Invitation: Vær med, når Arkitektur- og Bevaringspriserne 2024 bliver uddelt
28.10.2024 20:11:57 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Kommunen har modtaget en lang række gode og kvalificerede bud på kandidater til årets Arkitektur- og Bevaringspriser, og vinderne skal nu kåres. Den 5. november bliver der afholdt prisuddeling på Hestkøbgaard, hvor alle med interesse for arkitektur og bevaring er velkomne. Kom også og hør oplæg om 60’erne og 70’ernes parcelhusarkitektur ved samme lejlighed.

Tidligere på året inviterede Rudersdal Kommune alle kommunens borgere til at indstille deres forslag til Arkitektur- og Bevaringspriserne 2024. Sammen med indstillinger fra 2023 er det blevet til 28 spændende bud på kandidater til priserne, og nu skal vinderne kåres.
Den 5. november kl. 17.30 – 19.00 bliver der afholdt prisuddeling på Hestkøbgaard, Hestkøb Vænge 4, 3460 Birkerød, og alle med interesse for arkitektur og bevaring er velkomne.
Arkitekt Line Stougaard holder oplæg om 60'ernes og 70'ernes parcelhusarkitektur, husenes værdier og forholdet mellem hus, parcel og kvarter. Netop parcelhuse fra denne periode er i stigende grad i fokus for, hvordan man kan renovere og forny dem, eller måske netop bevare den særlige arkitektur.
Borgmester Ann Sofie Orth introducerer Rudersdal Kommunes Arkitektur- og Bevaringspriser. Og til sidst afslører fagdommerne arkitekt Lise Sehested og arkitekt Dan Cornelius hvem, der tildeles årets priser og hædrende omtale.
Nominerede kandidater
Bedømmelsesudvalget har gennemgået alle forslag til kandidater til Arkitektur- og Bevaringspriserne 2024 og har udvalgt følgende finalister:
- Ny rækkehusbebyggelse på Rolighedsvej i Birkerød (Arkitekturprisen)
- Nyt enfamiliehus på Kong Valdemars Vej i Søllerød (Arkitekturprisen)
- Om- og tilbygning til enfamiliehus i Birkerød (Arkitekturprisen)
- Carlsmindeparken i Søllerød (Bevaringsprisen)
- Restaurering af lægebolig i Ebberød (Bevaringsprisen)
- Brutalistisk enfamiliehus i Holte (Bevaringsprisen)
- Restaurering af landsted i Høsterkøb (Bevaringsprisen)
Tilmelding
Tilmelding til arrangementet kan ske her: https://formular.rudersdal.dk/content/ekstern/invitation-til-uddeling-af-arkitektur-og-bevaringspriserne-2024
Eller ved at skrive en e-mail til byplan@rudersdal.dk.
Ved afbud skriv til byplan@rudersdal.dk, så pladsen kan tilbydes til en anden.
Kontakter
Christoffer Buster ReinhardtKommunalbestyrelsesmedlem
Arkitektur- og Byplanudvalget, Økonomiudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Budgetaftale 2027-2030: Sammen om den nære velfærd23.9.2026 11:29:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere investeringer i børn, ældre og lokalsamfund og fortsat økonomisk ansvarlighed. Det er hovedoverskriften i den brede budgetaftale for 2027-2030, som en samlet kommunalbestyrelse har indgået i Rudersdal.
Ti trin sætter alkoholvaner under lup22.9.2026 12:51:58 CEST | Pressemeddelelse
Ti trin med flasker, genstande og fakta om alkohol indtager de kommende uger trappen på Holte Bibliotek. Med udstillingen sætter Rudersdal Rusmiddelcenter fokus på alkohol og de vaner, der for mange er en helt almindelig del af livet.
Arkæologistuderende på udgravning i Maglemosen17.9.2026 14:03:26 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet har i september udført en uddannelsesudgravning og geologiske boringer i Maglemosen i Vedbæk. Området er ideelt til en uddannelsesudgravning, fordi der tidligere er fundet genstande og sjældne grave med velbevarede skeletter fra jægerstenalderen.
Rudersdal vil være klar, når strømmen går17.9.2026 14:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis strømmen går I længere tid? Rudersdal Kommune vil ruste borgerne bedre til en situation, hvor både vand, varme, mobil og internet kan blive påvirket.
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum