Sund & Bælt fremlægger miljøkonsekvensvurdering af overhalingsspor ved Kalvebod

Del

Sund & Bælt har afsluttet arbejdet med miljøkonsekvensvurdering af en udvidelse af jernbanen ved Kalvebod med overhalingsspor. Miljøkonsekvensrapporten sendes nu i offentlig otte-ugers høring af Trafikstyrelsen.  

Sund & Bælt har i samarbejde med eksterne rådgivere undersøgt, hvordan en udvidelse med overhalingsspor på jernbanen ved Kalvebod kan finde sted, og hvad effekten på miljøet vil være både under anlægsfasen og i driftsfasen.  

Anlægget af overhalingssporet er en forudsætning for at opnå de fulde gevinster af en sydlig jernbanekorridor fra Roskilde via København Syd (tidligere kendt som Ny Ellebjerg) til Københavns Lufthavn.  

Omfattende rapport
Miljøkonsekvensrapporten har undersøgt påvirkningerne af en lang række faktorer og samspillet imellem dem. Det drejer sig bl.a. om mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab. Resultaterne af undersøgelserne foreligger nu i form af miljøkonsekvensrapporten, der sammen med de underliggende bilag beskriver muligheden for etablering af to overhalingsspor ved Kalvebod og effekterne heraf.  

Anlæggelsen af sporene vil holde sig inden for det eksisterende baneterræn, og i rapporten beskrives flere tiltag til, hvordan påvirkningerne af det omgivende miljø kan mindskes. Det gælder eksempelvis tilrettelæggelsen af arbejdet, så det under hele anlægsfasen er muligt at krydse sporene fra nord til syd, ligesom den forventede påvirkning fra vibrationer og støj er beregnet med henblik på at kunne mindske dem. 

8 ugers høringsperiode 
Det er Trafikstyrelsen, der er myndighed for den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten, der løber indtil den 20. december 2024. Der kan indsendes høringssvar til Trafikstyrelsen senest den 20. december 2024 til vvm@trafikstyrelsen.dk med kopi til ntei@trafikstyrelsen.dk og med henvisning til journalnummer 2024-180924.  

Efter høringsfristens udløb vil Trafikstyrelsen vurdere de indkomne høringssvar og træffe afgørelse om gennemførelse af projektet. 

 
Borgermøde og tilmelding 
Sund & Bælt afholder borgermøde med orientering om indholdet i Miljøkonsekvensrapporten. 


Borgermødet finder sted 

27. november 2024 

Kl. 17:00-19:00 

På hotel Scandic Sluseholmen 

Molestien 11, 2450 København SV.   


Tilmelding via nedenstående link til Sund & Bælts hjemmeside, hvor det også er muligt at læse mere om projektet. 

https://sundogbaelt.dk/forbindelser/overhalingsspor/ 

null

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Eksperter peger på initiativer til bæredygtig infrastruktur13.11.2024 10:00:04 CET | Pressemeddelelse

Som led i miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej har Sund & Bælt nedsat ekspertgrupper, der har udpeget initiativer, som kan forbedre bæredygtigheden ved ny infrastruktur. Sund & Bælt vil have alle gode idéer og den bedste ekspertise i spil, når der skal indtænkes bæredygtighed i ny infrastruktur. Det gælder også det aktuelle arbejde med miljøkonsekvensvurdering af en mulig Østlig Ringvej, der via en sænketunnel langs Amagers østkyst skal lede den tunge trafik uden om København. Derfor har Sund & Bælt allieret sig med en gruppe af eksperter fra blandt andet miljøorganisationer, uddannelsesinstitutioner og rådgivende ingeniører for at få input til nye initiativer, der kan styrke bæredygtigheden af store infrastrukturprojekter. Eksperter i de tre innovationsgrupper inden for miljø, klima og energi har analyseret mulighederne for en række initiativer, der fremmer miljø og biodiversitet samt reducerer CO₂-udledninger. En af deltagerne i innovationsgrupperne var Danmarks Naturfredning

Sund & Bælt får ny finansdirektør11.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den 1. december 2024 tiltræder Janne Dyrlev som ny finansdirektør i Sund & Bælt. Janne Dyrlev har baggrund i finans- og pensionsbranchen hos blandt andet MobilePay, Danske Bank, Danica og senest som finansdirektør i Forca A/S. I Sund & Bælt får hun reference til administrerende direktør Mikkel Hemmingsen. ”Jeg ser frem til at få Janne med om bord. Hendes store erfaring inden for det finansielle område bliver vigtig for det fortsatte arbejde med effektivisering af forretningen og risikostyring i hele koncernen, herunder Femern Bælt-tunnelen, der er Danmarks største anlægsprojekt”, siger Mikkel Hemmingsen. Janne Dyrlev overtager jobbet som CFO efter Signe Thustrup Kreiner, som stoppede i Sund & Bælt ved udgangen af august. For Janne Dyrlev er det især udsigten til at være med til at bygge varig infrastruktur i verdensklasse, som hun ser frem til. ”Sund & Bælt er en virksomhed med et tydeligt formål om at forbinde Danmark og Danmark med vores naboer, og hvor bæredygtighed bliver tænkt ind

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye