne økologi oftere end tidligere, de handler flere økologiske varer per tur og bruger flere penge på økologi per gang. Derudover er mængden af solgt økologi steget med 5,9 procent, hvilket fortæller historien om, at den store stigning i salget har rod i meget mere end prisstigninger. Carsten Ahrenfeldt peger på en række faktorer som årsag til stigningen.
”Inflationen er faldet til ro, forbrugertilliden er bedret og renteudviklingen er under kontrol. Det er alt sammen med til at flytte forbrugernes vaner i en mere økologisk retning.”
På trods af de positive økologiske takter, der nu sikrer, at vi er tilbage på de økologiske vækstrater, der kendetegnede markedet før corona og inflation, er der fortsat lang vej til opfyldelse af regeringens målsætning om at fordoble økologisalget frem mod 2030. I tredje kvartal af 2024 er den økologiske markedsandel på 13,3 procent.
”Økologi er udpeget af regeringen som et vigtigt klimavirkemiddel, og vi ved, at økologi er godt for drikkevand, natur, biodiversitet og dyrevelfærd. Derfor går det også alt for langsomt med at få økologiprocenten op. Senest har tal fra Danmarks Statistik vist, at det økologiske areal er faldet en smule.”
”Vi mener, at økologi skal være norm fremfor niche, og der er brug for, at politikerne allokerer flere midler til at fremme økologi. Et godt sted at starte er at sænke momsen på økologi for på den måde at øge efterspørgslen og dermed gøre det mere attraktivt for producenterne at lægge om til økologi,” siger Carsten Ahrenfeldt.
Kontakter
Simon Møbjerg SørensenPressemedarbejder
Tlf:2542 9310sms@okologi.dkCarsten AhrenfeldtMarkedschef
Tlf:5215 9107caa@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum