Topdanmark A/S

Forsikringsselskab sender advarsel: Få det gjort, før sne og is pludseligt rammer

Del

De seneste tre år har november været garant for sæsonens første sne. Derfor sender Topdanmark nu en opfordring til sine kunder. 

Der er udsigt til lavere temperaturer, og det får Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, til at sende en opfordring til danske bilejere: Sæt vinterdæk på bilen nu, hvis du ikke allerede har gjort det. For du risikerer at komme galt afsted, hvis du kører med sommerdæk, når der er sne og is på vejene. 

Det er en god tommelfingerregel, at det er på tide at sætte vinterdæk på bilen, når temperaturen er under syv grader. DMI forventer, at temperaturen vil falde ned til syv grader om dagen i næste uge, og om natten vil temperaturen være mellem to og otte grader. Enkelte nætter kan der lokalt komme let frost.

“De seneste tre år har november været garant for sæsonens første sne. Derfor sender vi en klar opfordring nu: Få bestilt en tid hos dit lokale dækcenter, før snevejret melder sin ankomst. Der kan være ventetid hos dækcentrene,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark, og sætter ord på, hvorfor det er nødvendigt at sætte vinterdæk på bilen: 

“Gummiet på sommerdæk bliver hårdt ved lavere temperaturer, hvilket hæmmer dækkenes evne til at gribe fat i vejen, og det giver en længere bremselængde. Vinterdæk er lavet af blødere gummi, der bevarer sin fleksibilitet ved lavere temperaturer. Det gør, at de har et bedre greb i vejen, når der er sne og på is på den,” siger han. 

Vinteren 2023/24 skrev sig ind i historiebøgerne som den næstvådeste vinter siden 1874, og en del af nedbøren faldt som sne. Faktisk blev vinteren den mest snerige i 11 år.  

Topdanmark modtog alene i januar i år mere end tusind anmeldelser om påkørsler bagfra, svarende til mere end en fordobling i forhold til samme periode året før. 

Det er ikke lovpligtigt at have vinterdæk på bilen i Danmark, men bilorganisationen FDM anbefaler, at du monterer vinterdæk på bilen, hvis du kører med din bil i hele vinterperioden.

Styr på forsikring 
Vinterdæk er ikke det eneste, som kan gøres klar på bilen, før vintervejret melder sin ankomst. Bilejere bør også tjekke køler- og sprinklervæsken for at sikre, at væsken er egnet til frostvejr. For der kan være risiko for frostsprængninger, hvis væsken ikke er frostsikker. 

Det kan også være en god idé at undersøge, om man har en forsikring, der også dækker vejhjælp. Mange biler kan have svært ved at starte i kulden, og antallet af opkald om starthjælp til Topdanmarks vejhjælpstjeneste stiger væsentligt i vinterperioden sammenlignet med resten af året.  

Topdanmark modtog i 2022 og 2023 samlet 9.724 anmeldelser om starthjælp, hvoraf 59 procent blev anmeldt fra november til og med marts. 

Gode råd til vinterklargøring af bilen 

  • Skift til vinterdæk af en god kvalitet. Tjek, at vinterdækkene er i ordentlig stand, før de monteres.  
  • Smør silikone på gummilisterne i dørene, så de også kan åbne, når kulden sætter ind. 
  • Sørg for, at kølervæsken er frostsikret, så motoren ikke frostsprænges. 
  • Skrab altid is og sne af bilruderne, før du kører – også lygter og spejle. Husk, at det er et lovkrav, at man har godt udsyn. 
  • Medbring en sneskovl, refleksveste og tæpper i bilen. 
  • Få skiftet batteriet, hvis du flere gange har konstateret fejl. 
  • Skal du til udlandet, bør du tjekke landets regler om vinterdæk, snekæder mv. 

Nøgleord

Kontakter

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er omkring 2.000 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark lancerer ny graviditetsforsikring i samarbejde med BabySam – skal hjælpe kommende forældre16.9.2024 08:17:02 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt partnerskab mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle kommende forældre nu tilbydes en helt ny graviditetsforsikring hos Topdanmark. Forsikringen dækker fra 21. graviditetsuge til seks måneder efter fødslen, og formålet med forsikringen er at give kommende og nye forældre større tryghed i forløbet. Det sker blandt andet ved at tilbyde et online graviditetsunivers og psykologhjælp. "Vi ved, at det er en spændende tid, men graviditeten kan også være forbundet med usikkerhed, og der kan desværre opstå uforudsete situationer, som kan give anledning til bekymring. Med vores graviditetsforsikring giver vi kommende forældre en ekstra støtte, hvis de får brug for det," siger Carsten Elmose, koncerndirektør for privat i Topdanmark. Samarbejdet mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle medlemmer af Klub BabySam får tilbudt basisudgaven af graviditetsforsikringen sammen med en række andre fordele i en baby-startpakke. "For os er det et naturligt supplement til den brede palette af

Topdanmark advarer: Forbered dig på dårlig vejrcocktail i weekenden5.7.2024 13:11:27 CEST | Pressemeddelelse

Skybrud, hagl, torden og kraftige vindstød. Det er den dårlige vejrcocktail, som har kurs mod Danmark i weekenden. Derfor sender Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, en opfordring til sine kunder om at forberede sig, inden det voldsomme vejr forventes at ramme dele af landet. “Som forsikringsselskab vil vi gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader. Derfor sender vi nu en opfordring til boligejere om, at de bør huske at tage deres forholdsregler, før der kommer skybrud. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Udsendt varsel “Det er en god idé at få et familiemedlem eller en nabo til at se til huset, hvis man ikke er hjemme i weekenden for at minimere eventuelle skader. Og hvis jeg selv var på Roskilde Festival eller camping lige nu, ville jeg kraftigt overveje, om ikke det var en god idé at fastspænde teltet eller pavillonen ekstra for at være på den sikre side,” siger Helene Ibsen. DMI har fredag udsendt varsel for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye