Militærbro har forladt Ribe
29.10.2024 12:04:19 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I sidste uge blev Ingeniørregimentet fra Skive Kaserne færdige med at pille den midlertidige bro ned over Ribe Å. Militærbroen blev monteret i Ribe i slutningen af januar, og det er den bro, trafikanterne har benyttet hen over sommeren, mens Vejdirektoratet har udført en gennemgribende renovering af broen på Rute 11 i Ribe.

Vejdirektoratet har gennemført en omfattende renovering af broen over Ribe Å på Rute 11 hen over foråret og sommeren. Nu er renoveringen færdig, og trafikanter kan igen benytte broen. Derfor har Ingeniørregimentet fra Skive Kaserne igen besøgt Ribe – denne gang for at pille den midlertidige militærbro ned. Arbejdet med at pille broen fra hinanden blev påbegyndt i midten af oktober og afsluttet i sidste uge, hvor stort set alle spor af militærbroen forsvandt.
”Det har været en ideel løsning for os i Vejdirektoratet at låne militærbroen af Skive Kaserne. På den måde har vores entreprenør haft optimale arbejdsvilkår på Rute 11 og til brorenoveringen, fordi de ikke har skullet tage hensyn til trafikken, og dermed har de kunnet arbejde på hele broen samtidig,” siger Inge Birkegaard Damsgaard, projektchef i Vejdirektoratet.
Militærbroen blev leveret i smådele, og for Ingeniørregimentet har besøget i Ribe givet dem mulighed for at få trænet samlingen og montagen af den midlertidige bro ude i terræn.
Vejdirektoratet er ikke helt færdige i Ribe
Vejdirektoratet er færdige med brorenoveringen, men i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro blev der også lavet en midlertidig vej og en midlertidig konstruktion til at bære broen. Disse konstruktioner skal også fjernes.
Ligeledes skal Vejdirektoratet reetablere de marker, der er blevet berørt af projektet. Det sker forventeligt i foråret 2025.
Fakta om brorenoveringen:
Broen har fået ny fugtisolering på brodækket, nye kantbjælker og nyt autoværn. Fugtisoleringen er med til at sikre, at vand, salt og snavs fra vejbanen ikke kan trænge ind i betonen og nedbryde den.
Renoveringen skal forlænge broens levetid på Rute 11 og øge dens bæreevne, så den er sikret til fremtidens forventede trafik.
Kontakter
Inge Birkegaard DamsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 21 03inbd@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder




Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra begyndelsen af oktober2.10.2026 09:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard forud for anlæggelsen af Marselistunnelen fortsætter med mindre forbedring for trafikanterne.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang lørdag aften2.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aften den 3. oktober kl. 20 går Vejdirektoratet i gang med at udskifte fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet står på over den kommende måned, og kommer til at genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Tre nye støjskærme på vej langs E45 ved Aarhus1.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger nu yderligere tre støjskærme langs E45 Østjyske Motorvej ved Aarhus. De skal dæmpe trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger i Lyngby, Mundelstrup/Fårup og Ormslev Stationsby/Skibby.
Renovering af Kronprins Frederiks Bro betyder, at brofag ikke kan åbne1.10.2026 11:49:57 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende måned kan Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund ikke længere åbne for sejlende. Renoveringen, som Vejdirektoratet påbegyndte i august, går ind i en ny fase, hvor det er klapfagene, der skal udbedres. Det betyder, at broen den kommende måned er lukket for både biltrafik og sejlere.
Hver femte trafikdræbte i personbil havde ikke spændt sikkerhedsselen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
98 procent af de danske bilister bruger sikkerhedssele. Alligevel havde næsten hver femte, der blev dræbt i en personbil i 2025, ikke sele på. Det viser Vejdirektoratets seneste dødsulykkesrapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum