Klimaevent med tøjbyttemarked, standup og opstart af nye Klimafamilier
Klimaevent 2024 den 6. november med komiker Nils Forsberg stiller skarpt på børnenes syn på klimaudfordringerne og på hvordan, vi hver især kan udlede mindre CO2.

Årets største klimaevent i Furesø Kommune afholdes onsdag den 6. november kl. 14.30-18.30 i Galaksen i Værløse.
”Vi har en meget ambitiøs klimaplan i Furesø, hvor vi skal være CO2-neutrale i 2030. Vi skal alle gøre vores for at komme i mål. For selvom det måske føles som en dråbe i havet, at den enkle ændrer adfærd, så kan vi tilsammen virkelig opnå store resultater. Til Klimaeventet 2024 kan vi alle få inspiration til de ting, vi hver især kan gøre”, siger Lene Munch-Petersen (A), udvalgsformand for Natur og Klima.
Der vil være et væld af aktiviteter for børn og voksne i løbet af de fire timer, klimaeventet finder sted.
Tøjbyttemarked og familieaktiviteter
Der vil være en markedsplads, hvor man kan bytte lejetøj og børnetøj på Fontænehusets gratis byttemarked. Man kan møde affaldseksperterne fra Vestforbrænding. Eller bliv inspireret af en klimafilm, som elever på Hareskov Skole har skabt gennem Furesø filmclass.
Fremtidsværkstedet viser eksempler fra 4. klasser i Furesø, der har arbejdet med vand som en udfordring. Man kan se lamper, som elever har skabt af materialer fra Genbrugsstationen i en designproces på Fremtidsværkstedet, eller man kan udfordre familien i et spil minigolf mod elever fra Solvangskolen, der har lavet en minigolfbane i affaldsmaterialer.
Tal med eksperter og få gavekort til træ
Besøgende kan også hilse på de Grønne Nabofællesskaber, Klimabevægelsen, Klimaungerådet, Spar Energi og Novafos, der fortæller, hvordan man kan bruge sit regnvand i egen have.
Desuden kan man blive inspireret til at plante træer og skabe vilde haver, når Danmarks Naturfredningsforenings Furesø-afdeling fortæller om projekt ”20.000 træer i Furesø”. Du kan bl.a. få et gavekort til et gratis træ med hjem, så du kan plante et træ i din egen have.
Standup’er stiller optimistisk skarpt på klimaet
De forskellige aktiviteter krydres med klima-standup med komikeren Niels Forsberg. Han stiller humoristisk og optimistisk skarpt på klimaet. Han tager et grundigt kig på sig selv og alle os andre, når det gælder vores forhold til klima. Han vil gerne være et godt menneske og passe godt på kloden, men det er ikke altid lige nemt…
Lær at blive Klimafamilie i Furesø
Besøgene kan desuden blive en klimafamilie i Furesø Kommune. På et opstartsmøde for klimafamilier guider virksomheden Vanebrudspalæet familier til at finde ud af præcis hvilke adfærdsændringer, der giver resultater og bedst mening for den enkelte familie.
Derefter har familien overblik over sit klimaaftryk, inspiration til at bryde vaner og hjælp til enkle og konkrete ændringer. Familier får desuden et digitalt værktøj til at følge familiens nedgang i CO2-udledning. Tag derfor gerne en bærbar eller tablet med.
Der serveres let forplejning til deltagerne på Klimafamilie-opstartsmødet.
Læs mere og se detaljeret program på Furesoe.dk/klimaevent
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice og Kultur, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Enigt byråd bag budgetaftale for 202618.9.2025 13:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det er et enigt byråd, der har aftalt at justere den eksisterende 2-årige budgetaftale. De nu kendte økonomiske rammer for 2026 gør det muligt at styrke børne- og skoleområdet, ældreplejen, miljø og kultur samt sikre et budget i balance og fortsat gældsafvikling.
Endnu et skulderklap til Hjemmeplejen i Furesø5.9.2025 14:31:42 CEST | Pressemeddelelse
Særligt hjælpen til personlig pleje og ernæring scorer højt i en ny undersøgelse af tilfredsheden med hjemmehjælp, som Ældreministeriet står bag. Tilfredshedsundersøgelsen viser både styrker og udviklingspotentiale – og kommunen er allerede i gang.
Flere midler skal styrke kvaliteten yderligere i Furesøs ældrepleje4.9.2025 10:19:11 CEST | Pressemeddelelse
Udgifterne til ældreområdet i Furesø Kommune ser ud til at blive 10,5 mio. kr. lavere end forventet i 2025, da effekten af flere plejehjemspladser nu slår igennem. Udvalget for Sundhed og Ældre anbefaler, at pengene bør gå til en række indsatser, der skal videreudvikle kvalitet, kompetencer og kommunikation i Furesøs ældrepleje.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse bedømmer igen Furesø som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland. I forhold til virksomhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed og dialog er kommunen placeret som nr. 24 på landsplan.
Enigt byråd bag høringssvar om Hillerødmotorvejens udvidelse: Ikke flere biler29.8.2025 13:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Furesø Byråd har i høringssvar til Vejdirektoratet meddelt, at kommunen ikke ønsker flere biler igennem Furesø. Byrådet peger på en helhedsorienteret løsning, som både styrker den kollektive trafik, dæmper støj fra motorvejen og skaber bedre sammenhæng i byen. Planen præsenteres for Folketingets Transportudvalg den 2. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum