Højt vikarforbrug går ud over elevernes faglighed og trivsel
29.10.2024 06:14:39 CET | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Stigende brug af vikarer i folkeskolen skaber mere uro og har konsekvenser for elevernes faglighed og trivsel – det siger et stort flertal af lærerne i ny undersøgelse. Det skal vi tage alvorligt, og det kræver investeringer, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Der er ikke noget at sige til, hvis eleverne i folkeskolen lidt for ofte har svært ved at genkende deres underviser. I en ny undersøgelse blandt lærerne svarer to tredjedele nemlig, at deres elever typisk har tre eller flere vikarer i løbet af en måned.
Antallet af timelønnede vikarer i folkeskolen steg voldsomt efter 2014, og har – fraset corona-årene – ligget på et højt, stabilt niveau.
Og det har konsekvenser. Et stort flertal af lærerne oplever nemlig, at det høje vikarniveau giver mere uro i klassen samt at eleverne får en dårligere faglig udvikling og dårligere trivsel.
Det skal vi tage alvorligt, lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
”Vikarerne er ofte unge mennesker, der utvivlsomt gør deres bedste og påtager sig en stor og vigtig opgave. Men det er bare ikke det samme som en uddannet lærer, der kender eleverne, har viden om og erfaring med undervisning - og med at arbejde med trivslen i klassen,” siger han.
Der bør derfor være mere tid og fleksibilitet, så de faste lærere på skolen har bedre rum til at dække ind for hinanden.
”Og så skal arbejdsmiljøet altså forbedres markant på skolerne. Vi ser alt for mange både nyuddannede og erfarne folkeskolelærere smide håndklædet i ringen, fordi de er sat i nogle rammer, de ikke kan lykkes i – og så fravælger de jobbet i folkeskolen og behovet for vikarer stiger,” siger han og fortsætter:
”Vi skal derfor investere i skolerne, lærerne, trivselsarbejdet og den gode undervisning. I alt det, der kommer vores børn og unge til gode,” siger han.
Fakta - omfang og konsekvenser af brug af vikarer i folkeskolen
Så mange forskellige vikarer møder eleverne typisk i løbet af en måned:
0: 5 pct.
1: 8 pct
2: 20 pct.
3: 25 pct.
4: 24 pct.
5: 12 pct.
6: 3 pct.
7 eller flere: 4 pct.
Det mener lærerne den stigende brug af vikarer har for elevernes faglige og sociale udvikling:
Uro i klassen – 90 pct.
Et højere konfliktniveau – 81 pct.
Manglende sammenhæng i den undervisning eleverne møder – 81 pct.
Utryghed for den enkelte elev – 80 pct.
Dårligere faglig udvikling – 77 pct.
Dårligere trivsel – 72 pct.
Kontakter
Mads Kaltoft OhstenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:28492701mko@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Lærerformand: Politiske visioner kræver akutplan for flere lærere13.3.2026 07:26:23 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen fylder i valgkampen, og flere partier foreslår markant flere lærere i skolen. Hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, kræver det en national handleplan for at rekruttere og fastholde flere uddannede lærere, lyder et opråb fra Danmarks Lærerforening.
DLF tager varmt imod V-forslag om milliarder til folkeskolen4.3.2026 12:44:36 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt udspil vil Venstre tilføre folkeskolen flere milliarder. Det er meget positivt, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. Skal elevernes faglighed løftes, kræver det flere uddannede lærere i undervisningen, lyder det.
OK26: Aftale på plads for ansatte i kommunerne25.2.2026 18:02:41 CET | Pressemeddelelse
Parterne er enige om en aftale for kommunalt ansatte med en samlet økonomisk ramme på 9,2 pct. Aftalen giver bl.a. generelle lønstigninger på 6,27 pct. over tre år samt 2 pct. til organisationsmidler. Formanden for Danmarks Lærerforening er tilfreds med resultatet.
Gennembrudsforlig for 200.000 ansatte i staten på plads11.2.2026 10:43:06 CET | Pressemeddelelse
Parterne på det statslige område er nået til enighed om et treårigt forlig. "Vi tager nogle store skridt fremad med aftalen," siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.
Lærerformand: "Mindre klasser og 5 milliarder årligt vil løfte folkeskolen markant"3.2.2026 20:09:28 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil have et loft på 14 elever i klasserne og 5 milliarder årligt til folkeskolen. Og det er lige, hvad skolen har brug for, hvis man spørger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum